LITTERATUREREVIEW
Det har været svært at finde forskning, der specifikt handler om voksne med udfordringer i deres forældrerolle. Derfor har vi valgt at lede efter andet forskning, der kan perspektiveres til vores domæne:
Først har vi valgt at tage udgangspunkt i forskning om danske børn med indlæringsvanskeligheder og trække paralleller til dette. Vi går ud fra, at de udfordringer, man har som barn, ikke nødvendigvis forsvinder i voksenlivet men kan fortsætte og påvirke ens hverdag.
Derudover findes der ingen egentlige forskningsartikler på dansk om voksne med indlæringsvanskeligheder, så vi har valgt at finde udenlandsk forskning om dette. Forskningen kommer fra lande, som i en vis grad kan sammenlignes med Danmark (UK og USA).
Sidst fandt vi det relevant at finde forskning om skolens forventninger til forældre, da vi hermed kan sætte disse forventninger op mod forskningen om forskellige vanskeligheder.
| Litteratursøgning | Relevant litteratur | Evt. problemer |
| Forældre AND (udfordring* OR vanskelighed*) AND (*skole* OR indskoling* OR udskoling*) | Ingen | Den litteratur, der kom frem, handlede kun om at være forældre til et barn med udfordringer. |
| “Forældre med diagnoser” OR “forældre med udfordringer” OR “ordblinde forældre” OR “forældre med vanskeligheder” OR “blinde forældre” OR “stumme forældre”) AND (skole OR indskoling* OR udskoling* | Ingen | Det var vanskeligt at komme med alle relevante eksempler ift. forældre. Uanset kom der ikke noget relevant forskning frem. |
| samarbejde AND *skole* | Akselvoll, M. Ø. (2018). Samspil mellem skole og hjem. Aarhus Universitetsforlag Matthiesen, N. (2019). Skolens samarbejde med forældre med etnisk minoritetsbaggrund. Kvan, 39(113), 62-74 | |
| Søgning igennem Copilot 365: (“Forældre med diagnoser” OR “forældre med udfordringer” OR “ordblinde forældre” OR “forældre med vanskeligheder” OR “blinde forældre” OR “stumme forældre”) AND (skole OR indskoling* OR udskoling*) | Alexander, D. A. (2024). The dyslexic academic: Uncovering the challenges faced as neurodiverse in academia and establishing a research agenda. Disability & Society, 39(11), 3036–3041. https://doi.org/10.1080/09687599.2024.2312227 Cross, L., Atherton, G., & Nicolson, R. I. (2024). People with dyslexia or dyscalculia are less biased: Results of a preregistered study from over 450,000 people on the implicit association test. Neurodiversity, 2, 1–7. https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/27546330241288164 Artiklerne er fra UK National Research Council. (2012). Learning, reading, and writing disabilities. I Improving adult literacy instruction: Options for practice and research (Kapitel 7, s. 179–199). The National Academies Press. https://www.nationalacademies.org/read/13242/chapter/9 Artikel fra USA | “Sammenlignet med børn har voksne traditionelt fået mindre opmærksomhed i videnskabelig forskning om læring.“ Voksne møder vanskeligheder med grundlæggende færdigheder (læsning, skrivning, talbehandling) og har ofte behov for strategier for at kunne mestre hverdagsopgaver og studier. |
| (barn* OR elev* OR skolebarn* OR “danske børn”) AND (indlæringsvanskel* OR læringsvanskel* OR indlæringsproblemer OR læsevanskel* OR skrivevanskel* OR dysleksi OR koncentrationsvanskel* OR kognitive vanskel*) AND (skole* OR folkeskole* OR indskoling* OR mellemtrin* OR udskoling* OR undervisning) AND (danmark OR dansk*) | Borgkvist, D. (2022). Elever med syns- og hørelsesrelateret læringsbesvær opdages ikke af screening i folkeskolen. Specialpædagogik: Tidsskrift for specialpædagogik og inklusion, 42(2), 33–57. Lauritsen, H. (2002). Plads til børn med særlige behov. Folkeskolen: Fagblad for undervisere, 119(49), 10–13. |
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.