DEFINE
Institute of Design at Stanford (n.d.) beskriver, at denne fase handler om at skabe klarhed og fokus i designprocessen. Det er med udgangspunkt i den viden, der er opnået om domænet og konteksten i den foregående fase at den specifikke udfordring nu bliver defineret. Fasen kan beskrives som en proces for meningsskabelse, hvor der bliver skabt struktur og overblik over den store mængde information, man har indsamlet (s. 4-5).
Formålet med Define-fasen er først og fremmest at udforme et Point-of-View (POV), som er en relevant problemformulering. Dette POV bruges til at sætte fokus på et bestemt domænes behov og de indsigter, man har opnået. Ydermere handler fasen om at definere den rigtige udfordring, så man sikrer, at man arbejder med det korrekte problem baseret på en dybere forståelse af både mennesker og problemfeltet. En stram og afgrænset problemformulering lægger op til flere og bedre idéer i de efterfølgende faser.
Define-fasen handler også om at skabe indsigter ved at samle og forstå den viden, man har indsamlet. Ved at finde mønstre og sammenhænge i sit empatiarbejde kan man gøre spredte observationer til klare og brugbare indsigter, som hjælper designprocessen videre. Samtidig er et tydeligt POV med til at skabe en fælles retning i teamet. Det giver et fælles fokus, motiverer deltagerne og gør det lettere at vurdere og vælge mellem idéer, så alle kan arbejde selvstændigt, men stadig mod det samme mål
(Stanford d.school, n.d., s. 4-5).
FORSKNINGSSPØRGSMÅL & DESIGNUDFORDRING
FORSKNINGSSPØRGSMÅL
Hvordan kan tilgængelighed og overskuelighed i informationsudvekslingen mellem skole og hjem øges, så forældre med kognitive og sproglige udfordringer støttes i at identificere og udføre ‘need-to-know’ opgaver?
DESIGNUDFORDRING
Hvordan kan skoleforældre med særlige behov, der er udfordret af den skriftlige information på skolens online platform, støttes?
FORKLARING
Eksisterende forskning peger på at det er vigtigt som forældre at kunne følge med i den skriftlige information, hvilket kræver kompetencer inden for IT, læsning og skrivning. Anden forskning viser at mennesker med kognitive og/eller sproglige udfordringer, kan have svært ved netop disse kompetencer.
Der er dermed en skævhed i forventninger til disse forældre.
FORKLARING
Vores empiriske undersøgelse viser at forældre med særlige behovs primære udfordring involverer læsning og forståelse af den skriftlig informationsstrøm.
Læs mere:
LITTERATURLISTE
Bakker, A. (2018). Design principles, conjecture mapping, and hypothetical learning trajectories. I Design Research in Education: A Practical Guide for Early Career Researchers (s. 46–67). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203701010
Institute of Design at Stanford. (n.d.). An introduction to design thinking: Process guide. https://s3-eu-west-1.amazonaws.com/ih-materials/uploads/Introduction-to-design-thinking.pdf

Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.