Ifølge Design Thinking indebærer Prototype-fasen iterative artefakter, som hver har til formål at bevare spørgsmål, der bringer designeren tættere på det endelige produkt. Tidligt i fasen burde der laves low-resolution prototyper, som er hurtige og billige at lave. Dog skal de laves på en måde, så der stadig kan gives brugbar feedback fra brugerne. Senere i fasen bliver prototyperne mere raffineret og begynder at ligne et fuldendt produkt. 
En prototype kan være alt, som en bruger kan interagere med. Det er dog en fordel, hvis brugeren også oplever, hvordan prototypen ville fungere virkeligt, da det sandsynligvis vil give flere følelser og tanker fra den bruger 
(Stanford d.school, n.d.). 

Formålet med fasen er at idégenerere og problemløse, at kommunikere disse idéer og dermed starte en samtale. Derudover er formålet at fejle hurtigt og billigt, hvilket gør det muligt at teste flere muligheder. Sidst kan fasen støtte udviklingsprocessen, da der ligges op til at identificere variable, som dermed deler udfordringen op i mindre dele, der er lettere at teste (Stanford d.school, n.d.). 

Sidst påpeger Institute of Design at Stanford (n.d.) at denne fase og næste fase, Test, ofte foregår samtidigt i stedet for efter hinanden. Dette grundes, at hvad man vil teste, burde have indflydelse på, hvordan prototypen laves. Derudover giver testen information, som man kan bruge i en ny prototype.