Á handil som lokalt sted og første møde
Jeg undersøger kundeoplevelsen i Á handil í Vestmanna med særligt fokus på atmosfære, lokalitet og mødet med kunder udefra.
Projektet er blevet skærpet fra et bredt fokus på teknologi og kundeoplevelse til et mere præcist fokus på ankomst, indgang og første aflæsning af stedet.
Fra → til
- Fra: location-based teknologier og kundeoplevelse bredt forstået
- Til: ankomst, indgang, atmosfære og kunder udefra
- I centrum: lokalitet, socialitet og situeret praksis
Butikken som handelsrum og socialt rum
- indgang, kasse, bevægelse og små stop
- møder mellem kunder, varer, rum og personale
- lokal fortrolighed og hverdagsrytmer
Medarbejderperspektiv
- hverdag, service og kundegrupper
- hjælp, genkendelse og lokale kvaliteter
- små friktioner og støtte i praksis
Ankomst, område og indgang
- ruter, overgang og første møde
- indgangen som mere end passage
- projektet skærpes mod ankomstforløbet
Bestyrerperspektiv
- synlighed, turister og lokal karakter
- forholdet mellem lokale og kunder udefra
- ankomsten som vigtig del af udfordringen
Litteraturspor, der har skærpet projektet
Litteraturreviewet har bevæget sig fra et bredt fokus på customer experience og teknologi til et mere præcist fokus på atmosfære, lokalitet, situeret støtte og mødet med kunder udefra.
Lokal fortrolighed
- lokale kunder kender butikken godt
- de bevæger sig målrettet og vanebåret
- fortrolighed præger kundeoplevelsen
Indgangen som overgangsrum
- indgangen er både adgang og ophold
- den fungerer praktisk og socialt
- her opstår orientering og små møder
Ankomst og første møde
- udfordringen ligger ikke kun i butikken
- den ligger også i ankomsten til området
- synlighed og læsbarhed bliver vigtige spor
Lokale vaner ↔ kunder udefra
Projektet balancerer mellem fortrolighed for dem, der kender stedet, og læsbarhed for dem, der møder det udefra.
Socialt sted ↔ effektiv orientering
Stedet er både samlingspunkt og indkøbsrum, og designet skal kunne rumme begge dele.
Tilgængelighed ↔ lokal karakter
Projektet undersøger, hvordan stedet kan blive mere læsbart uden at blive mere standardiseret.
Fra indgangen alene til hele ankomstforløbet
Projektet handler ikke længere kun om indgangen alene. Det handler nu om, hvordan Á handils lokale og sociale kvaliteter kan bevares og samtidig blive mere synlige, læsbare og tilgængelige for kunder udefra.
Foreløbig designudfordring
Hvordan kan Á handils lokale og sociale kvaliteter bevares og samtidig blive mere synlige, læsbare og tilgængelige for kunder udefra i ankomsten til området og i det første møde med butikken?
Foreløbigt forskningsspørgsmål
Hvordan kan Á handils lokale og sociale kvaliteter oversættes i ankomsten til området og i det første møde med butikken, så stedet fortsat opleves som lokalt, men samtidig bliver mere læsbart og tilgængeligt for kunder udefra?
Designprincipper som mellemled
Designprincipperne fungerer her som første oversættelse af empiri og teori til noget designbart. De er ikke løsninger, men pejlemærker for næste fase.
Foreløbige designprincipper
Ankomsten til området
Kundeoplevelsen begynder før selve indgangen. Synlighed, vejfinding og første aflæsning af stedet er derfor vigtige.
Indgangen som overgangsrum
Indgangen fungerer både som adgang, opholdssted, orienteringszone og socialt mødested.
Lokal fortrolighed
Designet bør arbejde med, hvordan butikkens lokale karakter kan træde frem uden at kræve forhåndskendskab.
Situeret støtte
Støtte og orientering bør knytte sig til konkrete situationer og møder med stedet frem for at være løsrevet information.
Tilgængelighed uden tab
Stedet må gerne blive mere læsbart for kunder udefra, men uden at blive mere standardiseret eller mindre lokalt.
Fra analyse til foreløbige spor
De tre idekort fungerede som konceptspor og som noget at tænke med. De var ikke færdige løsninger, men måder at undersøge, hvad der kunne hjælpe i det første møde med stedet.
Kortene ligger samlet her: itdd.au.dk/single-user-mode/idekort/
Foreløbige retninger
- Et tydeligere første møde
- Området omkring butikken får form
- Ny her? Et lille digitalt første møde
Førstegangsbesøgende på vej til butikken
Det situerede forløb gjorde det tydeligt, at usikkerheden opstår før butikken bliver synlig. Google Maps blev brugt, men gav ikke i sig selv ro i ankomsten.
Reaktioner fra butikkens side
Responsen fra bestyrer og medarbejder pegede mod enkle og realistiske greb. Et almindeligt skilt blev vurderet som relevant, og området omkring butikken og parkeringen viste sig vigtigt.
Problemet ligger tidligere
Udfordringen ligger i ankomsten til området, i den første aflæsning af stedet og i behovet for en tidligere bekræftelse.
Fra “det lokale” til ankomstzonen
Det handler ikke kun om at forklare butikkens lokale kvaliteter, men om at gøre området og første møde mere læsbart.
Hvilket spor bærer bedst?
Sporene vurderes ud fra, om de giver tidligere bekræftelse, gør området mere læsbart og bevarer det lokale ved Á handil.
Det der står tydeligst efter Develop
Tidlig og entydig bekræftelse
Ankomsten skal give førstegangsbesøgende en tidlig og tydelig bekræftelse på, at de er på rette vej mod butikken.
Området skal få form
Området omkring butikken skal fremstå som en læsbar ankomstzone og ikke kun som et neutralt eller industrielt restområde.
Støtte skal være situeret og diskret
Støtte skal kobles til konkrete situationer, hvor tvivl faktisk opstår, og opleves som rolig og stedssvarende.
Lokal karakter skal gøres tilgængelig
Designet skal gøre stedets lokale karakter mere tilgængelig uden at oversætte Á handil til et generisk butikssprog.
Et sammenfiltret første møde
Det første møde med Á handil kan ikke forklares gennem ét element alene. Område, facade, forventninger, orienteringsstrategier, lokal praksis og mulige støttegreb virker sammen. Digital støtte er derfor ikke irrelevant, men den giver først mening, når den er koblet til den fysiske situation.
Hvor projektet peger hen nu
- et enkelt fysisk holdepunkt
- en mere læsbar ankomstzone
- et mindre digitalt supplement
Fra empiri til næste prototype
Projektet står nu med et tydeligere billede af, hvor problemet ligger, tre afprøvede konceptspor og en skærpet forståelse af, hvilke hensyn der skal bære designet videre. Næste skridt er at omsætte denne skærpelse til en mere præcis prototypefamilie.
Mockups som næste skridt
Efter arbejdet med de tre konceptspor er projektet nu omsat til en mere konkret prototypefamilie. Mockupperne er ikke færdige løsninger, men afprøvningsmaterialer, som kan bruges i samtaler med bestyrer, medarbejder og besøgende udefra.
Kort med markeringer
Kortet bruges til at tale om, hvor i ankomsten besøgende kan blive i tvivl, og hvor det giver mening at placere støtte, tegn eller markeringer.
QR-plakat ved indgangen
QR-plakaten bruges til at undersøge, om et lille frivilligt digitalt supplement ved indgangen føles naturligt, hjælpsomt og ikke for turistet.
Simpel QR-side
Den simple QR-side undersøger, hvor lidt information der er nok. Fokus er på facade, åbningstider, kort introduktion, hjælp og få relevante links.
Mikrotest af ord og tone
Mikrotesten bruges til at vurdere, om formuleringerne fungerer sprogligt og kulturelt — især på færøsk og tysk, men også i forhold til tone og lokal karakter.
Deltagere
- bestyrer
- medarbejder
- besøgende udefra
- tidligere go-along-deltager
- person med sprogblik
Hvad skal undersøges?
- hvor opstår tvivlen?
- føles QR-plakaten naturlig?
- hvilken information er nødvendig?
- passer tonen til Á handil?
Revidere eller droppe
Feedbacken skal afgøre, om HTML-prototyperne skal revideres, forenkles eller droppes, og om de fysiske skilte skal udvikles videre.
Fra mockups til afprøvning
Næste skridt er at gennemføre afprøvningen og samle empirien på Deliver-siden. Her skal det dokumenteres, hvad deltagerne reagerer på, hvad der fungerer, hvad der ikke fungerer, og hvordan feedbacken påvirker næste version af designet.