Discover / Empathize
På denne side har jeg samlet mit arbejde i Discover-fasen i designprocessen. Her undersøger jeg det domæne, projektet tager afsæt i, og arbejder med at opbygge en mere nuanceret forståelse af den praksis, jeg senere skal arbejde videre med.
Projektets fokus
Mit projekt tager udgangspunkt i kundeoplevelsen i Á handil í Vestmanna med særligt fokus på atmosfære, lokalitet og mødet med turister og andre kunder udefra. Undervejs har projektet bevæget sig fra et bredere fokus på location-based teknologi og kundeoplevelse til en mere præcis interesse for indgangen som et centralt sted for ankomst, orientering, første indtryk og social kontakt.
Jeg er især optaget af, hvordan butikkens kvaliteter bliver til i samspillet mellem mennesker, varer, rum, rutiner, service og lokal stemning. Samtidig undersøger jeg, hvordan disse kvaliteter opleves af kunder, som ikke på forhånd kender butikkens rytmer, koder og rumlige logik.
Valget af Á handil som case hænger også sammen med, at jeg gerne ville arbejde med en mindre og mere afgrænset designkontekst end dem, jeg normalt beskæftiger mig med. På den måde er projektet også blevet en øvelse i at arbejde mere undersøgende med selve designprocessen og med, hvordan små og stedssvarende greb kan udvikles på baggrund af konkrete fund.
Hvad du finder på siden
Siden samler mit arbejde med empiri, litteratur og foreløbige refleksioner fra Discover-fasen. Her finder du også link til opgaven, vores fælles Miro-board samt et personligt HTML-board, hvor jeg løbende samler projektets centrale spor, fund, spændinger og overvejelser.
Boardet indeholder blandt andet:
- to do
- projekt og afgrænsning
- empiri og datagrundlag
- fund og indsigter
- spændinger og problemfelt
- litteratur og teori
- næste skridt / Define
Á handil í Vestmanna
I Discover-fasen undersøger jeg Á handil í Vestmanna som case med fokus på ankomst, indgang og kundens første møde med butikken.
-
Case
Á handil í Vestmanna er det supermarked, jeg undersøger som case i min Discover-fase.
-
Adresse
Fjarðarvegur 12, 350 Vestmanna
-
Åbningstid
Mandag–lørdag: 9.00–22.00
-
Kontakt
Tlf. 44 20 05
-
Hjemmeside
-
Kort note
Á indgår i en større kæde, som også arbejder med digitale løsninger. I dette projekt er fokus dog den fysiske butik og kundens første møde med stedet.

Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.