Develop – foreløbige designspor
Hvordan arbejder man videre med et problemfelt, når man endnu ikke er klar til at vælge én løsning?
Det spørgsmål har været centralt i min Develop-fase. I mit projekt om Á handil í Vestmanna arbejder jeg videre med den spænding, der blev tydelig i Discover- og Define-fasen: at butikken fungerer godt som lokalt sted for dem, der kender den, men ikke nødvendigvis er umiddelbart let at aflæse for førstegangsbesøgende uden lokalkendskab.
I Develop-fasen har jeg derfor ikke arbejdet mod én færdig løsning, men med at oversætte mine foreløbige designprincipper til åbne og afprøvelige designspor, som kunne kvalificeres gennem respons og brugerinddragelse.
Jeg arbejdede først med tre foreløbige spor:
- Et tydeligere første møde
- Området omkring butikken får form
- Ny her? Et lille digitalt første møde
Sporene fungerede som foreløbige designretninger. De var ikke færdige forslag, men en måde at gøre projektets analyse mere konkret og undersøge, hvilke typer greb der så ud til at være mest relevante i mødet mellem lokal fortrolighed og første orientering.
For at kvalificere sporene arbejdede jeg med to mindre brugerinddragende aktiviteter:
- et situeret go-along-forløb med en førstegangsbesøgende uden nært lokalkendskab
- en asynkron idérespons i chat med bestyreren og en medarbejder
Begge aktiviteter var med til at forskyde og præcisere projektets fokus. Det, der især blev tydeligt, var, at udfordringen ikke først og fremmest ser ud til at ligge inde i butikken, men tidligere i forløbet: i ankomsten til området, i den første aflæsning af stedet og i behovet for en tidlig bekræftelse på, at man faktisk er på rette vej.
I go-along-forløbet brugte deltageren Google Maps som en naturlig orienteringsstrategi. Men det digitale spor skabte ikke i sig selv sikkerhed. Den afgørende bekræftelse opstod først, da facaden og Á-skiltet blev synlige. Det peger foreløbigt på, at digital orientering godt kan indgå i ankomsten, men ikke uden videre kan erstatte fysisk læsbarhed i den konkrete situation.
Samtidig har jeg arbejdet med et mere relationelt og sammenfiltret perspektiv på ankomsten. Det har hjulpet mig med at forstå situationen som mere end et isoleret wayfinding-problem. Det første møde formes ikke af ét enkelt element, men af et samspil mellem område, facade, forventninger, orienteringsstrategier, lokal praksis og mulige støttegreb.
Fra forenklede forklaringer til et relationelt første møde
Modellen viser tre måder at forstå ankomsten til Á handil på. De to første reducerer problemet for meget. Den tredje peger på situationen som relationel og sammenfiltret.
Problemet reduceres til skiltning
Hvorfor er det for enkelt?
Et skilt kan være vigtigt, men tvivlen opstår i et samspil mellem rute, område, forventninger, facade og fraværet af tidlig bekræftelse.
Problemet placeres hos den besøgende alene
Hvorfor er det også for enkelt?
Go-along-forløbet viste, at usikkerheden ikke kun handler om manglende viden. Området er faktisk svært at aflæse, og butikken ligger forskudt fra den del af bygden, hvor man naturligt begynder at orientere sig.
Det første møde formes relationelt
Hvad er filtret sammen her?
- Google Maps som orienteringsstrategi
- forventningen om at se et tydeligt Á-tegn
- områdets åbne og lidt industrielle karakter
- butikkens forskudte placering i bygden
- facaden som afgørende bekræftelse
- lokal fortrolighed og hjælp som del af stedet
Pointen er ikke, at ét element alene forklarer problemet, men at det første møde formes gennem relationer mellem sted, forventninger, praksis og mulige støttegreb.
Fra designspor til skærpet designretning
Responsen fra go-along-forløbet og idéresponsen i chat peger samlet i en retning, hvor fysisk læsbarhed og tidlig bekræftelse fremstår vigtigere end større eller mere teknologitunge greb.
Det betyder ikke, at de digitale spor er irrelevante. Men lige nu ser det ud til, at et digitalt element kun giver mening som et mindre og frivilligt supplement, der bygger videre på butikkens eksisterende praksis, frem for som hovedløsningen.
Undervejs blev det også tydeligere, at ét af de tre spor pegede mod en bredere områdemæssig problematik, som ligger uden for projektets endelige afgrænsning. Spor 2 fik derfor især værdi som et afklarende mellemspor i idéfasen, mens projektet senere blev skærpet mod mere afgrænsede og destinationsnære greb.
På baggrund af arbejdet i Develop-fasen er mine designprincipper derfor blevet skærpet i denne retning:
- Ankomsten skal give tidlig bekræftelse.
Førstegangsbesøgende skal tidligt kunne mærke, at de er på rette vej mod butikken. - Støtten skal rette sig mod Á handil som destination.
Projektets mest relevante bidrag ligger i afgrænsede og destinationsnære greb frem for i et samlet områdeforslag. - Støtte skal være diskret og situeret.
Hjælp skal optræde dér, hvor tvivlen faktisk opstår, og passe til stedet frem for at fylde for meget. - Lokal karakter skal bevares, mens læsbarheden styrkes.
Designet skal gøre stedet lettere at aflæse for nye besøgende uden at gøre det mere generisk.
For mig har Develop derfor ikke handlet om at finde en “smart løsning”, men om at blive mere præcis i forståelsen af:
- hvor tvivlen faktisk opstår
- hvilke former for støtte der virker mest stedssvarende
- hvilke designspor der er mest relevante at arbejde videre med
Lige nu arbejder jeg derfor videre mod en mere fokuseret designretning, hvor et enkelt fysisk holdepunkt i ankomsten undersøges som det primære greb, eventuelt suppleret af et mindre digitalt lag, der bygger videre på butikkens eksisterende praksis.
Det næste skridt er ikke at låse løsningen fast, men at bruge disse fund til at arbejde videre med designprincipper version 2 og komme tættere på en første prototype. Det passer godt til Develop-fasen i modulet, hvor fokus netop er på idéer til designløsning og på at udvikle designprincipperne videre.
Hvordan gør man et lokalt sted mere læsbart for nye besøgende uden at svække det, der gør stedet særligt?
Det er det spørgsmål, jeg arbejder videre med nu.
#Design #Develop #DesignProcess #Wayfinding #Postdigital #ITDD
Designet tager
form
I Develop-fasen er fokus flyttet fra problemforståelse til mulige designgreb. Go-along-forløbet og chatresponsen har skærpet forståelsen af ankomsten som den centrale udfordring.
Designprincipper version 1
- Ankomsten til området må forstås som del af kundeoplevelsen.
- Indgangen må forstås som både socialt og praktisk overgangsrum.
- Lokal fortrolighed må behandles som en kvalitet.
- Støtte bør være situeret og stednær.
- Tilgængelighed må styrkes uden tab af lokal karakter.
Fra principper til idekort
Designprincipperne blev omsat til tre idekort, som gjorde analysen mere konkret og diskuterbar.
De tre spor i idefasen
- Et tydeligere første møde
- Området omkring butikken får form
- Ny her? Et lille digitalt første møde
Vurdering undervejs
Sporene stod ikke lige stærkt. Spor 2 pegede mod en bredere områdemæssig problematik og fik derfor især værdi som et afklarende mellemspor.
To aktiviteter
- Situeret go-along-forløb
- Asynkron idérespons i chat
Skærpet forståelse
- Udfordringen ligger ikke primært inde i butikken, men tidligere i forløbet.
- Tvivlen opstår især i ankomsten til området.
- Bekræftelsen opstår først, når facaden og Á-skiltet bliver synlige.
- Google Maps kan støtte, men ikke erstatte fysisk læsbarhed.
Responsen pegede mod
- Spor 1 blev styrket i en enklere form: et tydeligt skilt eller holdepunkt.
- Spor 2 blev tonet ned og forstået som et mellemspor.
- Spor 3 blev placeret som et frivilligt supplement.
Designprincipper version 2
- Ankomsten skal give førstegangsbesøgende en tidlig og entydig bekræftelse.
- Støtten skal rette sig mod Á handil som destination.
- Støtte skal være stedssvarende, diskret og koblet til tvivlssituationer.
- Designet skal gøre stedets lokale karakter mere tilgængelig uden at gøre det generisk.
Hvor projektet peger hen nu
- Et enkelt fysisk ydre holdepunkt, som giver tidlig bekræftelse i ankomsten.
- Et lille frivilligt digitalt supplement, som bygger videre på butikkens eksisterende praksis.
Klik på boksene for at folde noter ud — eller brug knapperne til at åbne og lukke alle.
7 svar
-
Hej Karina
Igen stor ros for hjemmesiden. Den er virkelig overskuelig, og man får hurtigt en klar fornemmelse af, hvor du er i processen. Din integrering af det nostalgiske minesweeper, gjorde dog ikke noget godt for mig – jeg er så elendig til det spil……
Jeg synes, din go-along er en virkelig fed idé, fordi den giver mulighed for både at få et POV fra en bruger og samtidig opleve problemstillingen i den konkrete kontekst.
Ud fra det, du skriver, virker det som om, du har fået konkretiseret en tydelig retning. Jeg tænker derfor, at din proces kunne have gavn af en eventuel idegenerering i samarbejde med brugerne med udgangspunkt i de to spor:
Et enkelt fysisk ydre holdepunkt, som giver tidlig bekræftelse i ankomsten.
Et lille frivilligt digitalt supplement, som bygger videre på butikkens eksisterende praksis.-
Tusind tak for de søde ord — og haha, Minesweeper var nok mest mig og AI’en, der fik lidt for meget nostalgisk selvtillid 😅
Jeg er glad for, at go-along giver mening. Det var i hvert fald sjovt at sidde dér og ikke fortælle min søn, hvor han skulle køre hen.
-
-
Anton er helt væk! Minesweeper er det bedste spil! 🤪
Virkelig fedt at følge din proces – dog lidt svært at navigere i selve designprocessen! Du går ret meget i dybden med den teknisk dl – det spiller maks! Men tror du, det bliver for meget for brugeren at overskue? Altså, er interfacet nemt nok til, at de rent faktisk kan koncentrere sig om at lære noget, i stedet for bare at kæmpe med teknikken?
-
Haha, jeg ved faktisk heller ikke helt, hvorfor Minesweeper kom med — AI’en og jeg blev vist lidt grebet af stemningen 😅 Men lidt nostalgi skader vel ikke.
Og ja, du har helt ret. Jeg kan godt komme til at nørde teknikken lidt for meget, fordi det er sjovt.
Så næste skridt er nok: mindre tech-cirkus, mere ro på læringen 🎪🙂
-
-
Hej Karina. Du har en vanvittig wordpress-evne! Hold da op, hvor er det en cool site du har bygget op 🙂
Jeg tror, hvis jeg var dig, at jeg som næste step ville kigge lidt ind i hvorfor det digitale giver mening i din sammenhæng – jeg sidder som læser og tænker lidt over om et simpelt vejskilt ikke ville være løsningen på problemet med at finde butikken?-
Hej Ditte
Tak — og jeg er helt enig. Jeg har også selv tænkt: har jeg virkelig brugt et helt designmodul på at finde ud af, at butikken mangler et skilt? 😅
Men måske er det også meget design-agtigt: man starter med teknologi, teori og store tanker — og ender med at respektere et helt almindeligt skilt.
For mig handler projektet dog ikke kun om skiltet, men om forskellen mellem lokal fortrolighed og det første møde for én, der ikke kender stedet.
Og det digitale er ikke helt dødt endnu! Det kan noget andet end skiltet: give kunder udefra et lille indblik i butikken, varerne og det lokale, når de først er fremme. Det skal jeg bare have gjort skarpere.
Og tusind tak for de søde ord om sitet 🙂
-
-
Du har virkelig fået lavet et website, der inviterer til, at man undersøger og går på opdagelse i dit projekt. Det giver et godt indtryk af work-in-progress med masser af organiseret procesarbejde!
Jeg er enig i andre kommentarer om, at “skiltet” giver god mening, men at det også vil være interessant at se dig bevæge dig lidt længere i et endeligt design. Som jeg ser det, har du netop fået føjet ekstra designprincipper til i denne fase – og at du nu også skal have fat i dine designprincipper #1 til at udarbejde en prototype – eller evt. flere elementer af en prototype, herunder “det digitale lag”. Spændt på, hvad det bliver 😊
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.