PF3: Teknologi som kognitiv partner

Udgangspunkt og formål

IT-redskaber hjælper med en stigende del af aktiviteter, som forudsætter specialiseret viden og færdigheder, fx informationssøgning, statistiske udregninger, tale-til-tekst eller maskinoversættelse. Vi uddelegerer med andre ord vanskelige opgaver til IT-baserede ’kognitive partnere’ i takt med at nye tjenester og værktøjer bliver en del af praksisser ved flere fagområder.
I dette tema viser vi eksempler på teknologier, som fungerer som kognitive partnere og åbner for spørgsmål om, hvordan disse teknologier er med til at ændre kompetencer inden for fagområder. Vi vil bl.a. stille skarpt på de unikke læringspotentialer ved mobile medier, som er tæt vævede sammen med det allestedsnærværende internet.

Undervisningsaktiviteter

(tyvstart) Torsdag d. 8. okt. 12:00-13:30 (optagelse)
Lidt længere intro, samt hvad I overvejer at skrive om – fælles dokument (Docmost)

Mandag d. 23. november
kl. 9-11 Skr. opsummerende feedback på annoteringer
kl. 13.00-16.00: Videomøde med opgavestart og workshop
– kl. 13.00 – 13.45: Opgavestart med Q&A om teknologiforståelse og overblik over skrive-ideer
– kl. 13.45 – 15.00: Workshop om Personal knowledge management
– kl. 15.00 – 16:00: Diskussion af teksterne, evaluering af annoteringsopgave, Q&A til portfolio #3

kl. 23:59 – Deadline: hvilke tekster og ressourcer vil I bruge som inspiration? (delt dokument)

Tirsdag d. 24. november
kl. 15:00 deadline til annotering (se Annotering 3)
kl. 15:00-16:00 Skr. opsummerende feedback på annoteringer

Onsdag d. 25. november
kl. 12:00 – deadline til aflevering af udkast
kl. 13:00-16:00 – lærerne kommenter skriftligt
kl. 16:00-17:00 – videomøde med feedback + Q&A
kl 17:00- Sidste skr. kommentarer

Fredag d. 27. november
kl. 12: deadline til aflevering PF3
kl. 13:30- Individuel + opsummerende skr. feedback på PF3

Opgaveformulering portfolio #3 – 5 sider

Vælg en case i form af en teknologi som fungerer som “tool for thinking” (fx websider med data, sprogteknologier, mobiltelefoner til dataindsamling, simuleringer). Analyser en situation, hvor individer interagerer med teknologien – det kunne fx være situationer med motion og brug af apps, kortbrug, googling af viden, brug af mobiler som dataindsamler, etc.
Husk at netnografi ikke nødvendigvis er særligt brugbart som metode til at besvare denne opgaveformulering. Vi anbefaler derfor, at I forholder jer til individer i situationer, hvor I kan observere, interviewe eller lignende. Netnografi kan dog være et givtigt supplement.
Foretag en analyse:
• Hvilke særlige aktiviteter muliggør teknologien i jeres case?
• Hvilken rolle spiller teknologien i konteksten og for aktiviteterne i jeres case?
• Hvori består læringspotentialerne i jeres case?

Litteratur til Portfolio #3

Til denne portfolioopgave arbejder vi med nogle få fælles tekster, som alle læser, og en eller to tekster, som I selv vælger – eller får anbefalet – når I har besluttet, hvad I vil skrive om.

1) Dalsgaard & Ryberg (2022). Det Digitale Læringsrum.
S. 65-77: kap. 4 om ”Det individuelle rum – teknologier som kognitiv partner”
(annoterebar i OneDrive) plus (NYT) Christians oplæg “Partnerskaber mellem elever og AI” (kan også annoteres)

2) to tekst-blokke, som vi foreslår nedenfor: se detaljer i annoteringsopgave 3

Blokke 1
Kentaro Toyama (2015) Ch. 2: The Law of Amplification I Geek Heresy: Rescuing Social Change from the Cult of Technology. Public Affairs. (OneDrive)
Om teknologi som forstærker af individuel og organisatorisk formåen.

Blokke 2
Säljö, R. (2010). Digital tools and challenges to institutional traditions of learning: technologies, social memory and the performative nature of learning. Journal of computer assisted learning, 26(1), 53-64. https://doi.org/10.1111/j.1365-2729.2009.00341.x) (annotering i OneDrive)

Säljö, Roger. (2012). Literacy, Digital Literacy and Epistemic Practices: The Co-Evolution of Hybrid Minds and External Memory Systems. Nordic Journal of Digital Literacy, 7(1), 5–19. https://doi.org/10.18261/ISSN1891-943X-2012-01-02 (annotering i OneDrive)

Supplerende læsninger
Et eksempel: ITDD-speciale om GeoGebra af Nada Meri Pedersen,

Mollick, Ethan (2024). ”Ch. 3 – Four rules for Co-Intelligence” i Co-Intelligence: Living and Working with AI. Penguin. (OneDrive)
Banebrydende bog om Generative AI. Vi holder os opdateret om emnet via Ethan Mollicks blog (One Useful Thing) og ”prompt library” (More Useful Things).

Elisa Nadire Caeli: videooplæg og slides om “Et historisk og samfundsmæssigt perspektiv på teknologiforståelse i skolen” med tilknyttede tekster
Caeli, Elisa Nadire, & Bundsgaard, Jeppe (2019). Datalogisk tænkning og teknologiforståelse i folkeskolen tur-retur. Tidsskriftet Læring Og Medier (LOM), 11(19), 30. https://doi.org/10.7146/lom.v11i19.110919 (annotering: OneDrive)
og
Caeli, Elisa Nadire, & Bundsgaard, Jeppe (2020). Teknologikritik i skolen – et demokratisk perspektiv på teknologiforståelse. I Haas, C. & Matthiesen, C. (red.): Fagdidaktik og demokrati. Samfundslitteratur. (OneDrive)


Dalsgaard, Christian, Pedersen, N.F. & Aaen, Janus (2013): Læring på tværs af kontekster – læringspotentialer i mobilt medieret information og kommunikation, LOM 10 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/7293 (annotering: i OneDrive)
I den artikel arbejder forfatterne på at begrebsliggøre aspekter ved det allestedsnærværende og kontekstsensitive internet. Vi kobler det til sociokulturel læringsteori, hvormed formålet er at nå længere ind i en diskussion om, hvordan det kontemporære net kan udnyttes i en læringssammenhæng.

(en ’klassiker’ i EdTech)
Salomon, G., Perkins, D. N., & Globerson, T. (1991). Partners in Cognition: Extending Human Intelligence with Intelligent Technologies. Educational Researcher, 20(3), 2-9. https://doi.org/10.3102/0013189X020003002 (annotering: i OneDrive)
En visionær artikel fra nogle store navne inden for pædagogisk forskning om teknologiens potentiale. Tænk gerne over, hvorvidt deres ideer er blevet virkeliggjort, og om definitionen på “intelligent” har ændret sig.

Caeli, Elisa Nadire (2020). Teknologiforståelse. Aarhus Universitetsforlag.
Kort, skarp og letlæselig (se anmeldelse i Folkeskolen.dk)

genbesøg:
Garrison, D. Randy (2016). Ch. 3 – Technology and Thinking and Ch. 4 – A new era. In Thinking collaboratively. Learning in a Community of Inquiry. London Routledge, pp.  25-35 and   37-51. link [24 s.] (OneDrive)
I kan genlæse Garrison og inddrage ideen om computeren com ’kognitiv partner’ i en “community of inquiry”.

Arendal, Erik & Svendsen, Helle Bundgaard (2019). Læse- og skriveteknologi i skolen. Hvad og hvordan? Viden om Literacy, 26, 6-11. 
https://www.videnomlaesning.dk/media/2944/26_erik-arendal_helle-bundgaard-svendsen-1.pdf (kan annoteres direkte på adressen)

Jonassen, David H., Carr, Chad, & Yueh, Hsiu-Ping (1998). Computers as mindtools for engaging learners in critical thinking. TechTrends, 43(2), 24–32. https://doi.org/10.1007/BF02818172  direkt_link) (annotering: i OneDrive)
Artiklen bygger på Salomon et al. (1991) og fokuserer på teknologier – fx regneark eller databaser – som var blevet en del af arbejdsmiljøet i ‘90erne. Indholdet er mere konkret end i Salomons artikel, i det at teksten er mindre akademisk. Artiklen var en af de mest læste i sin tid, og ‘mindtools’-begrebet var et forsøg om at formidle ideen om teknologi som ‘kognitiv partner’ med et mindre akademisk sprog.

Shaffer, David W., & Clinton, Katherine A. (2006). Toolforthoughts: Reexamining Thinking in the Digital Age. Mind, Culture, and Activity, 13(4), 283-300. https://doi.org/10.1207/s15327884mca1304_2 (annotering: i OneDrive)
En activitiy theory-tilgang til teknologi som ‘kognitiv partner’. Ikke den nemmeste tekst.

Anders Hjortskov – Video om det allestedsnærværende internet  (3 videoer – Youtube)

Forslag til digitale ressourcer – ud over Generativ AI

Our World in Data og Gapminder Tools (inkl. ressourcer til lærere i _Gapminder_Public)

Common Online Data Analysis Platform (CODAP – frit tilgængelig; læs Erickson & Finzer, 2019 som intro)

CAS-værktøjer (fx WordMat, GeoGebra – se dette speciale af Nada Meri Pedersen)

AppWriter

Civic Online Reasoning-projekt og andre undervisningsmaterialer fra Stanford History Education Group 

AI-baseret tegninger og billeder

AI-baserede tekstproduktion

Google Assistant / Alexa / Siri (fx til at lære et fremmedsprog)

Google Maps / Pokemon Go (og andre ressourcer til ‘skattejagt’)

Augmented Reality (fx MauAR-appen om Berlinmuren)

SKELL (sketchengine.eu), Reverso Context, DeepL – tekstkorpora-baserede ”sprogværktøjer”

Hypothes.is

Søgemaskiner (Google, DuckDuckGo, https://www.wolframalpha.com/….)

Personaliserede søgemaskiner (fx Google Custom Search Engine)

Flere værktøjer kan inddrages fra fx The Knowledge Media Institute ved den Open University, UK og The Digital Methods Initiative ved Amsterdam University