Semesterstart + introduktion til Digitale Teknologier

ITDD som studie + hvad er internettet

Ved semesterstart introducerer vi først ITDD-studiet med udgangspunkt i trekanten med it – didaktik – design, hvilket syn på læring vi arbejder med, hvordan vi individuelt vil bidrage, samt ITDDs medieøkologi.
Derefter introducerer vi Digitale Teknologier-faget ved at spørge os
– Hvad er internettet? Hvordan kan internettet og computere fungere som kognitive partnere?
– Hvordan undersøger og analyserer man fænomener på internettet?

Undervisningsaktiviteter

Mandag d. 31. august – lok. 1915-224
10:00-10:30 Intro til IT-Didaktisk Design:
10:30-11:15  Læring, kompetencer, teknologi
Foreløbige definitioner samt præsentationsrunde, med vinkel på jeres bidrag
11:30-12:15 Digitale Læringskontekster og Digitale Teknologier
DL og DT som fag (kort intro) + samspil mellem de to fag
12:15-13:15 Fællesspisning  
13:15–15:15 Digitale Teknologier (fortsætter) 
– Digitale læringsrum
– Pædagogik og medieøkologi for ITDD og for d. 1. semester
– Introduktion til Personal Learning Environments
15:30-16:15 Tutoren alene med holdet 
16:15 – 17:00: Overblik over teknologier på ITDD AKA ITDD-Mediesafari
Teams, OneDrive, Docmost, itdd.au.dk + Google kalender, (Zoom), annotering (hypothes.is), so.me. (LinkedIn / Mastodon / BlueSky)
18:00- Fællespisning på Nikolinehuset (frivilligt)

Tirsdag d. 1. september – lok. 1915-224
Digitale teknologier (dag 2)  
8:00-9:00 Støtte/vejledning om teknologi (frivilligt)
9:00-11:30 Workshop om kollaborativ skrivning og læsning
11:30-12:30 Fællesspisning  
12:30-13:15 Introduktion til Bayms nøglebegreber  
13:30-14:15 Workshop med analyse af digitale medier  
14:15-15:00 På vej mod jeres afleveringer
– Præsentation af portfolio-opgavernes ramme
– Deling, feedback, revision, åbenhed, proces-fokus
– Har vi styr på teknologierne? (tjekliste)
15:15-18:00 Workshop: Generativ AI på ITDD-studiet

Onsdag d. 2. september – lok. 1915-224
kl. 9:00-14:00 Digitale Læringskontekster
kl. 14:30-17:00: ITDD-dag

Torsdag d. 3. september – lok. 1915-224
kl. 9:00-14:00 Digitale læringskontekster + gruppedannelse

Litteratur til intro-seminaret

Intro til it-didaktisk design
Fra Dalsgaard & Ryberg (2022) Digitale læringsrum.
S. 9-34: Indledning, introduktion til Del 1 og kapitlet ”Digitale teknologi”

Om vores syn på læring
– Introduktion til OECDs Læringskompas 2030 (inkl. videoen)
– Læringskompas 2030 (alt er vigtigt, men se især sider 20-15 om “transformative kompetencer” og “elever handlepotential”; teksten opsummerer OECD (2019). OECD Learning Compass 2030 – A Series of Concept Notes. 146 sider. OECD. https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/about/projects/edu/education-2040/1-1-learning-compass/OECD_Learning_Compass_2030_Concept_Note_Series.pdf)
– “competency” i OECD Learning Compass 2030 – Glossary, s. 5.
– OECD Better Life Index (overblik + Danmarks profil)

Om vores syn på teknologi – fortkommende som diskussion på Teams

Om internettet og hvordan man analyserer medier
Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK ; Malden, MA: Polity. s.1-23 (sider 1-21 i den 2010. udgave; bogen er tilgængelig på AU-Library)
Dette kapitel giver et grundlæggende indblik i nye former for personlige relationer i nye digitale teknologier. Særligt interessant er de syv ‘key concepts’ som er et godt værktøj til at adskille digitale teknologier fra hinanden og fra face-to-face-kommunikation

Supplerende og inspirerende tekster (ikke obligatorisk læsning)
Jensen, Jakob Linaa, & Tække, Jesper (2018). Ch. 8. Cognition, undervisning og læring. I Sociale medier. Samfundslitteratur, s. 121-132.  (OneDrive)
Med et overblik over Paulsen og Tækkes teori om tre faser af mediebrug i skolen.

Attwell, G. (2007). Personal Learning Environments – the future of eLearning? eLearning Papers, 2. (OneDrive)
Denne tekst giver en glimrende forståelse af, hvad et Personal Learning Environment er og hvilke potentialer disse rummer i forhold til læring. Overvej hvilke konsekvenser brugen af PLEs vil have for den måde it kan understøtte undervisning. En vigtig detalje i forhold til PLEs er, at det indtil videre er et teoretisk begreb, som ikke er blevet verificeret tilstrækkeligt empirisk – der er med andre ord et udtalt behov for at undersøge dem. I ‘Hanging out…’ kommer man tæt på i undersøgelsen af unges Media Ecology, som i modsætning til PLEs også rummer analoge medier og offline-sfæren.