Hvad er kultur? Og hvad er sprog? Og hvordan hænger det sammen? Dette er tre spørgsmål, som har fyldt i vores develop-fase. Vi har i denne fase skulle agere i spændingsfeltet mellem klassisk sprogindlæring og Intercultural Communication og finde ud af hvilket ben, vi skal stå på ift. vores endelige design. I virkeligheden fandt vi også ud af, at vi ikke skal stå på ét ben, men have et ben i begge lejrer.
Vi har gennem et interview med Giulia Pierucci, fået kendskab til, at sprog er lig med kultur.
Denne viden har vi taget med videre i vores designprincipper #2 og udformet følgende:
- Det produktive sprog i forhold til udtale af vokaler – det danske sprog indeholder rigtig mange vokallyde som kan gøre det vanskeligt at blive forstået hvis man udtaler dem forkert.
- Det receptive sprog i forhold til danskernes udtale – det kan være vanskeligt at forstå danskere, fordi ordene udtales anderledes end de skrives.
- Vi vil tilstræbe os at skabe et produkt som skaber værdi for brugeren i et post digitalt samfund
- Vi vil særligt have fokus på det hverdagsdanske sprog og kultur i vores produkt, ved at tage udgangspunkt i hverdagssituationer, for eksempel den uformelle samtale eller talesprog i film mv.
Både igennem interviewet med Giulia og gennem vores fokusgruppeinterview med IKC-brugerne og vores brainstorm i padlet med ideer fra IKC-brugerne og venner af studiegruppen, er vi kommet frem til, at vi gerne vil tage udgangspunkt i virkelighedsnære situationer og have fokus på udtale og faste vendinger (chunks) i vores design. Vi er især optaget af én særlig pointe fra interviewet med Giulia, som netop siger, at sprog er ord, men den kulturelle kontekst har også betydning for, hvordan sproget bruges og anvendes.
Nu er vores næste udfordring i designprocessen at gøre os overvejelser omkring, hvilke hverdagssituationer vi skal tage udgangspunkt i? Vi vil selvfølgelig bestræbe os efter, at situationerne skal give mening for vores domæne. Vi vil så vidt mulig undgå at stereotypisere, men samtidig også give et billede af hverdagssituationer i dansk kultur.
Her udspringer et spørgsmål om, hvad er dansk kultur? Og hvordan undgår vi at stereotypisere?
Halløjsa Didaktisk fusion
Det er et spændende projekt I har kastet jer ud i, og et projekt der skaber spørgsmål der er svære at svare på 😉
Hvad er dansk kultur? 🤔
For os at se er dansk kultur en blanding af de traditioner, værdier, kunst, historie og adfærd, der former og præger vores samfund. Det omfatter en bred vifte af ting som den nordiske mytologi, hygge, fællesskab, selvironi, demokrati og frihed.
At undgå stereotyper, handler om at anerkende at hver kultur er kompleks. Man skal være åben over for forskellige perspektiver og undgå at reducere en hel gruppe mennesker til én enkelt dimension eller karakteristik. For at undgå stereotyper må man være bevidst om egne fordomme og generaliseringer. Det handler om at søge en dybere forståelse og ikke basere sine opfattelser af andre på overfladiske antagelser.😊
// didaktik.tak
Hallo didaktiske fusionister.
Hvis I ønsker at hjælpe jeres brugere i hverdagssituationer, så kunne det være en idé at tage udgangspunkt i en blanding af Dr. Seuss’ tanke om de mest almindelige ord kombineret med den gode gammeldags parlør-tilgang: 1) Forskellige hverdags møde-situationer (i butikken, hos lægen, i offentlige transportmidler, osv.) og så koge konversationen ned til de mest anvendte og almindelige danske ord sammensat på forskellige måde ud fra X-O analyse i henholdsvis spørgsmål og svar og med en højtlæsningsfunktion (der kan påvise forskellen i hvor trykket ligges på vokalerne, m.m.) indbygget i en app. Det almenmenneskelige perspektiv vil altid være basalt; vi spiser, går på toilettet, køber ind og transporteres. Held og lykke med at hjælpe nydanskere med at forstå et af de vanskeligste sprog i verden! 🙂 Navigarina
Hej Didaktisk fusion!
Meget spændende med jeres interview! Virkelig interessant at sprog er lig med kultur. Det betyder som i også selv siger at det er vigtigt i jeres udarbejdelse ikke at stereotypisere. I forhold til, hvad kultur er og hvordan man undgår at stereotypisere, vil en mulighed være at lave forskellige produkter afhængig af, hvilken situation/person brugeren er. Hvis brugeren er en businessman, vil han måske ikke have brug for gymnasie slang. Vil det være en mulighed at sætte sig forskellige steder og overhøre en samtale mellem mennesker? Eller måske ligesom Google oversæt har gjort, så få den almene dansker til at oversætte udtryk, så det bliver mere autentisk.
Vi glæder os til at høre, hvad i gør
Hilsen
CNF-gruppen
Hej diaktisk fusion
Det er en spændende dialog i sætter i gang som også sætter gang i mange tanker hos os læsere. At forstå forholdet mellem sprog og kultur er ret spændende og interessant at I kom frem til at måtte stå med et ben i hver lejr. Det er jo det fede ved den her proces vi har gang i, at der undervejs kommer nogle erkendelser som man retter sit projekt ind efter.
Jeg vil sige at dansk kultur er mangfoldig og kompleks, og det er værd at undersøge dens forskellige aspekter og subkulturer for at skabe et mere nuanceret billede. Det kan også være gavnligt at arbejde sammen med personer fra forskellige baggrunde for at få et bredere indblik i, hvad dansk kultur indebærer, og hvordan den kan præsenteres. Det kunne være hverdagssituationer som møde på arbejdspladsen, et par bekendte der uformelt mødes i gågaden, biblioteks besøg og lignende, som brugerne netop kan relatere sig til i deres egen hverdag.
Ser frem til at følge jeres videre udvikling i processen.
Mvh. Sabrina //STJJ
Jeg synes, det er særligt interessant, at I er kommet frem til et fokus på “virkelighedsnære situationer”, måske som et omdrejningspunkt for jeres design. Uden at svare på, hvad dansk kultur er, kan I måske netop arbejde med kulturbegrebet ved at fokusere på specifikke “mini-kulturer”, der kan have form af helt lokale og helt konkrete hverdagssituationer (som det også bliver foreslået i en anden kommentar). Man kan måske sige, at der udspiller sig “kulturelle udtryk” i alle mulige, lokale hverdagssituationer, om det så er i børnehaven, på sidelinjen til en fodboldkamp, i en tøjbutik, i en café, etc. Jeg synes, det er et meget interessant udgangspunkt for sprogarbejde, at tage afsæt i hverdagssituationer.
Endelig tænker jeg, at I med netop dette fokus på situationer kan hente noget fra det læringsteoretiske felt. Fx om “situeret læring”, “fællesskaber” og “praksisfællesskaber”, der netop tager afsæt i, at mening og forståelse eksisterer i helt lokale kontekster og praksisser.