Hvis ikke du fik læst vores første indlæg, hvor vi præsenterer vores domæne og målgruppe, synes vi lige at du skal hoppe tilbage til det.
Nu vil vi i stedet kigge på Define fasen, som præsenterer vores forskningsspørgsmål og designprincipper.
I forbindelse med vores empiriske undersøgelse har vi været ude at observere på en af de sociale aktiviteter, der foregår på IKC Østjylland. Derudover har vi lavet et interview med lederen Peter Mikkelsen samt et fokusgruppeinterview med fire af brugerne af deres sprogundervisning. Her blev vi opmærksomme på nogle af de udfordringer, som både underviserne og brugerne møder i forbindelse med undervisningen. Det var især sprogforståelse, som var en udfordring og det at forstå hverdagsdansk, når de møder danskere.
Vi har derfor udformet en problemformulering, som konkretiserer vores problemfelt:
Hvordan kan vi med it-didaktiske metoder udvikle et design der kan understøtte sprogforståelse blandt nydanskere?
Dertil har vi udarbejdet en række forskningsspørgsmål, som vi kommer til at fokusere på gennem vores designprojekt:
- Hvordan skaber man en større forståelse for brugen af hverdagssprog?
- Hvilken betydning har sproget for nydanskeres sociale integration?
- Hvordan skaber man sprogforståelse gennem sprogtilegnelse?
- Hvilken betydning har den kulturelle baggrund for sprogforståelse?
I forbindelse med vores empiriske undersøgelse er vi blevet bevidste om, hvor stor en betydning sprog har, når der skal dannes nye relationer. Har du oplevet, at sprog har en betydning for, hvordan du danner nye relationer?
Nogle af de udfordringer som vi især mødte hos vores målgruppe var, hvordan man bruger det danske sprog. Især fandt de det svært at indgå i samtale med andre mennesker, som har dansk som modersmål. Her fremhævede de udtale som en udfordring, som både var svært, når de selv skulle tale, men også når de skulle forstå dansk.
Disse udfordringer har vi prøvet at tage hensyn til i udarbejdelsen af vores designprincipper:
- Udtale – Gennem et fokusgruppeinterview med kursister fra IKC fremhæves udtale som et vanskeligt punkt for kursisternes sprogforståelse/tilegnelse.
- Produktivt sprog – at kunne sammensætte ord og dermed skabe sætninger
- Platform for integration – sproget skal danne ramme for relationsdannelse mellem nydanskere og danskere.
Det kan være meget udfordrende at lære et nyt sprog. Hvilke udfordringer har du oplevet i forbindelse med at skulle lære et nyt sprog?
Hej Didaktisk Fusion 🙂
Super spændende og relevant projekt 😀
I forhold til at tilegne sig et nyt sprog har vores selvbevidsthed ofte haft en stor rolle og også været den største barriere/hindring for særligt at udtrykke det mundtligt. Derfor tror vi, at det er super vigtigt, at man ikke føler sig alene med sine udfordringer.
Det kræver mod ikke at være bange for at fejle.
Det bliver spændende at følge med 🙂
/didaktik.tak
Hej didaktisk fusion
Tak for spændende blog indlæg. I rammer et utrolig spændende område som jeg glæder mig til at følge.
Jeres problemformulering er klart formuleret og rettet mod en vigtig samfundsudfordring.
Gode refleksions spørgsmål i stiller undervejs i jeres blog. Det giver rigtig god mening at I på den måde sætter os andre ind i en refleksions fase undervejs der også giver indblik i jeres udfordring. Det gav en god mulighed for at reflektere over sig selv i forhold til sprogets betydning. Personligt synes jeg at nogle af de mest udfordrende aspekter inkluderer at forstå og anvende grammatiske regler korrekt, og at opbygge et tilstrækkeligt ordforråd til at kunne kommunikere flydende. Derudover kan kulturelle forskelle og sproglige nuancer også udgøre barrierer, der skal overvindes i sprogindlæringsprocessen synes jeg. Måske også noget der kunne være et relevant opmærksomhedspunkt hos jer som I også nævner i forhold til den kulturelle baggrund.
Jeg glæder mig til at se meget mere til jeres forløb.
Sabrina //STJJ
Hej Didaktisk Fusion
I har identificeret et område som, efter vores mening, er underbelyst, og som stadig er højaktuelt i dag, både her i Danmark, men også i flere nordiske og europæiske lande.
Vi har tidligere været meget optaget af, hvordan vi taler om og med nytilkomne mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, og hvilket narrativ flere ligger ned over denne gruppe mennesker, særligt grundet deres manglende dansksprogskundskab. På daværende tidspunkt koncentrerede vi os om dagtilbudspersonale i relation til forældre med anden etnisk baggrund, og undersøgte betydningen af interkulturel kompetence i mødet med forældre-AEB.
Det vil vi ikke kede jer med 😉 Men det leder os hen på, at det ifht sprogindlæring som I beskæftiger jer med, skal medtænkes at rigtig mange nytilkomne har traumer og PTSD-lidelse, som påvirker koncentrationen og kan give indlæringsvanskeligheder, evt i kombination med analfabetisme (bestemt ikke hos alle!! Men det er et faktum at læse- og skrive vanskeligheder har større forekomst i fx mellemøstlige lande #pisarapport2015) og måske burde det aspekt inspirere designudfordringen eller et designprincip…? For hvordan kan man egentlig lave et it-didaktisk design der understøtter mennesker med anden etnisk baggrund end dansks sprogtilegnelse, hvor traumer (og/eller analfabetisme) påvirker indlæringen og integrationen?
Som sagt er det et meget spændende emne!! Og det åbner for mange, forskellig artede diskussioner. Særligt for sprogtilegnelse giver en hurtig gennemlæsning af IKC Østjyllands hjemmeside et meget godt indtryk af, at de gør brug af et interaktionistisk sprogsyn og lader interaktionen danne grundlag for tilegnelsen af sprog. Og vi forestiller os mange fede måder sprogtilegenelse -og forståelse kan understøttes af et digitalt design gennem visualisering, og evt som en kollaborativ teknologi, hvor flere multimodale udtryk kan anvendes i kommunikationen.
Ifht jeres spørgsmål, har vi oplevet at sprog har betydning for, hvor vi danner nye relationer. Maria har taler i dag flydende tyrkisk, da hun hendes muligheder for kommunikation med hendes mands familie ellers blev begrænsede. Jeg har gjort brug af Maria’s tyrkisk kundskaber i min pædagogiske praksis (sammen med oversættelsesapps) i kommunikationen med forældre -selv må sætninger, og den intenderede handling ved at forsøge at kommunikere på andre sprog, oplever vi som gode takter mod relationsdannelse.
For mig, og jeg kunne forestille mig at det også gør jeg gældende når man ikke mestrer det danske sprog, kan sarkasme være en svær nød at knække, det kræver at man forstår at afkode the lingo, men det kan læres med tiden.
Vi glæder os til at læse mere!
Michelle /Digitale stemmer
Hej Didaktisk Fusion,
Super spændende emne!
Jeg forestiller mig, at det er et emne, hvor der vil være mange faktorer, der påvirker udfaldet af jeres undersøgelse. F.eks. påvirkes éns emne til at lære et nyt sprog af, hvilke sprog man taler i forvejen og om disse har ligheder i udtalelse, sætningsopbygning mv. Det kan også være om man taler engelsk eller generelt har et andetsprog, så man allerede har erfaring med at tilegne sig og mestre et andet sprog end sit modersmål. Derudover kan alder, hvilke praksisser omkring læring man er vant til, teknologiforståelse, selvtillid og meget andet nok også spille ind i, hvordan éns sproglæring formes. Jeg tænker, at I gennem jeres undersøgelse af IKC kender til, hvilke faktorer de oplever som relevante for sproglæring blandt deres “elever,” og en afgrænsning dermed kan ligge i at tage udgangspunkt i disse og udvikle noget baseret på, hvad IKC allerede oplever, virker for dem.
Vi glæder os virkelig til at følge jeres projekt 🙂
NCF-gruppen
Gode kommentar ovenfor – og masser af erfaringer og tanker, som deles ud. Jeg selv har stået i mødet med andre sprog en stor del af mit liv og jeg har altid opereret ud fra nysgerrighed og forsøg. Personligt har jeg aldrig forsøgt at tale perfekt inden jeg sagde noget – og jeg har altid koblet det jeg sagde med det jeg eller andre gjorde. Jeg har leet meget af mine egne forsøg på at kommunikere, mens jeg har kommunikeret. Jeg oplever faktisk ikke, at sprog er vanskeligt at lære eller bruge – og det er ikke fordi jeg hurtigt taler det korrekt. Sprog er handling kunne jeg finde på at sige. Alt det siger jeg for at pege på min egen bias og mine kompetencer. Jeg ville f.eks. aldrig opfatte udtalen som et egentligt problem, men som et vilkår – men det bliver interessant, hvad det så betyder som designprincip.
Tirsdagshyggen I taler om, lyder som et sted, hvor sproget kunne erobres i en uformelt præget kontekst…
Det lyder interessant med designprincipperne. Jeg noterer mig en bredde i både det med udtale, kultur og sprogforståelse. Det lyder interessant med et produktivt sprog. Gad vide hvad det er for noget? Det er vel mere end at kunne konstruere sætninger? Yahya Hassan med 120.000 solgte eksemplarer af sin første digtsamling er vel også et produktivt sprog?
Relationsdannelse mellem danskere og nydanskere som designprincip. Sådan! intet mindre. Hvad skal vi mødes om og hvor? Det er vel egentlig både nydanskere og andre danskere, som skal udvikle en fælles sprogforståelse eller tager jeg fejl? Vi er vel alle i samme situation i et globalt univers på den måde forstået, at vi alle ved og ikke ved andres sprog og kultur. Jeg glæder mig til at høre og se designprincipperne folde sig ud i mødet mellem os….
Så grundlæggende lyder detsom designprincipper, der er baseret på domænet – ihvertfald kursisterne…