#onlinemadlavning #entoastsigermereend1000ord
A Model of Culture
I vores madlavningsprojekt valgte vi at lave toast, da vi havde brug for at finde en fællesnævner, som kunne laves på tværs af kulturer. Ingen havde en opskrift ved sig. Det gjorde plads til, at de individuelle kulturer kunne påvirke processerne. Vi har taget udgangspunkt i A Model of Culture i vores analyse. De fire dimensioner having, being, knowing og doing oplevede vi gik igen og skabte processerne sharing, making, playing og thinking. Under hele projektet gjorde vi brug af vores erfaringer og viden, som repræsenterer dimensionen knowing. Dertil var having især tydelig i begyndelsen af projektet ift. det udstyr vi havde til rådighed. Being var repræsenteret ved tilstedeværelse og vores identiteter. Det påvirkede doing, som var, at vi skulle lave mad sammen. Ift. processerne i modellen blev især sharing en vigtig faktor. Vi delte hvordan, vi hver især gik til opgaven. Vi delte ideer til opsætning af udstyr samt ingrediensvalg. I sammenkobling med sharing opstod der en eksperimenterende tilgang til opsætning af udstyr og dermed en repræsentation af playing. Det gav et bedre udgangspunkt for sammen at skabe vores produkt, og dermed benytte making som proces. Thinking var den af de fire processer som var mest gennemgående og tilstede efter vi havde afsluttet vores madlavning, hvor der blev plads til refleksion af projektet. Vores madlavningsprojekt har dannet et dybere grundlag for en fælles kultur i gruppen (Thomsen, B.S. & Gauntlett, D., 2013).
Refleksion
Hele processen har givet anledning til en refleksion over, hvordan det uformelle og formelle rum kan sameksistere online. Her tænkes der især på omgivelser, som kan forstyrre, f.eks. lyd. Hvordan undgår man at omgivelserne påvirker den kreative proces negativt?
Kilde
Thomsen, B. S. & Gauntlett, D. (2013). Cultures of Creativity: LEGO Fonden. Lokaliseret 13.05.2021 på https://www.legofoundation.com/media/1073/cultures-of-creativity-lego-fonden-2013.pdf.
Kommentarer til video:
Vi er vilde med jeres præsentation af ingredienser, da de giver et godt indblik i jeres kulturelle baggrunde og personligheder.
Det giver et rigtigt godt indblik i jeres interne ‘sjagon’ (og relations opbyggelse), at iagttage, at I connecter over anvendelsen af kaffefilter, dette på trods af jeres forskellige ståsteder.
Det fungerer rigtig godt, at I har lavet en refleksions-video, hvor I lukker op for jeres tanker omkring processen, det giver et meget ærligt udtryk.
Generelt, har I en god brug af COC-modellen gennem hele jeres post, det binder hele posten godt sammen.
I relation til jeres spørgsmål:
Vi overvejer, at dette spørgsmål er afstedkommet af en problematik, I oplevede under jeres proces, da det ikke er en overvejelse vi har haft gjort os i vores gruppe.
Dels kunne det have afsæt i en forventningsafstemning omkring hvordan gruppens arbejdstimer skal struktureres? Og dels kunne det overvejes, om man kunne have lavet nogle processer asynkront, for at imødekomme gruppemedlemmernes forskellige forudsætninger for deltagelse?
MVH Det Turbo Didaktiske Taktiske hold
Tak for god feedback 🙂 Vi har efterfælgende tænkt at støjen må ses som et vilkår, og at der altid vil større eller mindre forstyrrelser. Hvis vi skulle have gjort det anderledes kunne Emma havde valgt at lave sin toast asynkront. Dog ville det havde gjort, at hun ikke havde været en del af fællesskabet, som i højere grad var vigtige for os.
Ja, jeg er enig i ovenstående. I har på tydelige vis kunnet udskille handlinger og dimensioner i modellen – det kan ellers være ret svært, eftersom det jo nemt ligger oven i hinanden i praksis. I har haft blik for modellen og jeres aktiviteter samtidig – eller i hvertfald tæt på hinanden.
Godt set, at det kræver mere tid og overvejelser og gøre det online, men det er måske også fordi I skal finde en måde og gøre det på, som ikke allerede eksisterer? selv noget så simpelt (?) som en toast viser sig ikke at være så simpel endda,
Der er noget i videoen med samskabelse. Det bliver jeg nysgerrig efter at høre mere om. lavede i jeres toasts eller opskriften anderledes fordi i mødte de andre og deres toasts? En af jer snakkede om rugbrød, prøvede nogle af jer at bruge rugbrød f.eks. Eller fik I lyst til at prøve at lave toasts anderledes? Her er liiiige en reference til en afde andre grupper, som er igang med den snak…
Det med omgivelserne? Er det lyden, I tænker på? Altså det at kunne skabe et værksted, der fungerer til formålet? Der skal jo bygges et op med gear og rum og genstande og mad og opskrifter og drev og redigerings- og kommunikationssoftware… der er rigeligt, der kan forstyrre…
Eller er det andre deltagere? Hvis de er med på hvad der foregår og bidrager, så behøver det vel ikke være et problem? man kunne også tænke sig, at det var 4 køkkener, der mødtes med mange personer hvert sted. Sådan at alt, hvad der foregår online straks undersøges og ændres lokalt , dokumenteres og lægges op igen…
eller hvad er forstyrrelsen? Nogle, der ikke er med på den eller ikke vil have, at sådan noget skal ske eller ikke ved hvordan det kan gøres?
Tak for feedback Klaus 🙂 Vi fandt ud af modellen nemt at kan bruges som et analysesredskab til at forstå kulturer. Vores ingredienser blev valgt med udgangspunkt i tilgængelighed og vores kultur. I forhold til opstilling af udstyr og brugen af kaffefiltre var noget vi hjalp hinanden med at finde ud af. Vi delte vores erfaringer og tilgange, som hjalp os hen mod en fælles tilgang.
I forhold til vores spørgsmål var vi meget opmærksomme på, hvordan udefrakommende elementer som f.eks. lyd kunne forstyrre eller påvirke processen. Vi fandt dog også ud af, at det var et vilkår og samtidig var det med til at skabe et mere uformelt rum.
didaktik.tak fordi vi må kigge med 🙋♀️
Først vil vi lige rose jeres fine og overskuelige model, hvor jeres overvejelser i tydeligt fremgår.👌 Og wauh! Stor inspiration til variationen af toasts:-) Var de forskellige udgaver planlagt eller helt tilfældigt?😋😋
Det med forstyrrelserne er da helt sikkert en øvelse, men synes I, at det er mere udfordrende online end fysisk? Mon ikke ofte der vil være forstyrrende elementer, der spiller ind på den kreative proces, uagtet om det er via en platform eller ved fysisk tilstedeværelse. I det online univers er der (selvfølgelig) nogle tekniske forhold, som kan spille ind. Vi tror, at det kræver både erfaringer, tålmodighed og udstyr, at få det til at spille. Vi øver os!
Vi valgte bevidst, at tilrettelægge vores aktivitet, så det passede bedre i forhold til vores dagligdag.. Men var det en god idé? På denne opnår man en mindre autentisk og mere poleret fremstilling, tilrettelagt til at blive delt på de sociale medier.🤩🤩 Er det ikke meget naturligt, at der er forstyrrelser, og er det uperfekte ikke mindst lige så kreativt som det polerede?😉
Med venlig hilsen
didaktik.tak
Tak for det og tak for svar på vores spørgsmål 🙂 Vores variation af toast var helt tilfældige. Vi havde alle gjort os nogle overvejelser, hvordan vi ville lave vores toast og så delt de overvejelser, men vi havde ingen fast ramme for hvad de skulle indeholde. På den måde fik processen i at lave maden mere fokus end selve retten.
Jeres video var hyggelig at se. Det virker til, at jeres ’take’ på opgaven gør den personlig. Man får en følelse af, at I i høj grad deler ud af jer selv. Vildt fedt med en løs ramme omkring maden og de mange fortolkninger af en toast. Det er jo også oplagt at gøre som I gør og dele erfaringer om brødet og der er noget lidt komisk i at den eneste, der bruger almindeligt toastbrød er Malene i Dubai. Billedet af modellen nederst i opslaget har i løst godt, det er nemt at forstå og vi ville næsten ønske at vi havde gjort noget lignende.
At I til sidst står med følelsen af at have opnået en fælles kultur må være et mål i sig selv. Interessant om I ville have følt den samme sluttelige connection, hvis I havde valgt en fælles opskrift trods jeres fysiske placeringer.
Vi tror ikke det er muligt at fjerne forstyrrelserne i det uformelle rum, medmindre man vil smide familien ud af hjemmet (lidt voldsomt for at lave toast med vennerne), men så vil vi mene at man gør rummet mere formelt. Man kan selvfølgelig tænke i udstyr (having) (mikrofoner, æggebakker på væggene o. lign.) men det bliver hurtigt en dyr omgang. Det gælder, måske, om at sige det højt, så alle er opmærksomme på omgivelsernes, måske, negative påvirkning (sharing). Det giver også grobund for yderligere refleksion som individ og gruppe.
/STJJ
Tak for de gode overvejelser og feedback. Vi synes det er en god pointe i forhold til Malenes brug af almindeligt toastbrød. Vi tænker at en fælles opskrift havde gjort processen mere formel og samtidig var vi ikke blevet klogere på hinandens standpunkter.
Fedt at I bruger 2 vinkler på jeres video. Det havde dog været fedt, hvis det ikke blev cropped, så man kunne få en bedre forestilling om, hvad der foregår, og hvordan jeres kommunikation er. Det er fedt at se, hvor forskellige jeres toast ender ud at være. Det skulle man ikke tro, når det er så simpel en ret, men man får helt lyst til at smage dem alle.
En fin analyse, hvor man kan se, at I har haft reflekteret over jeres valg, da I lavede maden, men også over hvordan jeres valgte begreber har spillet ind. Fedt at I filmer jeres efterrefleksioner og kommer ind på synkron og asynkron. Ved at I skulle forholde jer til forskellige tidszoner og kulturer, var det fedt, at I også fik snakket om det. Vi synes, det er interessant, hvordan det tager længere tid at lave mad sammen online, end hvis det var fysisk. Det er vel en kombination af at få det synkrone og det asynkrone til at fungere, men også at man skal have overblik over de andres process og dermed kan komme til at vente i længere tid, end hvis det var fysisk.
I forhold til jeres spørgsmål. Det er interessant, da man måske ikke behøver at fjerne lyden for at gøre det godt. Ved at der er baggrundslyd, så bliver det også mere autentisk og dermed ikke et tv-køkken. Det er derfor et interessant spænd, at det uformelle rum ofte vil indeholde forstyrrelser og gøre det sværere at skabe et godt produkt f.eks. lydmæssigt, men at et mere formelt rum kunne tænkes at mangle nogle sociale og fællesskabsfremmende elementer.
Vi elsker Niels’ søn som gæstestjerne, og vi håber, han laver comeback i fremtidige videoer.
Med venlig hilsen
Cklasfananas