Notorius E.C.T.S. er nu påbegyndt ideatefasen!
Følg med i hele designprocessen på Miro her

Designworkshops
Formålet med vores designworkshop er at understøtte en ideudviklingsproces, hvor der både genereres mange forskellige løsningsforslag, og hvor disse efterfølgende kvalificeres og konkretiseres. For at understøtte dette anvender vi både designmetoderne Brain writing og Gut check, da de hver især bidrager med forskellige styrker til idegenereringen.

Selve afviklingen af workshoppen og det spørgsmål, som deltagerne skal tage udgangspunkt i, er:
Hvordan kan vi designe en løsning, hvor kunder i et supermarked på forhånd ved, hvilke af deres ønskede varer der er tilgængelige, og samtidig effektivt kan finde dem i butikken?
Dette spørgsmål tager afsæt i og kredser omkring projektets første designprincipper, som blev defineret i define-fasen. Der afvikles 4 workshops, henholdsvis 2 i Århus samt 1 i København og Odense.

Vi indleder vores workshop med en Brain writing øvelse, som anvendes først for at skabe et bredt idégrundlag og for at sikre, at alle deltagerne bidrager med egne perspektiver. Designmetoden understøtter individuel refleksion og fælles videreudvikling af idéer, hvilket kan bidrage til flere varierede input i den indledende idefase (Design Toolkit, u.å).
Herefter anvender vi øvelsen Gut check for at skabe en mere kritisk vinkel i bearbejdning af de genererede idéer. Denne designmetode bidrager til, at deltagerne forholder sig til idéernes kerne, identificerer potentielle udfordringer og overvejer, hvordan idéerne kan videreudvikles inden for de givne rammer (IDEO, u.å).

Nedenfor ses en række billeder fra de afviklede workshops








De genererede idéer blev derefter systematiseret og kategoriseret ved hjælp af affinitetsdiagrammer (Dam, R. F. & Teo, Y. S. 2022), for på den måde at skabe et overblik over hvilke idétematikker der var mest gennemtrængende. Hop ind på vores Miro, find Ideate-fasen og tjek vores Ideate-boards ud!
Designprincipper #2
På baggrund af resultaterne fra brugerinddragelsen i vores designworkshops og de tidligere udviklede designprincipper, udarbejdes designprincipper #2. Disse principper skal danne grundlag for udvikling af projektets prototype i Prototype-fasen. Derudover skal designprincipperne skabe grobund for at kunne etablere en designløsning, der både formår at besvare projektets forskningsspørgsmål og designudfordring.
Nedenstående modeller visualiserer projektets designprincipper #1 samt designprincipper #2




Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.