Tre aber og en kat
Foto 1. Taget af Stanley af de fire fysiske figurer.
Tre aber og en kat
Foto1.
Hvad er fortællingen om aberne og katten?
De lever i en statisk verden
Kortfilm 1.
Og hvad sker der så?
De fryser til igen
Kortfilm 2.
Vi ser, vi hører, vi taler, men hvad sker der så?
Hvad ved vi om aberne?
Når vi dykker ned i oprindelsen og symbolikken omkring aberne, kan vi læse os til at de stammer fra Japan. De tre aber bliver b.la. brugt til at undervise børn i, hvordan de skal undgå dårlige ting i livet ved ikke at se noget dårligt, ikke at sige noget dårligt og ikke at høre noget dårligt.
Japan National Tourism Organization (JNTO):(https://www.japan.travel/en/spot/1482/)
Hvad ved vi om katten?
I følge det Japanske museum, SFO Museum, stammer Maneki Neko-katten, også kaldet den vinkende kat, oprindeligt fra Japan. Katten forbindes med held, velstand og gode muligheder. Den guldfarvede version symboliserer penge og økonomisk held i følge museets oplysninger.
SFO museeum: https://www.sfomuseum.org/exhibitions/maneki-neko-japans-beckoning-cat
1. Hvad optager os?
Vi er interesserede i at finde ud af, hvad de fire figurers fortælling er her i 2026.
2. Hvem vil vi undersøge det med?
Vi vil undersøge hvilken fortolkning børn giver figurerne. Hvad betyder de? Hvad bruges de til? Hvad kan de?
Det vil vi undersøge med grupper af børn fra 5. klasse-trin, som Stanley kender fra den SFO, hvori han arbejder. Vi tog den aldersgruppe, ud fra den antagelse at de måske har en idé om hvad AI er. Har de ikke det er det også fint. Vi vil lave undersøgelsen, som var det i en almindelig SFO, hvor børn er på forskellige digitale og kreative niveauer. Vi vil undersøge det i disse tre iterationer med nye børn i hver iteration:
- Runde skal være med 5 piger
- Runde skal være med 5 drenge
- Runde skal være med 3 drenge og 3 piger, hvor de arbejder videre med de forrige gruppers arbejde/eller at de to forrige grupper arbejder videre med hinandens outputs fra forrige runder. (det bliver afklaret ved vejledning)
3. Hvad vil I lave med dem?
Kort fortalt (se trin for trin længere nede).
Vi vil undersøge ganske lidt om deres kendskab til AI, inden vi går igang med selve opgaven. Herefter vil vi bede dem tegne en fortælling om figurerne hver især, for bagefter bede dem uploade og arbejde videre med deres fortælling i SkoleGPT. Når de vurderer at de ikke kan komme længere, præsenteres processen for hinanden. Stanley fortæller dem om figurernes oprindelige symbolik. Deres proces præsenteres i AULA og her på WP-siden.
Stanley er i det fysiske rum med børnene og Mette og Nanna observerer hele processen fra et zoom-møde og tager notater undervejs, samt stiller uddybende spørgsmål, hvis der er behov for det.
3.1 AI-kendskab
Inden de bliver præsenteret for selve opgaven, præsenterer Stanley Mette og Nanna og fortæller kort hvad de laver og hvorfor.
Derefter stiller Stanley hver af deltagerne, i hver gruppe, et spørgsmål omkring deres viden om AI.
Det gør vi fordi vi har en antagelse om at deres kendskab til AI kan være meget forskelligt og for at Stanley kan få et overblik over, hvor der måske skal støttes mere end andre steder.
Børnene får også at vide at de meget gerne må hjælpe hinanden.
3.2 Analog del af opgaven præsenteres
Stanley viser dem de fire fysiske figurer af katten og aberne og beder dem hver især tegne den historie de synes at aberne og katten fortæller. De har 10 min til denne del af opgaven.
Han siger også til dem inden og undervejs at de meget gerne må se hvad hinanden laver og stille spørgsmål til hinanden og kommentere på hvad hinanden laver.
3.3 Børnene tegner og fortæller (håber vi)
Vi håber at de deler deres historier og tegninger med hinanden løbende, så de vidensdeler og inspirerer hinanden.
Vi opfordrer til at de deler før og under opgaven er i gang.
Stanley er den deltagende pædagog (Klaus Testrup, 2018) som sætter sig løbende ind i børnenes proces og stiller nysgerrige spørgsmål undervejs.
3.4-3.6 Transformation med SkoleGPT
Stanley viser først de to kortfilm af aberne og katten, samt nogle eksempler på at uploade en ting til AI og at transformere det til noget andet (eksempler på digte, sange, tegneserier m.m.).
Bagefter vil Stanley bede dem at finde deres computer og mobil frem og at logge ind.
Derefter skal de uploade deres egen fortælling til SkoleGPT, fx med deres mobil og så beder vi dem lave deres fortælling om til noget de synes passer til historien. Vi vil bede dem blive ved med at arbejde videre med deres historie og ikke bare sige ok til det første de får præsenteret af AI (15-20min.).
3.7 Stanley fortæller om figurernes symbolik
Stanley fortæller dem om figurernes oprindelige symbolik og får en snak med dem om hvordan børnene kan bruge figurerne (evt. som en antimobnings-symbolik).
3.8 Præsentation af forløbet
De præsenterer deres proces for hinanden (hvad gjorde de?, hvordan gjorde de det? osv.).
Vi tænker også at deres forløb skal præsenteres på skolens AULA, så forældre og venner også kan se det og blive inspirerede. Ligeledes vil forløbet også blive præsenteret her på bloggen.
4. Hvilke rum vil vi bevæge os i?
Vi kan se at vi kommer til at dække flere rum i modellen for digitale læringsrum for læringsaktiviteter (Dalsgaard og Ryberg, 2026), b.la. følgende:
- Det individuelle rum: Videnskonstruktion, når de skal tegne en historie og præsentation når de skal vise det færdige produkt (på AULA eller bare til hinanden og klassekammerater).
- Arbejdsgruppe: Dialog, hvor de opfordres til at stille spørgsmål til og kommentere det de andre laver undervejs samt at hjælpe hinanden med fx brugen af AI.
- Interessefællesskab: De har mulighed for at inspirere hinanden samt give hinanden løbende feedback. Processen deles på Hybrid_forms.
Spørgsmål:
– Når børn bruger AI til at transformere deres tegninger og fortællinger, hvordan formes den kreative proces så i samspillet mellem børn, teknologi og pædagogiske rammer?
– Hvem skaber, når børn og AI skaber sammen?
13 svar til “Tranformation”
-
Jeg syes, at I har en fin og overskuelig måde at præsentere jeres forløb på – når I blander billeder og forklarende tekst ned over siden. Jeres AI-billeder er fyldt med forestillinger om både klassen og teknologierne – og læreren. Læreren er en ung mand (ung er lig progressiv eller på bølgelængde med – eller deltagende ?). Jeg noterer mig, at han sidder sammen med dem på et tidspunkt, men ikke på alle….
Det individuelle rum er det ikke samtidig interessefællesskaber, sådan som i beskriver aktiviteten? og ville det ikke være lettere end let. at koble det online på? I har placeret to i gruppen til at observere fra en skærm. Det er for det første meget svært at gøre ordentligt og for det andet kunne i jo gøre de to til deltagere i processen….
-
..og spørgsmålet om at hvad der sker med den kreative proces og hvem der skaber? Tjaeh… for det første ændrer alle øvelser og lege og aktiviteter hinanden, når et nyt forløb skal konstrueres. alt er potentielt på spil.
… for det andet ændres rollen for børn og deltagere sig (måske). Eldagsen har både talt om at være director og navigator, når han skal beskrive sine kunstneriske processer. og det lyder jo logisk, når han skal handtere forskellige AI´s der gør forskellige ting – men jeg har jo lavet teater med børn, som også er multimedialt i sit udtryk: lys, lyd, osv, så det er ikke noget nyt at skulle håndtere mange værktøjer sammen – det afgørende er, at børnene er skabere, undersøgere uanset værktøjerne.
…for at svare på hvem der skaber, så skal man tæt på. Jeres egne billeder har I jo formodentlig brugt noget tid på at konstruere med AI, samtidig har I jo accepteret et ret let genkendeligt AI-udtryk, som kunne se helt anderledes ud.
Det fører til et spørgsmål til jer: Hvori består transformationen af figurerne og deres betydning? Tænker i i processer, hvor figurerne kan blive til andre figurer i andre materialer med andre betydninger?
-
Hej Klaus!
Tak for det gode spørgsmål, vi har bare et lille spørgsmål. Vi forstå ikke spørgsmålet du stiller os, har du lyst til at uddybe spørgsmålet til vejledning? For vi synes at vi gøre alt det som du spørger om.
mvh. Hybrid_Forms <3
-
Yeps, spørg bare til vejledning – det er simpelthen en tanke og I kan oplyse mig yderligere, når vi mødes!
-
det kan være, at jeg bare ikke lige kan se det, men fortæl lige om lidt…
-
-
-
-
Mega fedt opbygning af jeres Transformations side. Især jeres billedserie som i har lavet med AI, hvor Stanley udfører opgaven. Det bliver spændende at se, om AI faktisk gør børnenen mere kreative, eller om deres fortælling begynder at ligne hinanden, når de bruger teknologien. Vi tænker, at AI både kan udvide fantasien og påvirke børnenes egne ideer. Det er interessant, at børnene starter med at tegne deres egne fortællinger så man kan se, hvad der ændrer sig i processen. Det bliver spænende at høre, hvordan deres historier ændrer sig undervejs.
-
Spændende arbejde med at omsætte opgavekravene til en konkret case med 5. klasse!
Som svar (og flere spørgsmål) til jeres spørgsmål har vi følgende:
– Barnets personlige og uperfekte udtryk er udgangspunktet for øvelsen og produktet. Pædagogens rolle er at sikre, at alle elever gennemfører øvelsen hensigtsmæssigt. Teknologien understøtter øvelsen og børnenes arbejde. I den proces åbner der sig en undren: Afgiver barnet sin magt til AI’en eller føler de, at de har styring/kontrol over AI’en? Og er et barn i 5. klasse i stand til at forstå forskellen mellem de to ting?
Den voksnes styring af AI’en og elevernes promptning vil forme processen og især resultatet, men de ydre rammer vil også spille en stor rolle. Her har vi først skolens regler, eksempelvis mobilforbud og begrænsning på skærmbrug, og etiske regler omkring brug af AI. Man skal vær opmærksom på, at alt bør udføres i tjenester som skolen har officiel adgang til. SkoleGPT kan ikke danne billeder og video – men det kan Canva AI, hvorfor vi anbefaler, at øvelsen benytter denne tjeneste i stedet. Eleverne vil have adgang via Skoletube.
Dernæst er der fordomme overfor AI fra ledelsen, læreren/pædagogen og eleverne selv. Dette bør man tage højde for i planlægningen af øvelsen. Vi føler der er behov for en lidt strammere stilladsering i de enkelte øvelser, for at undgå elever der misforstår formålet.
– Når børn skaber med AI, er det nødvendigt med stram stilladsering af (formålet med) prompting. En uerfaren elev vil typisk have en tendens til at autogenerere indhold baseret på simple prompts – antageligt er der her fordomme på spil ift. AI, farvet af det de ser og hører om AI i medier.
Skaberkraften ligger dog ufravigeligt i elevens hænder, da de tager beslutninger om hvad der skal og ikke skal bruges (af det autogenererede indhold). Barnet skaber meningen og teknologien skaber variationen.-
Hilsen HLSS Mikkel og Marian
-
Hej HLSS
Vi er super glade for spørgsmålet og vi forstår godt hvorfor i stiller det. Vi har måske glemt at skrive at Stanley kender brugergruppen, reglerne og rammerne omkring digitalmedier. Det har jo en stor betydning for hvordan man griber aktiviteten an og hvordan man får opsamlet med eleverne/børnene efter aktiviteten er færdig i forhold til at man ikke kender brugergruppen.
XOXO Hybrid_Forms <3
-
-
Det bliver interessant at se, hvordan AI påvirker børnenes kreative proces, og om teknologien er med til at udvikle deres egne idéer, eller om den kommer til at styre fortællingerne i en bestemt retning.
Jeg synes også, det er spændende, at I vil undersøge forløbet med forskellige grupper af børn. Mon der vil være forskel på, hvordan grupperne samarbejder og bruger AI?
-
Kære Hybrid Forms
Fedt at få lidt baggrundshistorie om jeres figurer og lidt indblik i japansk kulturhistorie.
Godt med billeder til hvert tekstafsnit som er med til at visualisere hvordan jeres aktivitet kan se ud.
Vi er interesserede i tankerne bag, at i foretager en opdeling af køn i jeres runde 1 og runde 2?
Det ser ud som om at undervisningen også er lærerstyret, som illustreret i billederne. Senere virker det mere elevcentreret, forstået på den måde at eleverne lærer af og med hinanden. Hvordan tænker I lærerens rolle overordnet i dette forløb? Er det bevidste valg, eller er det AI’s valg?Ellers et rigtig godt billede under punkt “3. Hvad vil I lave med dem?” Det ser meget organisk ud og bærer ikke præg af at være AI-genereret. Hvad har I brugt som prompt til det?
Det er et interessant spørgsmål I stiller omkring, hvem der er skaberen når børn bruger AI. I det tænkte eksempel synes Viva España, at AI’en bliver et supplement til elevernes historier, og at elevernes ikke-AI-ficerede historie stadig står centralt som deres eget værk. Processen med AI’en i forløbet virker iterativt, da de skal over flere omgange omprompte og ikke bare stille sig tilfredse med den første output. Dette virker også mere skabende, end hvis eleverne kun gjorde det én gang, og ikke forholdt sig til, hvordan GAI’en virker.
Un abrazo
Viva España-
Hola Viva España!
Rigtige god spørgsmål, i forhold til jeres spørgsmål omkring opdeling af køn så var tankerne at undersøge vores fordomme om at pigerne er bedre med kreative og analoge værktøjer imens drenge er lidt stærkere i computer/konsol. Det er her hvor vi er nysgerrige på begge køns arbejdsprocesser i krydsfeltet mellem analog og digital.
Lærens/pædagogens rolle er at facilitere aktivitet og samtidig være engageret i hele processen. Det er også derfor brugergruppens størrelse faldt på en mindre gruppe, sådan at Stanley bedre kan støtte og vejlede dem i hele processen.
XoXo
Hybrid_Forms <3
-
-
Hej Hybrid_forms,
Spændende ide at bruge AI i et kulturmøde mellem Danmark og Japan.
Kræver en rigtig stor viden omkring begge kulturer som vi håber i har – ellers kan man nemt komme til at tro på AI resumet.I forhold til jeres spørgsmål,
Den kreative process imellem teknologi, børn pædagogiske rammer. (måsker tænker i didaktiske rammer? – ellers er vi jo ude i et helt andet spørgsmål)
Hvis i vil have den pædagogiske vinkel, går vi jo bagom undervisningen. Sociale muligheder – I har valgt en ramme med kønsopdeling i små grupper, det betyder at man sigter efter en enshed der biologisk defineret. Om det er baseret på tanken om at piger leger og undersøger bedst med andre piger eller om det er fordi deres intresser er tættere på hinanden, er uvist. Vi kan dog fra vores egne perspektiv sige, at hvis vi skulle arbejde kønsopdelt i 4 klasse havde vi slået os i det – fordi vi ikke naturligt arbejde bedst, legede bedst eller havde mest tilfælles med de andre piger / drene.
Leger børn anderledes med teknologier pga. deres køn? Måske, vi ved det ikke. Men det kunne jo være spændende at se, hvilke forskelle der var opstået i dette felt i arbejdsrunde 3 hvor de er blandet.
Hvis i spørger ind til det didaktiske syntes vi det fremstår en smule uklart, hvad det / de konkrete læringsmål / dannelsesmål er. Hvorfor er det vigtigt at børnene arbejder på den her måde og hvad skal de få ud af det.
Et spørgsmål der fra vores gruppe går igen hos alle grupperne er – hvorfor skal børnene bruge AI? Hvad er det særlige ved netop det valg af værktøj der gør at det skal bruge netop her? Hvorfor lige det værktøj og den organiseringsform. Hvad er med andre ord, begrundelsen for AI tilføjelsen – hvad er det den kan, og hvad skal eleverne lærer i brugen heraf.
Hvorfor er elevernes slutprodukt AI produktet og ikke deres oprindelige produkt? (vi er godt klar over at det er en del af bp2 at bruge AI, men jeg er nysgerrig på jeres didaktiske og pædagogiske overvejelser her)Rigtig spændende at se hvad i tænker. Det er rigtig godt at i har tænkt lærer/pædagog rollerne ind – både online og fysisk.
Vil være rigtig spændende at læse jeres observationsnoter – og vide hvad det er Nanna og Mette kigge på når i observerer.
Mvh.
The HouseRent visuelt er der rigtig gang i siden. Rigtig mange farver, vi var lidt nød til at stoppe undervejs for bare at trække vejret.
Et spørgsmål der fra vores gruppe går igen hos alle grupperne er – hvorfor skal børnene bruge AI? Hvad er det særlige ved netop det valg af værktøj der gør at det skal bruge netop her? Hvorfor lige det værktøj og den organiseringsform. Hvad er med andre ord, begrundelsen for AI tilføjelsen – hvad er det den kan, og hvad skal eleverne lærer i brugen heraf.
Hvorfor er elevernes slutprodukt AI produktet og ikke deres oprindelige produkt? (vi er godt klar over at det er en del af bp2 at bruge AI, men jeg er nysgerrig på jeres didaktiske og pædagogiske overvejelser her)Man kan godt som
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.