Tre aber og en kat
Vi arbejder videre med de tre aber og katten (se Transformation).
Det gør vi fordi vi synes at figurerne:
- har noget legende over sig (playfull learning).
- har nogle sjove kontraster, som bl.a. består i at aberne er naturfarvet og lavet i træ, overfor den meget skinnende guld kat, som er lavet i plastik.
- har potentialer for kreative og ny symboliske fortællinger.
- har flere transformationsmuligheder i sig.
- passer godt til vores målgruppe, som er 5.klasses elever.
Hvordan bruger vi AI i dette projekt?
- Vi har først lavet en detaljeret skriftlig procesbeskrivelse, trin for trin, med inspiration i Grundmodellen for igangsættelse af æstetiske læreprocesser af Austring, D.B. & Sørensen, M. (2006). Uddybelse følger. Den skriftlige procesbeskrivelse har vi bedt ChatGPT om at transformere til illustrationer af proccessen. Herefter er der fulgt en masse rettelser, justeringer og viderebearbejdelse af illustrationerne. De tre iterationer er sat sammen med programmet Figma, hvor der også er lavet flere ting på modellen.
- Vi beder børnene transformere deres tegninger som de har lavet med farveblyanter og tusch om til noget andet ved hjælp af AI.
- Vi har lavet en introduktionsvideo med AI
Vores postdigitale forløb, under temaet “Venskab”
Nedenunder uddyber vi:
- En introduktionsvideo
- Hele forløbet med de tre iterationer
- Den første iteration
- Spørgeramme og facilitatorguide
- Forberedelse og rekruttering
- spørgsmål til jer
2. Hele forløbet med de tre iterationer
Vi laver forløbet “Fra analogt til digitalt” med hovedtemaet Venskab over 3 iterationer, af en 1 time hver gang. Mellem hver iteration opsamler og evaluerer vi hvad der virkede godt i forløbet, hvad der virkede mindre godt og hvad der skal justeres til næste iteration.
Det er et klassisk brugercentreret forløb der bygger på research metoden Design Thinking, som er en tilgang til at skabe menneskecentrerede designs, processer og innovation. Mange har skrevet om Design Thinking, men bl.a. har Doorley, S., Holcomb, S., Klebahn, P., Segovia, K. & Utley, J. (2018) fra Stanford Universitet skrevet guiden “Design Thinking Bootleg” som gennemgår designprincipperne i Design Thinking. En meget kortfattet, moderne, overskuelig og brugervenlig guide.
3. Den første iteration
Som tidligere nævnt, har vi taget inspiration i Grundmodellen for igangsættelse af æstetiske læreprocesser af Austring, D.B. & Sørensen, M. (2006). Det har vi, da det forløb vi har designet lægger sig helt naturligt opad trinene i modellen og fordi vi har med et æstetisk forløb at gøre. Siden blogpost 2, har vi tilføjet trinnet Evaluering, som også er et trin i Grundmodellen for igangsættelse af æstetiske læreprocesser.
Udover at evaluere sammen med børnene, vil vi også evaluere i gruppen efter hver iteration. Dette gøres ud fra de observationer vi har gjort os løbende, og vi vil stille os selv spørgsmål som:
- Hvordan samarbejder børnene?
- Bliver de inspirerede af hinanden?
- Hvilken betydning har temaet for deres historieudvikling? (Fører vi dem i en retning, virker de begrænsede af det eller hører vi stadig en masse forskellige idéer?)
- Virker børnene nysgerrige og eksperimenterende? (Prøver de at forbedre deres resultat igen og igen?)
- Hvad fanger dem mest/bruger de mest tid på: det analoge, det digitale eller selve transformationen?
- Fastholder de deres kreativitet og fantasi selvom de bruger AI?
- Hvad skal vi justere til næste iteration?
Efter de tre iterationer, vil vi sammenligne vores tre delevalueringer, for at samle op på, hvad der er gået godt, mindre godt og hvad vi kunne justere, hvis vi skulle gøre det igen eller udvikle på projektet.
4. Spørgeramme og facilitator-guide
Nedenstående spørgeramme og facilitatorguide er udviklet i programmet Figma. Kun illustrationen er AI-genereret. Det er en semistruktureret guide ift. det vi vil sige og spørgsmålene til børnene, så der er plads til at børnenes egne ord kan komme i fokus. Trinene er helt fastlagt, i hvert fald i 1. iteration.
5. Forberedelse og rekruttering
Vi har allerede i vores forberedelse mødt lidt udfordringer i forhold til vores valg af brugergruppe. Vores oprindelige plan var at bruge elever fra 5. klasse, på den skole, hvor Stanley arbejder og da han kender børnene fra deres tid i SFO’en. Af praktiske og strukturelle årsager, var dette ikke en mulighed. Derfor har vi nu rakt ud til en af Stanleys bekendte, der arbejder på en skole i en anden kommune, i håb om at indgå et samarbejde med deres 5. klasses elever. Lykkes dette ikke, har vi en mulighed på en skole, hvor Mette tidligere har arbejdet. Uanset hvem vores brugergruppe bliver, vil vi kunne bruge dette forløb og justere gang for gang.
6. Spørgsmål
Hvilket AI-værktøj bruger I andre og har I en back-up, hvis det ikke virker?
Har I oplevet udfordringer med at få adgang til brugergruppen? – hvis ja, hvordan har I så håndteret det?
Hvordan inddrager i dem som er online hos jer?
7 svar til “Et postdigitalt forløb”
-
det med det at være online i et fysisk rum – med en skærm er ikke enkelt.
Den, der er med online skal have noget at lave der. som er relevant for dem, der fysisk tilstede. Det kan være eksempler på noget: Billeder eller tegninger, som vedkommende har lavet – eller laver live. altså indbygget i selve processen og ikke udenfor.Man kan også operere med en flytbar skærm, som tages med rundt i begge rum. En mobil eller en ipad, som kan komme tæt på noget forskellige steder i rummet. eller omvendt, at noget kan flyttes hen til skærmen – tænk på mine eksempler på kamerabrug.
Det er også svært at følge med i hvad der foregår på en skærm på en laptop. Alt hvad der foregår udenfor skærmen, kan man jo ikke se – eller høre. Hvis børnene bevæger sig eller skal bevæge sig rundt i et lokale eller skal anvende værktøjer, som det kan være svært at se, hvis man ikke kan komme tæt nok på, ja, så fungerer en skærm med et kamera ikke nødvendigvis særlig godt som udsigtspost.
Når jeg sidder eller står eller bevæger mig i et lokale, så kan jeg hele tiden fokusere på noget og fokusere om – altså jeg kan være krop og se, høre, røre det, jeg vil, der hvor jeg er med eller uden mobil eller kamera. Men det kan jeg ikke, hvis jeg er på en skærm eller med et kamera. Især hvis det kamera er stationært.
-
Jeres video er særdeles interessant. Den er så vidt jeg ved, fuldstændig AI, ikke sandt? Så jeg får jeres forestilling om et klasseværelse, en lærer, elever og en proces fra jer. Der er gjort meget ud af det og det er jeres bud på en sammenhæng. Det er ikke kun AI, der har lavet det for nu at kommentere på en kendt spørgsmål omkring AI – hvem har lavet det? hvor kritikken jo ofte er, at det er kun AI, der har gjort det. men det er ikke tilfældet her.
Jeg ser jeres forestillinger om børnenes reaktioner og handlinger undervejs. Gad vide hvordan de bliver? Jeg ser også et nordisk værksted (møblerne, farverne, tuschene, opstillingen).Men også et rum fra et andet sted? hvor er vi? På lærerværelset? Et rum med anglo-saksisk baggund med opstilling og ophængning? Flest piger? En med sort baggrund. Hmm, hvor er vi?
Skønt med 3 lærere i samme billede. I har valgt en lidt ældre kvindelig lærer med erfaring. Det må jo være med vilje? Ingen ung lærer? Er det for at vise, at de ældre også kan og vil være med i forløb, der inkluderer AI?
-
angående brugere, så har der været eksempler på at studerende som en del af testen har brugt egne eller venners børn. Det må man godt!
-
Jeg er spændt på jeres tidsangivelser og rækkefølger. Især det, hvor de kan lave det om til noget helt andet – et digt, et spil, ,osv. det kan jo meget hurtigt blive til et punkt, der kan fylde meget og genstarte en proces med skulle eksperimentere, fordybe og formidle. Det kan også skubbe processen i en anden retning, end I måske havde tænkt. Det er ikke et problem at det sker, men det er et vilkår, når der eksperimenteres og et nyt udtryk begynder at dukke op.
Jeg tænker også på, hvor åben betydningsdannelsen er med de 4 figurer? De skal kigge og søge efter betydning i starten af forløbet? Det kunne se sådan ud på videoen. Kan disse figurer komme til at betyde noget helt andet, Skal de opføre sig anderledes for at kunne blive venner? jeg tænker på det billede hvor en abe rækker armen ud til katten? Hvad sker der her? Forandrer Aben sig? Vildt spændende for her sparker I vel grundigt til de abers eksisterende betydning??? Hvad med katten, hvad bliver den til?
Jeg stiller alle disse spørgsmål fordi jeres projekt er spændende – og fordi Austring og Sørensen prøver at fange en proces op, der både er/kan være helt åben i starten og så bliver mere fokuseret. Udfordringen til de, jer og mig er kunne være i processer, hvor noget opstår/skabes og bliver til noget, der skal undersøges nærmere og formidles.
-
Det er en glimrende video. Sidder først og tænker at en sådan video bør vise ægte personer, at jeg som lærer vil bringe mig selv i spil. Men i forhold til GDPR og målet med videoen giver det fin mening. Men der findes vel AI hvor men selv kan inddrages sammen med AI genereret personer.
Jeres blogindlæg har en virkelig god struktur og er gennemtænkt fra start til slut. Det er tydeligt, at i har gjort jer mange overvejelser omkring indhold, opbygning og formidling. Især med jeres brug af facilitatorguide.
Vi bruger selv Chat GPT i forhold til at arbejde med fotos af ægte mennesker. Hvis vi vil bevare formen og teksturen på et menneske så fungerer Chat GPT bedst for os. Gemini PRO er god til at arbejde med miljøet omkring personer. Ligeledes glimre den ved at lave animationer og små film.
Vi har selv haft en del hændelser i forhold til vores testgruppe. Vi havde egentlig en snak om at bruge en kombination af SFO børn, niende klasses elever og plejehjems beboere. Vores projekt startede også et andet sted end hvor det er nu. I forhold til projektet hvor vi er nu, har vi ikke så meget behov for at skulle have med en større gruppe at gøre. Vi har derfor valgt at bruge folk i vores privatsfære fordi det er nemmere at få til at lade sig gøre. Vi har dog ikke opgivet tanken om at bruge større klasser eller plejehjem. Det er stadig på tegnebrættet.
I forhold til at inddrage personer online, har vi i forhold til forløbet, sat med forskellige grupper og grupperne skal hver især kommentere på hinandens indover padlet. På den måde er vi sammen uden at være sammen. I forhold til Dokk1 – har vi tænkt at den der er online har en funktion i forhold til AI-transformationerne – dem der er tilstede arbejder med det analoge og den der sidder online modtager billedet og står på transformationerne i AI.
Hilsen
SwingITerne 🙂 -
Hej Hybrid_forms
Vi er kede af jeres problemer med at få en gruppe i spil. Så bliver det svært.
Fik I overhovedet afprøvet forløbet sammen med fysiske børn? Vores indtryk er nej, og det er virkelig ærgerligt.
Det er rigtig dejligt og visuelt opstillet, og I lykkes med at tilføje et “menneskeligt” præg ved at bruge de mange stregtegninger som billedstøtte. Til gengæld er der lidt for meget tekst i selve tegningerne, hvilket gør det sværere at få et hurtigt overblik over modellerne.
Man skal også passe på med at få læst korrektur: Sætningen “Vi bedre” optræder fire gange.Jeres plan fremstår yderst udførlig, og det er fedt med evalueringen til sidst.
Den stramme struktur kan dog kompromittere det frie rum, hvor børnene kan eksperimentere – om end det måske heller ikke er dét, I afsøger med jeres aktivitet. Bliver planen meget lærerstyret? Er der fleksibilitet inden for de enkelte iterationer? Det er jo nok svært at svare på, hvis I ikke havde mulighed for at teste det fysisk.Hvordan ville I sørge I for, at børnenes unikke tegninger, streger og “perfekte uperfektheder” ikke forsvinder i transformationen til det digitale univers? De improviserede “happy accidents” (som Bob Ross ville kalde dem) risikerer måske at blive udvisket eller udglattet af AI’ens digitalisering. Eller hvad tænker I?
Hvordan har I lavet jeres video? Vi bliver nysgerrige, da vi selv arbejder med AI-videogenerering.
Un abrazo fuerte
¡Viva España! -
Pænt, overskueligt design med gennemgående farver og tema. Opbygningen af jeres post fungerer rigtigt godt og man har nemt ved at finde rundt i det, selvom der er meget indhold. Det er især lækkert, at jeres modeller holder samme design som bloggen!
Har I gjort jer overvejelser om hvordan man holder alle børnene på sporet igennem de tre iterationer? Der er relativt mange steps og en 5. klasses krudtugle kan måske have svært ved at holde fokus.
Hvilke overvejelser ligger der bag opdelingen af køn i grupperne?
Super fedt med så velbeskrevet et forløb. Vi kendte ikke Figma og vil kigge nærmere på hvad den kan!
Hvilket AI-værktøj bruger I andre og har I en back-up, hvis det ikke virker?
Vi har tilsammen i gruppen betalt adgang til: ChatGPT, Gemini, Claude, Copilot og Canva. Vi bruger hovedsageligt de første 3, og i tilfælde af, vi får brug for backup bliver det en af disse modeller vi kommer til at benytte. Men generelt vil vi have en nysgerrig tilgang til det sammen med eleverne, og hvis ikke virker, er vi sammen blevet det klogere, og rykker videre og prøver noget andet og prøver det af.
Har I oplevet udfordringer med at få adgang til brugergruppen? – hvis ja, hvordan har I så håndteret det?
Umiddelbart har vi ikke oplevet komplikationer og vi har fået kontakt til en 8. klasse, som vi ønskede det. I den forbindelse åbnede der sig også en mulighed i en 6. klasse, hvilket fik os til at overveje, om vi ikke bare skulle gøre det i begge klasser. Vi ville reelt kunne køre to forløb side om side, uden at de interfererer med hinanden, da alt vil være delt op i hver sin padlet. Så nu er vi muligvis blevet inspireret til at lave om i tingene – igen!
Hvordan inddrager i dem som er online hos jer?
I første lektion vil Mikkel være med online og fungere som en ekspert. Hans rolle vil være at yde ekstraordinær hjælp til de elever der vælger at henvende sig til ham. Kommunikationen foregår via Zoom.
I resten af forløbet inddrages alle via Padlet: Elever laver opslag i forbindelse med deres opgave og vi kommenterer på deres opslag. Derved starter vi med en hybrid af analog og digital og går videre til ren digital form.Vi tænker på, hvor meget plads der bliver til, at børnene selv kan ændre retningen undervejs? Hvis de eksempelvis bliver meget optagede af noget helt andet end det, I havde planlagt, vil I så følge deres idéer eller forsøge at holde fast i den oprindelige plan?
MVH HLSS // MARIAN OG MIKKEL
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.