Blog 3:

AI’s visuelle fortolkning af vores projekt

Vores proces fortolket af AI

1. Idé og formål

Vi vil undersøge, hvordan elever i 8. klasse bruger generativ AI i en praktisk byggeopgave med LEGO. Eleverne skal forsøge at bygge den samme model ud fra to forskellige former for instruktion: én fra et menneske og én, der er lavet ved hjælp af AI.

Vi er nysgerrige på, hvilke forskelle der opstår undervejs. Hvornår fungerer AI som en hjælp, og hvornår bliver den en udfordring? Vi vil også gerne undersøge, hvordan eleverne forholder sig til de instruktioner, de får, og om de stiller spørgsmål ved dem, hvis noget ikke giver mening.

2. Aktiviteten – sådan vil vi gøre

Eleverne bliver inddelt i grupper på fire, som hver deles i to mindre hold. På hvert hold er der en instruktør og en bygger.

Begge instruktører får vist et billede af den samme færdigbyggede LEGO-model, som byggerne ikke må se.

  • Hold A: Instruktøren skal mundtligt forklare, hvordan modellen skal bygges.
  • Hold B: Instruktøren bruger AI til at udarbejde byggeinstruktioner, som sendes digitalt til byggeren.

Begge byggere får de samme LEGO-klodser og skal forsøge at genskabe modellen så præcist som muligt.

Vi vil sammenligne, hvor hurtigt de to hold gennemfører opgaven, og hvor tæt deres konstruktioner kommer på den oprindelige model.

Efterfølgende bytter eleverne roller, så alle får mulighed for at prøve begge tilgange.

Undervejs skal grupperne dokumentere deres proces på Padlet med billeder og korte beskrivelser af deres erfaringer, udfordringer og resultater.

Illustration af, hvordan generativ AI kan bruges til at udarbejde byggevejledninger.

3. Vores didaktiske overvejelser

Vi er inspireret af Petrich, Bevan og Wilkinson (2016), der i Tinkering with MOOCs and Social Media beskriver, hvordan praktiske og eksperimenterende aktiviteter kan kombineres med digitalt samarbejde og refleksion.

I vores aktivitet arbejder eleverne fysisk med LEGO, samtidig med at AI og Padlet indgår som digitale teknologier. Det hænger sammen med et postdigitalt perspektiv, hvor det analoge og digitale spiller sammen frem for at være to adskilte dele.

Vi vil gerne give eleverne mulighed for selv at eksperimentere, opleve udfordringer og finde løsninger. Her trækker vi på tanken om tinkering, hvor man lærer gennem at prøve sig frem, fejle og justere undervejs.

Det interessante for os er derfor ikke kun, hvem der bygger hurtigst eller mest korrekt, men også hvad der sker i processen. Hvor opstår misforståelserne? Hvordan håndterer eleverne dem? Og hvilken betydning har det, om instruktionerne kommer fra et menneske eller er lavet med AI?

AI version af Design af online læringsaktiviteter, side 45 i Design af online læringsaktiviteter.
Illustrerer hvordan Padlet bliver et fælles digitalt mødested, selvom elever og undervisere ikke er fysisk sammen.

4. Afprøvning og videreudvikling

Vores eksperiment bygger på gentagne afprøvninger, hvor erfaringerne bruges til at justere aktiviteten.

Vi planlægger at afprøve aktiviteten tre gange, hvor vi løbende vil bruge vores observationer og elevernes erfaringer til at justere designet.

  • Loop 1: Vi gennemfører aktiviteten som beskrevet og observerer, hvordan eleverne arbejder med de forskellige instruktioner.
  • Loop 2: På baggrund af første afprøvning ændrer vi noget ved aktiviteten. Det kunne eksempelvis være muligheden for at stille opklarende spørgsmål undervejs.
  • Loop 3: Vi afprøver den videreudviklede aktivitet og undersøger, hvad ændringerne betyder for elevernes måde at arbejde på.

Vi har ikke på forhånd besluttet, præcis hvad der skal ændres mellem afprøvningerne. Det vil afhænge af de erfaringer, vi gør os undervejs.

Som onlinefacilitatorer vil vi følge elevernes processer gennem Padlet og bruge deres dokumentation som udgangspunkt for feedback og refleksion.

AI llustration af Klaus Thestrups model om Det eksperimenterende fællesskab side 56 i Design af online læringsaktiviteter. Viser forskellige måder at undersøge teknologier på, og hvordan underviserens rolle kan udvikle sig fra instruktør til deltager.

5. Spørgsmål, vi gerne vil undersøge

Vi har endnu ikke svar på, hvordan aktiviteten kommer til at fungere i praksis. Derfor er der nogle spørgsmål, vi særligt gerne vil undersøge:

  • Hvordan påvirker AI-instruktionerne elevernes selvstændige problemløsning?
  • Vil eleverne stole på AI’s instruktioner, selvom de måske ikke er korrekte?
  • Hvilken betydning har det, om eleverne kan stille opklarende spørgsmål undervejs?
  • Hvordan kan vi som onlinefacilitatorer støtte elevernes proces uden at give dem løsningerne?

Vi er også opmærksomme på, at vi ikke kun sammenligner menneske og AI, men også mundtlig og skriftlig kommunikation. Det kan have betydning for resultaterne og er derfor noget, vi vil have med i vores overvejelser.

Målet er ikke nødvendigvis at finde ud af, om mennesket eller AI er bedst, men at blive klogere på, hvordan eleverne bruger, oplever og forholder sig kritisk til AI i en praktisk opgave.

Spørgsmål:

  1. Hvordan kan vi som onlinefacilitatorer skabe plads til, at eleverne selv eksperimenterer og finder løsninger, uden at vi kommer til at styre processen for meget?
  2. Hvordan kan vi undersøge, om AI faktisk bidrager med noget, eleverne ikke kunne have gjort selv?
Husk:
🕵Ikke alle hemmeligheder skal læses. Nogle skal udforskes🕵️

Comments

8 svar til “Blog 3:”

  1. nansky_26 Avatar
    nansky_26

    Hej HLSS!
    Det lyder som et rigtig spændende forløb i har planlagt med gode grundige overvejelser. Vi mangler dog lige, hvad I spørger os om? 🙂
    Vi lægger også mærke til jeres nye design på bloggen – det ser sejt ud – er I inspireret af Andy Warhol eller hvad er jeres overvejelser omkring det nye design?

    xoxo Hybrid Forms <3

    1. mikdeh26 Avatar
      mikdeh26

      Kære Hybrid Forms
      tak for at gøre os opmærksomme på det, spørgsmålene er nu tilføjet.
      Vi (især Mikkel) blev inspireret af Eldagsens kunst, og det tog vi så og arbejdede ind i vores blog.
      Husk at der er små hemmeligheder og udfordringer på vores side som bonus for opmærksomhed 🤭
      Mvh. HLSS/Marian
      (som bruger Mikkels login fordi mit eget pt. ikke virker)

      1. emihan_26 Avatar
        emihan_26

        How in the tetris har I gjort det? Det må I lige vise mig some day 😀

  2. johbra_26 Avatar
    johbra_26

    Hej med jer,

    Spændende blogindlæg !

    Vi synes, det er interessant at se, hvordan I har arbejdet med jeres idé og de didaktiske overvejelser bag.

    I spørger om hvordan I som ONLINEFACILITATORER kan skabe plads… Men hvordan ser I jer selv som værende online facilitatorer i dette forløb? Dette forløb virker som om at I skal være til stede sammen med målgruppen. Den eneste måde vi kan se det kan lade sig gøre er hvis eleverne er blevet instrueret i at have den samme mængde legoklodser hjemme ved dem selv, og så i grupper skal finde dem i deres respektive steder.

    Vi er spændt på at se hvad I finder ud af i forhold til det her fede projekt. Claus har arbejdet med et lignende projekt i forhold til kommunikation og hvilken betydning det har at kunne stille opklarende spørgsmål. To hold havde den samme mængde LEGO og den samme slags og farver. Hold A byggede og skulle kommunikere det byggede videre til hold B… MEN det skulle gøres med tre forskellige teknologier. Hold A og B måtte ikke sidde sammen. Først skulle der instrueres via babyalarm, dernæst via Walkie-Talkie og til sidst via mobil telefon. Det gav anledning til mange fede og sjove betragtninger og iagttagelser i de 8. klasser det blev lavet.

    I forhold til at give plads til at eksperimentere er det værd at overveje spændingen mellem en forholdsvis lukket konstruktionsopgave og det åbne og eksperimenterende. Eleverne skal bygge en model så præcist som muligt ud fra instruktionerne. Man kunne videreudvikle dette, så man fremfor at skabe en bestemt model – lod eleverne selv eksperimentere med at udvikle modeller i forskellige sværhedsgrader og videreformidle samleinstruktionerne enten mundtligt, skriftligt eller ved hjælp af AI. Her kunne man samtidig overveje AI kommunikationsform – er det skriftligt, mundtlig, en videoinstruktion eller en illustration. Der er her også stor forskel på om noget er, menneskabt overleveret mundtlig, menneskabt overleveret skriftligt eller AI skabt overleveret via en mundtlig videopræsentation. Det bliver svært at isolere AIs betydning medmindre man netop sørger for at instruktionerne er ens formidlet. Det kunne også være et punkt eleverne kunne eksperimentere med. Nogle forstår også en opgave bedre mundtligt end andre, dertil har endnu andre brug for en visuel illustration. Her er AI jo super smart fordi den kan levere det hele tilpasset og hurtigt, så det kunne også skabe en opmærksomhed på, hvordan man bedst selv forstår en opgave og hvad AI kan bidrage med her i deres lære/kreative proces.

    Venlig hilsen
    SwingITterne

  3. klaust Avatar
    klaust

    Hmmm, jo måske kan man sige, at processen er styret, så der ikke er meget plads til eksperimenter. Men hvilken slags eksperimenter? Det er jo jer, der starter, følger og slutter processen – men det virker som om at eksperimenterne er givne. Det skal føre til en rigtig model eller tager jeg fejl? Det behøver der ikke være noget galt med, men min tanke er den enkle: Hvad ville der ske, hvis børnene skulle være i jeres rolle? bygge de modeller, som andre skulle skille ad og samle? Det kunne være, at de ikke kunne første gang, de møder jeres opstilling, men så 2. gang eller senere? De ville kunne iscenesætte eksperimentet.. Eller hvad ville der ske, hvis den model, der bygges, ikke er givet på forhånd, men netop bygges af dem?

    1. klaust Avatar
      klaust

      Onlinefacilitator? Jeg er faktisk ikke sikker på, at der er en afgørende forskel. Alt hvad jeg indtil nu har arbejdet med, har handlet om at skabe et produktivt fællesskab – at vi betyder noget for hinanden, når vi mødes uanset hvilke medier og teknologier, der bringes ind i processem. det afhænger af måden, vi gør det på. En teknologi, der skaber for meget afstand kan anvendes til at skabe en produktiv afstand.

  4. klaust Avatar
    klaust

    Om de kan noget, de ellers ikke kunne? Ja, det er jo et godt spørgsmål. Måske er det ikke så enkelt. måske kan de noget andet eller det samme på en anden måde? Eksperimenter nu med AI. vi ved det ikke. før vi har prøvet nogle gange… indtil da må vi forfine spørgsmålet: Hvilke funktioner i hvilke AIs´s i hvilke processer med hvilke andre værktøjer og materialer – med hvilke forståelser af teknologier?

    Bøvlet og have med og gøre men jeres lille eksperiment er et godt eksempel på at måtte spørge sådan. Ellers kan i ikke svare….

    1. klaust Avatar
      klaust

      F,eks. hører jeres spørgsmål med onlinefacilitoren med jer. Det er jo en komponent, som betyder meget/noget for hvad der sker i processen. skiftede I position til at være deltagende, så kunne det forandre processen…

Skriv et svar

More posts