Blog 1: Kage, kameraer og kollektiv kreativitet

Vores første opgave bød på uforudsete udfordringer, håbløs humor og alt for meget kaffe – og vi drikker slet ikke kaffe!

At bage en kage sammen over et Zoom-opkald kan lyde som opskriften på en digital katastrofe. Men vores online eksperiment viste det modsatte: Kameraet gik fra at være et passivt vindue til at blive et aktivt samarbejdsrum – et afgørende greb, der bl.a. forhindrede kaffegrums i dejen (se evt. analysen af digitale læringsrum).

Ifølge Craft et al.s rammeværk for “Cultures of Creativity” udmønter kreativitet sig gennem dimensionerne Having, Doing, Being og Knowing (Cremin et al., 2006; Craft, 2005). I vores projekt kombinerede vi fysiske redskaber og dual-kameraer (Having) med synkron bagning (Doing), bragte forskellige styrker i spil (Being) og guidede hinanden gensidigt (Knowing).

I hvilket omfang blev vi en “Culture of Creativity”? I høj grad. Den medierede praksis forvandlede skærmen fra en barriere til et fælles tredje, hvor teknologi og menneskelig samskabelse gensidigt løftede hinanden på tværs af distancen.

Comments

10 svar til “Blog 1: Kage, kameraer og kollektiv kreativitet”

  1. johbra_26 Avatar
    johbra_26

    Virkelig god og gennemtænkt video og hjemmeside! 😊 Vi synes, videoen var rigtig sjov, og især måden I brugte kameraerne på, gjorde, at det næsten virkede som om, I var i det samme rum – og ikke bare sammen over Zoom. Det passer rigtig godt sammen med det, I selv beskriver i teksten om, at skærmen blev et fælles rum for jeres aktivitet.

    Vi synes også, at stemningen på jeres hjemmeside fungerer rigtig godt, og at der er en tydelig rød tråd mellem video, billeder og tekst.

    Vi blev nysgerrige på én ting: Oplevede I, at teknologien faktisk ændrede måden, I samarbejdede og var kreative sammen på – eller gjorde den primært bare det muligt at være sammen på afstand?

  2. nansky_26 Avatar
    nansky_26

    Hej
    Vi ser også i høj grad at I bliver til en Culture of Creativity. I kommer med forskellige styrker og erfaringer, og giver plads til hinanden – både til at fejle, dele og grine sammen. Dette ser vi som noget, der er med til at skabe tryghed og et godt grundlag for at kunne udvikle kreativiteten og jeres fælles kultur.
    – Hvordan kom I frem til at det skulle være kage? Og blev den god? 🙂
    – Vi lægger mærke til at jeres gruppe skiller sig lidt ud, da I kun er to. Har det en betydning for jeres kultur?

    Mvh
    Hybrid_forms

  3. emihan_26 Avatar
    emihan_26

    Hej HLSS.
    Tak for at have lavet en god video! Det fungerede godt at have kommentarer/undertekster/refleksioner sideløbende med de ting, der skete i videoen. På den måde fik I sagt rigtig meget mens i stadig holdte jeg inden for de begrænsende 20 linjer + det tilføjede noget humor. Smart!

    Jeres hjemmeside er gennemført og stilren med det sort/hvide look. Bliv endelig ved med det. Meget overskueligt sat op.

    Ligesom vores gruppe (viva España) valgte I, at den ene skulle instruere den anden i at lave mad. Jeg kunne have mine tvivl om, hvorvidt dette er en kreativitetsfremmende aktivitet, da man jo netop instruerer den anden, som teksten Cultures of Creativity også kritiserer (se side 39 omkring Instructionism). Til gengæld passer det godt i tråd med det element med at skabe noget og dele det, hvad Papert og Resnick begge er tilhængere af (konstruktionisme og de fem p’er) som også er nævnt i artiklen. Så hvordan tænker I at kreativitet og instruktioner kan hænge sammen? Er det kreativitet eller ikke? Og hvorfor? Tænker også, hvad LEGO selv ville sige, med deres æsker med samlemanualer – noget legofilmen faktisk kritiserer høhø.

  4. klaust Avatar
    klaust

    Uhyre interessant video – især i lyset af de andre videoer her på WP so far. Igen en procesvideo denne gang om at bage en kage + lave kaffe. Vi får lov at følge spørgsmål fra novicen og svar fra mesteren – ihvertfald i forhold til hinanden. Den ene lærer af den anden i et uformelt miljø – to køkkener forbundet med zoom.

    I gør noget her, som jeg også har kommenteret andetsteds. I etablerer en mødeplads, hvor det er muligt at prøve sig frem med tid til at undersøge og afgøre. Det er ikke kun at vise færdige produkter eller demonstrere arbejdsprocesser. Det ville også være en god ide at gøre. Billeder af kagen og kaffen. en opskrift lagt op på siden. Men I gør noget mere, som kan forekomme uvæsentligt, men som ikke er det. Der er plads til at hjælpe, støtte, men det er egentlig også plads til at begynde at eksperimentere. Jeg ved godt, at kagen kun når frem, hvis opskriften bliver fulgt. MEN der er et potentiale til at gøre det her med andre felter – makerspaces, gymnastik. alle fag eller aktiviteter, er inkluderer, at nogen skal kunne noget mere end de kunne før.

    MEN der er måske også noget mere endnu på spil. Kunne man forestille sig, at man var sammen om eksperimenter, hvor resultatet ikke var givet på forhånd? Altså at alle skulle lave noget, hvor der dukker noget mere op end tænkt på forhånd af deltagerne? Det kræver tid og plads til at undersøge rum, materialer, processer, værktøjer, udtryk…

  5. klaust Avatar
    klaust

    CoC? det er sjovt at se, som der dukker en tolkning op af modellen, som modellen ikke nødvendigvis havde tænkt sådan. Knowing bliver til noget at guide hinanden. Det vil sige, at i som grupper ved noget om at guide. Normalt ville man sige, at knowing ville handle om at vide noget at bage.

    Bringe forskellige styrker i spil, er jo interessant at placere under being. Being handler jo om en form for identitet, en selvforståelse, så I må jo tænke, at I er sådan nogen, der kan bringe forskellige styrker i spil. Så et spørgsmål til jer er, hvordan I opfatter jer selv? hvem er I i denne sammenhæng?

  6. jonfug_26 Avatar
    jonfug_26

    Det er sjovt at i finder tørt kaffepulver – hun kan ikke intervene da hun ikke fysisk kan stoppe ham. Er fedt at se hvordan man næsten ikke ved hvordan man kropsligt skal reagere når noget går galt.

    Rent layoutmæssigt, er det lidt hårdt for øjene at se på en så hvid skærm – prøv at leg (tinker) lidt med jeres hjemmeside. Indholdet er rigtig godt, men vi tror på at i som en culture kan komme bedre til udtryk hvis i ændre på hjemmesidens form og ikke kun dens indhold.

    Fedt at se i virkelig komplimenter hinanden, I har sat det op sådan at I er fælles i kraft af forskelligheden og ikke lighederne mellem jer. Så hvor i har to meget forskellige udgangspunkter og roller er det meget tydeligt at i er noget mere sammen end hver for sig. Måske en emerging culture.

    Vi håber i vil lege og tinker lidt mere med hjemmesiden og indholdet.

    Fedt lavet

    Venlig Hilsen,

    The-House

  7. marste_26 Avatar
    marste_26

    hvordan blev kagen 🙂

    1. mikdeh26 Avatar
      mikdeh26

      Mikkel her! Min blev AFSINDIGT stærk fordi jeg fik brygget nærmest ulovligt stærk kaffe 😛 Og da jeg ikke drikker kaffe, så skulle den stå et par dage på køl før smagen af kakao trængte ordentligt igennem. Men jeg lærte vildt meget og glæder mig til at bage nogle flere kager, så jeg kan blive bedre 🙂
      Marians så afsindigt lækker ud på billederne – der er altså et “skjult” talent der!!!

Skriv et svar