Blog 3:

AI’s visuelle fortolkning af vores projekt

1. Idé og formål

Vi vil undersøge, hvordan elever i 8. klasse bruger generativ AI i en praktisk byggeopgave med LEGO. Eleverne skal forsøge at bygge den samme model ud fra to forskellige former for instruktion: én fra et menneske og én, der er lavet ved hjælp af AI.

Vi er nysgerrige på, hvilke forskelle der opstår undervejs. Hvornår fungerer AI som en hjælp, og hvornår bliver den en udfordring? Vi vil også gerne undersøge, hvordan eleverne forholder sig til de instruktioner, de får, og om de stiller spørgsmål ved dem, hvis noget ikke giver mening.

2. Aktiviteten – sådan vil vi gøre

Eleverne bliver inddelt i grupper på fire, som hver deles i to mindre hold. På hvert hold er der en instruktør og en bygger.

Begge instruktører får vist et billede af den samme færdigbyggede LEGO-model, som byggerne ikke må se.

• Hold A: Instruktøren skal mundtligt forklare, hvordan modellen skal bygges.
• Hold B: Instruktøren bruger AI til at udarbejde byggeinstruktioner, som sendes digitalt til byggeren.

Begge byggere får de samme LEGO-klodser og skal forsøge at genskabe modellen så præcist som muligt.

Efterfølgende bytter eleverne roller, så alle får mulighed for at prøve begge tilgange.

3. Vores didaktiske overvejelser

Vi er inspireret af Petrich, Bevan og Wilkinson (2016), der i Tinkering with MOOCs and Social Media beskriver, hvordan praktiske og eksperimenterende aktiviteter kan kombineres med digitalt samarbejde og refleksion.

I vores aktivitet arbejder eleverne fysisk med LEGO, samtidig med at AI og Padlet indgår som digitale teknologier. Det hænger sammen med et postdigitalt perspektiv, hvor det analoge og digitale spiller sammen frem for at være to adskilte dele.

Det interessante for os er derfor ikke kun, hvem der bygger hurtigst eller mest korrekt, men også hvad der sker i processen. Hvor opstår misforståelserne? Hvordan håndterer eleverne dem? Og hvilken betydning har det, om instruktionerne kommer fra et menneske eller er lavet med AI?

4. Afprøvning og videreudvikling

Vi planlægger at afprøve aktiviteten tre gange, hvor vi løbende vil bruge vores observationer og elevernes erfaringer til at justere designet.

• Loop 1: Vi gennemfører aktiviteten som beskrevet og observerer, hvordan eleverne arbejder med de forskellige instruktioner.
• Loop 2: På baggrund af første afprøvning ændrer vi noget ved aktiviteten. Det kunne eksempelvis være muligheden for at stille opklarende spørgsmål undervejs.
• Loop 3: Vi afprøver den videreudviklede aktivitet og undersøger, hvad ændringerne betyder for elevernes måde at arbejde på.

Vi har ikke på forhånd besluttet, præcis hvad der skal ændres mellem afprøvningerne. Det vil afhænge af de erfaringer, vi gør os undervejs.

Som onlinefacilitatorer vil vi følge elevernes processer gennem Padlet og bruge deres dokumentation som udgangspunkt for feedback og refleksion.

5. Spørgsmål, vi gerne vil undersøge

Vi har endnu ikke svar på, hvordan aktiviteten kommer til at fungere i praksis. Derfor er der nogle spørgsmål, vi særligt gerne vil undersøge:

• Hvordan påvirker AI-instruktionerne elevernes selvstændige problemløsning?
• Vil eleverne stole på AI’s instruktioner, selvom de måske ikke er korrekte?
• Hvilken betydning har det, om eleverne kan stille opklarende spørgsmål undervejs?
• Hvordan kan vi som onlinefacilitatorer støtte elevernes proces uden at give dem løsningerne?

Vi er også opmærksomme på, at vi ikke kun sammenligner menneske og AI, men også mundtlig og skriftlig kommunikation. Det kan have betydning for resultaterne og er derfor noget, vi vil have med i vores overvejelser.

Målet er ikke nødvendigvis at finde ud af, om mennesket eller AI er bedst, men at blive klogere på, hvordan eleverne bruger, oplever og forholder sig kritisk til AI i en praktisk opgave.

🕵Ikke alle hemmeligheder skal læses. Nogle skal udforskes🕵️