PF1: Teknologi og teknologibrug

Udgangspunkt og formål

Nye teknologier og brugsmønstre på internettet påvirker, hvordan vi skriver, læser, kommunikerer og samarbejder – både online og “fysisk”. I dette tema vil vi undersøge, hvad der kendetegner de værktøjer, som er med til at skabe nye praksisser til skrivning, læsning og kommunikation.
Formål er at analysere vores teknologibrug inden for læsning, skrivning, kommunikation og samarbejde i forskellige kontekster: ITDD, jeres private brug, tidligere studiebrug, andet.

Undervisningsaktiviteter

NB: linkene til videomøder kommer i Teams
Før: semesterstart (i Aarhus) d. 31. aug.- 1. september – mappe med slides (linket kommer)

Fredag d. 25. september kl. 12.00-13.30: videomøde med opgavestart

Mandag d. 28. september
kl. 13.00: deadline til annotering af pensums tekster (opgaverne findes på https://itdd.au.dk/dt26/annotering/ og starter fem dage inden deadline)
kl. 14:00-15:30: videomøde med diskussion om tekster og annoteringsopgave

Tirsdag d. 29. september
kl: 12:00: deadline til aflevering af udkast til PF1 i Docmost
kl. 12.00-16.00: skriftlig feedback (i den samme mappe)
kl. 16.00-17.00: videomøde med generel feedback: (se noter og optagelse)

Fredag d. 2. oktober
kl: 12:00: deadline til aflevering af PF1 (samme mappe)
fra kl 13.30- : skriftlig individuel feedback

Opgaveformulering portfolio #1 – 2 sider

Portfolio #1 – 2 sider
I skal analysere en konkret brug af en teknologi i jeres studierelaterede praksis: det kan handle om værktøjer og praksisser ti fx skrivning, læsning, samarbejde eller kommunikation, som I bruger i forbindelse med ITDD, i tidligere studiebrug, eller privat i en studierelateret sammenhæng. I skal med andre ord ikke blot analysere teknologien, men også analysere en række konkrete interaktioner med teknologien og/eller andre brugere (medstuderende, undervisere). I den forbindelse må I også gerne sammenligne to teknologier eller to forskellige brug af den samme teknologi.
I skal lave en vinkel, der giver jer mulighed for at applicere begreber om teknologi og teknologibrug. Husk at analysen skal være motiveret af en problemstilling, så I ikke bare applicerer teorien på en case uden at have et formål. I denne opgave skal analysen fokusere på jeres konkrete brug af teknologien i en læringspraksis. Teknologien/mediet skal forstås som et sæt af muligheder (affordances), som I som brugere vælger at tage i brug, fravælge, eller bruge på måder, der afviger fra den tiltænkte brug – teknologien determinerer med andre ord ikke brugen, men sætter rammer for, hvad der er muligt.
Opgaven skal indeholde en problemformulering, en introduktion af metoden og selve analysen. Derudover kan I inkludere supplerende eksempler til analysen i et bilag, hvis det er nødvendigt (fx et screendump fra jeres case med en kommentar eller annotering – det kan også være et interview-citat). Opgaven skal som det sidste også rumme en litteraturliste (tæller ikke med i de 2.400 tegn, som udgør en normalside).
Metode-spørgsmål: Hvordan undersøger og analyserer man teknologibrug og -praksisser? Læs metode-teksterne og se de tre videoer om metoder i undersøgelse af digitale teknologier og online adfærd.

Opgaven før den online opgavestart er at stille et spørgsmål i kommentarsporen per gruppe til metoden. Disse spørgsmål tager vi med i vores diskussioner, når vi introducerer emnet på videomøde d. 25. sept.

Teksterne sætter fokus på de særlige udfordringer, der er ved at undersøge internettet som genstand. Hvordan sikrer man, at ens undersøgelse er valid? Hvordan laver man en etisk forsvarlig opgave? Vi vil blandt andet diskutere begrebet netnografi, brugen af receptionsanalyse og tekstanalyse og de etiske problemstillinger, der er forbundet med det.

Litteratur til Portfolio #1

Obligatoriske tekster

• Baym, Nancy K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK; Malden, MA: Polity. Kapitel 3: Communication in digital spaces.
  Denne tekst giver en bund til at reflektere over, hvilke implikationer nettet har for den interpersonelle kommunikation. Overvej, om nogle af “de 7 nøglebegreber” er relevante til jeres analyse.
• Evans, Sandra K.; Pearce, Katy E.; Vitak, Jessica; & Treem, Jeffrey W. (2017). Explicating Affordances: A Conceptual Framework for Understanding Affordances in Communication Research. Journal of Computer-Mediated Communication; 22(1); 35–52. https://doi.org/10.1111/jcc4.12180
  En praktisk ramme, I kan bruge direkte på platforme: hvad affordances er, hvordan man konkretiserer dem, og hvordan man undgår løse påstande i stil med “platformen afforder X”

Specifikt for learning affordances

• Conole, Grainne; & Dyke, Martin. (2004). What are the affordances of information and communication technologies? Research in Learning Technology; 12(2). https://doi.org/10.3402/rlt.v12i2.11246
  En uddannelsesfokuseret kortlægning af IKT-affordances, som ofte citeres som bindeled mellem generel affordance-teori og læringsdesign og platformsanalyse.
• Hoem, Jon (2006). Openness in communication. First Monday, 11(7). https://doi.org/10.5210/fm.v11i7.1367I denne tekst præsenteres en model, der kan anvendes til at operationalisere interaktivitetsbegrebet i analyser af nye internettjenester.

Videoer
Pedersen, Nicholai Friis: Screencasts om interaktivitet og brugerinvolvering:  Del 1 – Del 2 – Del 3 
Anders Hjortskov – 3 videoer om medium-theory  
Anders Hjortskov – 3 videoer om metode: Etnografi og netnografi / Dataindsamling / Videnskabelighed 


Supplerende tekster
Beneito-Montagut, Roser (2011). Ethnography goes online: Towards a user-centred methodology to research interpersonal communication on the internet. Qualitative Research, 11(6), 716–735.  https://doi.org/10.1177/1468794111413368  (OneDrive) 
Det vigtige i denne tekst er at være opmærksom på hvilke vilkår, der er ændret, når vi undersøger interaktioner, der foregår online. Forfatteren benytter ikke begrebet “netnography” men diskuterer til gengæld en “expanded etnography”. Reflekter over hvilke forskelle og ligheder disse to begreber rummer.   

Hargittai, Eszter & Sandvig, Christian (2016). Kapitel 1 . How to Think about Digital Research. I Eszter Hargittai & Christian Sandvig (Red). Digital Research confidential. The secret of studying behavior online. (hele bog på dette link ved library.au.dk) 
Artiklen diskuterer internettet som forskningsobjekt i socialvidenskaber, med fokus om at forstå adfærd. Resten af bogen – som er tilgængelig via AU-Library på dette link (login påkrævet) – præsenterer eksempler af konkrete undersøgelser. Flere gode eksempler af web-baseret undersøgelser i Hargittai (2009), Research Confidential: Solutions to Problems Most Social Scientists Pretend They Never Have (bogen er tilgængelig på dette link).  

Baym, Nancy K. (2009). What Constitutes Quality in Qualitative Internet Research? I Annette Markham & Nancy Baym, Internet Inquiry: Conversations About Method (s. 173–189). SAGE. https://doi.org/10.4135/9781483329086.n16 (filen findes i OneDrive) 
Med denne tekst kan vi stille spørgsmål til, hvordan vi laver videnskabelig forskning indenfor feltet, og hvilke krav vi kan sætte til gode kvalitative undersøgelser.  

Dalsgaard, Christian (2009). From transmission to dialogue: Personalised and social knowledge media. MedieKultur: Journal of media and communication research, 25(46). https://doi.org/10.7146/mediekultur.v25i46.1333 (bedre i OneDrive) 
I denne tekst skal i bide mærke i to ting: for det første giver teksten en kort og præcis indføring i sociokulturel læringsteori, og for det andet beskriver den, hvordan den øgede dialog og brugerinvolvering på nettet forårsaget af Web 2.0-bølgen åbner for nye læringspotentialer. 

Ellison, Nicole B., & Boyd, Danah M. (2013). Sociality Through Social Network Sites. I William H. Dutton (Red.), The Oxford Handbook of Internet Studies (Bd. 1). Oxford University Press. https://doi.org/10.1093/oxfordhb/9780199589074.013.0008 (også direkte link) 
I denne tekst defineres Social Network Sites på en relevant måde – Ellison og boyd vender tilbage til deres 2007-definition og revurderer den, da internetfænomener har udviklet sig.  

Bruns, Axel (2007). Produsage: Towards a Broader Framework for User-Led Content Creation. Proceedings of Creativity & Cognition Conference, Washington, DC, 14 June 2007. http://produsage.org/files/Produsage%20(Creativity%20and%20Cognition%202007).pdf 
I tråd med von Hippel præsenterer Bruns et begreb om produsage, der illustrerer, hvordan grænsen mellem production og usage udviskes på nettet. Produsage er et godt begreb til at beskrive og forstå det dynamiske forhold mellem brugere og indholdsudbyder, der kendetegner nettet.  

Fiske, John (1990): Introduction to Communication Studies, Routledge, London s.1-60 (OneDrive) (I behøver ikke at læse de analyseafsnit, der findes i teksten) 
Denne tekst giver en god indføring i kommunikationsteorien. Når I læser den vil det være fint, hvis i reflekterer over, hvordan processkolen og den semiotiske skole adskiller sig fra hinanden. Desuden bør I i læsningen bide mærke i de begreber, der introduceres. Disse er meget centrale for kommunikationsanalyse.  

van Dijck, José (2009) “Users like you? Theorizing agency in user-generated content” in Media Culture Society, 31(1), 41-58. (OneDrive)  
I sin artikel problematiserer van Dijck opfattelsen af brugerens nye magt på nettet. Påstanden er, at virksomheder og andre professionelle aktører gennem automatiseret mining af data har fået nye former for magt. Hun efterspørger, at dette aspekt af brugerinvolvering gøres til genstand for ny forskning.