Develop
I developfasen arbejder jeg iterativt med at konkretisere og kvalificere et designforslag til et digitalt produkt. I tråd med designbaseret forskning og design thinking forstås udviklingen ikke som en lineær proces, men som en styret oversættelsesfase, hvor indsigter fra empiri og review omsættes til et designprodukt. Formålet er at hjælpe lærere og vejledere med at udvikle praksisfaglige undervisningsforløb på tværs af læremidler.
Udviklingen ses som en vekselvirkning mellem idéudvikling, materialisering og refleksion. Her er valg af metodisk tilgang ikke neutral (Nelson & Stolterman) påpeger, er design altid et spørgsmål om intentionelle valg, der skaber mulige fremtider. Derfor fokuseres der i denne fase på læremidler bredt forstået – herunder digitale læremidler, analoge materialer, redskaber og fysiske entiteter.
Min empiriske undersøgelse peger på, at digitale portaler fungerer som en stabil og værdsat infrastruktur i undervisningen. De giver lærerne adgang til struktur, progression og færdige forløb. Samtidig bliver materialitet, elevproduktion, eksperimenter og praksisfaglige greb ofte mindre tydelige i begrundelserne for brugen af læremidler.
Det betyder ikke, at portalerne er problemet. Snarere viser undersøgelsen, at lærere allerede arbejder hybridt med både digitale og analoge ressourcer, men at samspillet mellem dem ofte ikke er didaktisk ekspliciteret. Her opstår projektets centrale friktionspunkt: Hvordan kan man gøre læremidlers og materialers muligheder tydeligere i planlægningen?
Derfor undersøger jeg nu, hvordan et visuelt dialogværktøj kan støtte fælles forberedelse mellem lærer og it-vejleder. Målet er at skabe et format, hvor et eksisterende forløb kan analyseres, udfordres og oversættes til nye praksisfaglige aktiviteter.
Kort sagt: Discover-fasen viser, at udfordringen ikke er mangel på læremidler, men mangel på redskaber til at oversætte dem didaktisk.
Valg af metodisk tilgang
Med inspiration fra Dalsgaards forståelse af designværktøjer som instruments of inquiry bliver workshoppen et rum, hvor deltagere både tænker og lærer gennem handling. Konkret sammensætter jeg metoder fra Design Kit (IDEO) og DSS Design Toolkit med henblik på at understøtte:
1. Idegenerering og konceptualisering
2. Konkretisering gennem prototyper
3. Didaktisk kvalificering af læremidlet
Dermed bliver udviklingsfasen ikke kun et spørgsmål om at skabe løsninger, men om at undersøge og redesigne de didaktiske muligheder, der ligger indlejret i teknologien. Verbeeks (2011) vigtigste pointe er, at vi som designere og brugere må erkende, at vi indbygger “moral” i de ting, vi skaber. Spørgsmålet er derfor ikke længere, om teknologien påvirker vores etik, men hvordan vi tager ansvar for den påvirkning allerede i designfasen jf. Safety by Design (SbD).
Fra læremiddelbrug til didaktisk oversættelse
Det centrale spørgsmål i Develop-fasen er derfor:
Hvordan kan en design gøre det lettere at se, hvad et læremiddel muliggør, hvad det begrænser, og hvordan det kan oversættes til nye praksisfaglige læringsaktiviteter?
Fra principper til designprodukt
I Develop-fasen omsætter jeg designudfordringen og de foreløbige designprincipper til konkrete designgreb. Her begynder projektet at tage form som et visuelt dialogværktøj, der kan bruges i fælles forberedelse mellem lærer og it-vejleder.
Produktet tænkes ikke som en idebank eller en logbog. Det skal i stedet fungere som et arbejdsværktøj, der guider en samtale. Læreren tager udgangspunkt i et eksisterende undervisningsforløb, f.eks. et portalforløb, og sammen med it-vejlederen undersøges det, hvordan forløbet kan oversættes til en mere praksisfaglig aktivitet.
I Develop-fasen arbejder jeg derfor med en workshop for 7–8 it-vejledere. Workshoppen skal både kvalificere produktet og give viden om, hvilke spørgsmål, kategorier og visuelle strukturer der faktisk hjælper i oversættelsesprocessen.
Workshoppens 5 trin:
1. Mapping af eksisterende praksis
Deltagerne undersøger, hvilke styrker, begrænsninger og potentialer der findes i eksisterende læremidler.
2. Didaktisk de-konstruktion
Et konkret undervisningsforløb skilles ad i formål, aktivitetstype, elevrolle, materialer og lærerrolle.
3. Oversættelsesøvelse
Deltagerne arbejder med spørgsmål som: Hvad hvis eleverne skulle producere noget? Hvad hvis et materiale ændrede opgaven? Hvad hvis forløbet havde en konkret modtager?
4. Prototype af dialogværktøj
Deltagerne skitserer, hvilke spørgsmål, felter og visuelle elementer et brugbart dialogværktøj bør indeholde.
5. Refleksion
Deltagerne vurderer, hvad der gjorde oversættelsen mulig, hvad der var svært, og hvad værktøjet skal kunne for at fungere i praksis.
Det foreløbige designprodukt kan beskrives som en samtaledug eller et interaktivt kort. Det skal hjælpe brugerne gennem en bevægelse fra:
I denne fase bliver det tydeligt, at mit designprodukt ikke bare skal gøre undervisningen mere varieret. Det skal hjælpe lærer og it-vejleder med at træffe mere bevidste didaktiske valg.
eksisterende forløb → analyse af affordances → praksisfaglig oversættelse → nyt didaktisk design
Opdaterede designprincipper (mere operationelle)
Sekventiel oversættelsesproces
Værktøjet skal guide brugeren gennem en tydelig progression:
analyse → oversættelse → redesign
Spørgsmål som drivkraft for refleksion
Designet skal være spørgsmålsbaseret, ikke forklaringsbaseret
Det er centralt for at kunne facilitere en dialog
Visualisering af didaktiske relationer
Værktøjet skal synliggøre sammenhænge mellem:
formål – aktivitet – materialer – elevrolle
ikke som en tjekliste, men som et dialektisk relationelt system
Lav adgangsbarriere (praksisrealistisk design)
Værktøjet skal kunne bruges i eksisterende forberedelsespraksis
Vigtigt ift. implementering
Værdibevidst design (Friedman)
Designet skal aktivt understøtte:
- elevdeltagelse
- kreativitet
- meningsfuld anvendelse
Her begynder man faktisk at bevæge sig ind i dannelsesdimensionen, hvilket styrker taler ind i mit forskningsperspektiv
6 svar til “3/5 – Develop”
-
Hola Bruno
Jeg synes, din tilgang virker rigtig spændende, især fordi du ikke gør portalerne til problemet, men ser på, hvordan de kan bruges og oversættes didaktisk.
Idéen om en samtaledug eller et interaktivt kort giver god mening for mig, fordi det virker som en måde at støtte dialogen mellem lærer og it-vejleder. Måske kunne det være spændende at se lidt mere konkret, hvordan værktøjet ser ud i praksis.
Karina
-
Jeg er stadig i tvivl om formatet. Jeg vil gerne have det til at være adaptivt, så essensen af designet kan manifestere sig på forskellige måder – ved ikke om det holder…
-
-
Hej Bruno
Mega fed side! Dejligt overskueligt, skarpe formuleringer og lækkert design, kæmpe fan!
Virkelig Spændende projekt, især dit fokus på didaktisk oversættelse og dialog mellem lærer og it-vejleder. Workshoppen virker konkret og brugbar, og man kan allerede nu se, hvordan dit design faktisk kan gøre en forskel i praksis 😀 Stært arbejde-
Tak. Vi tappede ind i nogle ømme områder omkring ens arbejde og positioner. Der er meget indlejret i at være ressourceperson.
-
-
Spændende indhold, men jeg er ikke helt glad for layouet af dit vigtigste afsnit, det om “Fra læremiddelbrug til didaktisk oversættelse”.
Jeg kan ikke helt se, om du har én kolumne eller to.
Du kan vælge en Tufte-like layout (fx https://github.com/dhanson-wp/tufte-blocks) eller noget andet, men læseren skulle forstå uden at tænke hvor teksten er og hvor “marginalia” er.
Og dit valg burde være konsistent på tværs af websiden.
Da du er en super-bruger, kunne du også
– finden en ok løsning for bloggen
– putte mere arbejde i, hvordan du vil designe guidelines til dit system/prototype
Men jeg ville ikke prioritere, at du arbejder på layout. Prototypen er langt mere vigtigt nu.-
Det kan jeg godt se. Jeg har rettet det lidt til. Jeg har bevidst ikke vægt at bruge for meget tid på layout, men jeg kan godt se, at indholdet kan lide tab.
-
Drevet af WordPress
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.