Empirisk undersøgelse (af domænet)

Formålet med den empiriske undersøgelse er at opnå viden om, hvordan lærere bruger digitale læremidler i undervisningen, hvordan de kombinerer dem med analoge og materialebaserede ressourcer, og hvor der opstår friktion, når et eksisterende portalforløb skal omsættes til mere praksisfaglige, undersøgende eller skabende aktiviteter. Undersøgelsen skal dermed kvalificere det planlagte designprodukt, som retter sig mod at understøtte fælles forberedelse mellem lærer og it-vejleder gennem et visuelt dialogværktøj.

Undersøgelsesspørgsmål

Metodisk begrundelse

Undersøgelsen er forankret i en pragmatisk og designorienteret forskningsforståelse. Formålet er ikke at producere generaliserbar effektviden, men at skabe et kvalificeret grundlag for design. I tråd med projektets metodiske ramme fungerer domæneundersøgelsen som en analyse- og udforskningsfase, hvor praksisfeltet afgrænses, og hvor centrale problemstillinger gøres eksplicitte, før der udvikles prototype og designprincipper.

Det lokale spørgeskema er særligt relevant, fordi det giver adgang til lærernes egne beskrivelser af, hvilke læremidler de faktisk anvender, og hvordan de begrunder deres valg. Det nationale og elevrettede materiale udvider til gengæld analysen ved at vise, at problemfeltet ikke kun handler om portalbrug, men også om samarbejde, variation, kreativitet, trivsel og ønsket om mere meningsfulde læringsformer. På den måde fungerer de supplerende rapporter som en empirisk baggrund, der hjælper med at forstå, hvorfor et værktøj til didaktisk oversættelse kan være relevant.

Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen er gennemført som en deskriptiv og eksplorativ domæneafdækning med udgangspunkt i et lokalt spørgeskema om læreres brug af digitale læremidler i Vallensbæk Kommune. Datamaterialet består af 69 besvarelser fordelt på tre skoler, flere fag og flere klassetrin. Materialet giver indblik i, hvilke portaler og ressourcer lærerne bruger, hvordan de vurderer dem, hvilke analoge materialer de supplerer med, og hvilke ønsker de har til andre læremidler.

Det lokale materiale suppleres af tre eksterne empiriske kilder, som ikke bruges som direkte dokumentation for Vallensbæk, men som kontekstualisering af det bredere praksisfelt:

• Lærerundersøgelsen 2025, som giver et nationalt billede af læreres adgang til læremidler, brug af skærme, samarbejde og udviklingsønsker. Den viser bl.a., at lærere primært anvender taskebøger (29,9 %) og digitale læremidler/platforme (27,6 %), og at digitale læremidler bruges meget hyppigt i undervisningen, især som portaler, færdighedstræning og informationssøgning, mens skærme i langt mindre grad bruges til elevproduktion af digitale produkter (13,8 %). Rapporten viser også, at lærere oftest forbereder sig sammen med kolleger 1–2 gange om ugen, og at mange efterspørger mere kompetenceudvikling i bl.a. co-teaching, brug af AI og forskellige teknologier samt praksisfaglighed.
• Trivsels-LUP, som peger på, at elevernes faglige trivsel hænger sammen med bl.a. medbestemmelse, varierede undervisningsformer, kreativitet, eksperimenter og oplevelsen af at kunne noget i undervisningen. Rapporten fremhæver desuden, at alle tre elevgrupper i undersøgelsen oplever, at den faglige trivsel halter efter de øvrige trivselsdimensioner, og at elever lærer mere, når de oplever variation, kreativitet og aktiv deltagelse i undervisningen (s. 3, 7, 11–13).
• Forstå Viden, som viser, at elever efterspørger mere samarbejde og kreativitet, større medbestemmelse og mere undervisning, der kobler sig til verden uden for skolen. Rapporten fremhæver bl.a., at elever ønsker mere indflydelse på undervisningen, flere kreative og samarbejdende arbejdsformer og mere viden om verden uden for skolen (s. 4, 6, 8–9, 14).

Samlet giver disse materialer et mere nuanceret billede af domænet, hvor lærerne allerede arbejder i en portalpræget undervisningsøkologi, men både lærer- og elevperspektiver peger på behov for mere variation, mere praksisnærhed og stærkere sammenhæng mellem indhold, aktivitet og deltagelse.

Dog mangler jeg en tilbagemelding fra studiegruppen, som bistår mig med interviewindsamling samt svarresultater fra en survey, som er sendt ud via LinkedIn.