“¡Holy AI!”
Velkommen amigos del diseño didáctico TI.
I denne omgang har ¡Viva España! bevæget sig uden for deres skærme og lavet undersøgelser i den virkelige verden.
Det har været en skræmmende affære, men også givende og interessant. For hvad sker der, når man tager en velkendt praksis fra en fritidsklub og smider en GAI ind – som så ovenikøbet styres af en række mennesker placeret vidt forskellige steder i Europa?
Dette og meget mere kan du læse om her. Velkommen til blog 3!
En video om vores arbejdsproces – fra idé til udførelse.
om videoen
Ved 3.00 ca. cutter videoen til nogle klip fra selve udførelsen af workshoppen set fra zoom-opkaldets synspunkt. For at undgå personfølsom information, har vi fjernet alt identificerbar lyd fra børnenes stemmer – så de forbliver anonyme.
En Legofigur lavet med store fødder. Igennem GAI transformation, blev den et mobbeoffer. Slide for at se transformationen

Se vores proces fra iteration 1 til 3 samt teoretisk refleksion

Projektets 6-trins arkitektur
Projektet er struktureret som tre ens, men forskellige workshops med børnegruppen. Forløbenes pædagogiske opbygning følger en fast, men bevidst åben og iterativ model:
- Analog konstruktion: Børnene inviteres til at skabe noget fysisk – eksempelvis en tegning, en figur i plastelina eller et Lego-byggeri (f.eks. en racerbiler eller et bjerghus).
- Fotografering og digitalt upload: Det analoge produkt affotograferes i høj kvalitet og uploades til en GAI-grænseflade (Google Gemini).
- Fælles prompting og fantasi: I direkte dialog med børnene formuleres tekstmæssige prompts, der kombinerer den fysiske genstand med børnenes egen fantasi, ideer og fortællinger.
- Iterativ billedgenerering: Der skabes nye billedudtryk over flere omgange, hvor børnene løbende vurderer resultatet, stiller spørgsmål, identificerer uventede detaljer og giver nye input.
- Mulighed for analog konstruktion igen: Børnene får muligheden for at bygge videre på deres lego konstruktion
- Multimodal 5-sekunders AI-video: Som afrunding genereres en 5-sekunders animeret AI-video baseret på den opbyggede billedrække, lydspor og børnenes egen fortællemæssige rammes. Denne kan tilsvarende gentages og justeres, indtil børnene er tilfredse.
Forløbet omkredser sig i et krydsfelt mellem analog og digital tilstedeværelse. Mens én fra studiegruppen er fysisk til stede i klubben, deltager tre gruppemedlemmer synkront via Microsoft Teams fra distancen som tekniske ‘human AI-assistenter’, der udfører promptingen på skærmen, observatører og ‘creating directors’.
reflekSion over Første iteration
Ved første iteration havde vi sat op til, at vi kunne være i et af hjørnerne af fritidsklubben. Vi havde to stationer, eleverne kunne skabe noget på: En Lego-bygge station og en en klippe-klistre-i-blade station. To af de fire ¡Viva España!’ere var i fritidshjemmet, og deres funktion var at igangsætte og guide de tilkomne børn fra byggestationen hen til computerstationen, hvor Vladimir og Erik sad klar til at prompte billeder til deres historiefortælling.
Der kom tre børn hen til vores hjørne, og de kastede sig over Lego’et. Her var det tydeligt at se, at interessen ikke var særlig meget på selve konstruktionen af en Lego-figur, men mere på, hvad der skulle ske på computeren. I processen ved computeren opdagede vi nogle ting: Det var utrygt for børnene at skulle gå hen og snakke med en “fremmed på en computer”, så derfor valgte Sigurd at støtte dem ved at placere sig i stolen foran computeren og børnene rundt om sig. Børnene var nysgerrige på de to i videoopkaldet, og mange spørgsmål opstod helt naturligt som “Hvem er du?”, “hvorfor er din baggrund en udsigt?” og “Har du en pool?”.
Med spørgsmålene blev børnene mere trygge med de to ¡Viva Espana!’ere, og processen med at transformere deres Lego-mand gik i gang. De havde en idé om en Lego-mand, der blev mobbet for sine fødders størrelse (se billedet i toppen af hjemmesiden). Deres historiefortælling kulminerede i en video hjælpepromptet af Vladimir, hvor nogle brave karakterer går ind og stopper mobningen (hurra!). Ved visningen af videoen udbrud en af børnene to ord:
“Holy AI”
Vi tolker det som begejstring, men også en erkendelse af, at slutproduktet er AI, og derigennem har et tydeligt AI-look.
Til næste iteration havde vi et mål om, at børnene skulle have en mere styrende rolle i forhold til, at de skulle sidde ved computeren og føre samtalen – frem for at gøre det igennem Sigurd. Derudover ville vi tilkoble en højttaler til computeren, så kommunikationen ville blive nemmere fra computeren ud til børnene. Vi valgte også at gå all in på Lego-byggeprocessen.
Til venstre ses videoresultatet
I
reflekSion over anden iteration
Medbragte bluetooth-højtalere styrkede den direkte kommunikation mellem børnene og teamet (Erik, Vlad, Emil og Sigurd). Mens Nord arbejdede alene om et racerbilstema med få iterationer, skabte et samarbejde mellem to piger et højt engagement med over 10 AI-prompts og analog byggen med Lego. Processen vekslede dynamisk mellem digitale AI-billeder og analog kreativitet, som da pigerne også byggede en kæreste til Sigurd i Lego. Eriks velfungerende prompts gjorde videoproduktionen ubesværet. Midt i den kreative uro og idéstrøm var den største opgave at få krystalliseret de mange tanker til en konkret prompt.
Teamet bemærkede en dynamisk vekselvirkning mellem børnene, voksne og AI, men overvejede også potentialet i lade AI generere prompts automatisk ud fra transkriberet lyd.
Her ses den Lego-bil Nord gerne ville have transformeret om til “en sej Eminem bil med fjedre i hjulene”.
En AI tegneserie








Her er, hvad der startede som en legoficering af Sigurd igennem AI blevet til en ulykkelig kærlighedshistorie. Kan du gætte, hvad børnene har tænkt?
reflekSion over tredje iteration
Tredjedagens to forløb:
Forløb 1:





I dette forløb ville en dreng bygge 2 personer i Lego: en Sigurd og en Kurt. Drengen brugte lang tid på at skabe figurerne i Lego indtil han var tilfreds med deres udtryk. Han tog selv billederne ved fotostationen og skabte historien om en Magic the gathering kamp der ender skidt for Sigurd (Se video nederst). Han startede med at generere billeder indtil han var tilfreds med udtrykket, og så blev handlingen skabt gennem en AI video på baggrund af de AI genererede billeder.
Se videoen:
Forløb 2:
En gruppe piger har bygget, navngivet og fotograferet forskellige elementer til deres uhyggelige historie, og som man kan se, har pigegruppen mange elementer, som de løbende har inkorporeret i deres historie gennem fælles refleksion og ideudvikling, mens de ventede på at drengen blev færdig med AI-delen. Resultatet af deres forhandlinger blev en gyserhistorie om en græskar udklædt person, der fik en noget mere uhyggelig ”trick or treat” end forventet.







Først ville de genere en billedserie med historien, men ChatGPT nægtede fordi pigerne bad om “rigtig meget blod” til sidst.

Skuffede bad vi den lave billedserien uden blod. Pigerne havde rettelser til græskarmandens udseende samt hvilken retning, græskarmanden løb.
Denne gang genererede AI-modellen fem billeder som pigerne virkede tilfredse med. De fik dog en ide til et afsluttende billede og bad om dette. Hvilket resulterede i at AI-modellen generede hele historien på ny i et nyt grafisk format og med deres nye afslutning. Pigerne var begejstrede og ville gerne have et printet billede med hjem.
Teoretisk forankring
Bevægelse i praksisfællesskabet
I projektets it-didaktiske design flettes børnenes analoge Lego-konstruktioner og tegninger sammen med generative AI-værktøjer som Google Gemini og ChatGPT. I mødet med børnegruppen fungerer de AI-genererede billeder og fortællinger som et fælles tredje, hvor hverken børn eller voksne kender produktet på forhånd. Samskabelse defineres netop ved et ligeværdigt samarbejde om en uforudsigelig proces, hvor ingen på forhånd indtager en entydig ekspertrolle, men hvor deltagernes forskellige erfaringer bringes i spil (Nørgaard et al., 2022). Udviklingen gennem workshopforløbet illustrerer en tydelig bevægelse inden for børnegruppens deltagelsesbaner i opbygningen af et praksisfællesskab (Nørgaard et al., 2022):
Fra perifer til central deltagelse: I den indledende fase udviste børnegruppen usikkerhed og skulle “lige løbes i gang” i mødet med de voksne og den nye ramme. Børnene indtog her en legitim perifer deltagelse, hvor de fra sidelinjen afsøgte rammerne og legens præmisser (Nørgaard et al., 2022).
Medbestemmelse og central deltagelse: Efterhånden som fællesskabet og fortroligheden voksede, bevægede børnene sig mod central deltagelse, idet de opnåede stigende magt til kollektivt at være med til at definere, hvad der var meningsfuldt og legitimt i fællesskabet (Nørgaard et al., 2022). Dette kom til udtryk, da pigegruppen tog mere ejerskab og lavede over ti AI-prompts og byggede en analog “Lego-kæreste”, samt da en dreng skabte sine egne figurer (Sigurd og Kurt) som skulle udkæmpet en Magic dyst. Drengen udstak her sine egne kontante præmisser for AI-promptingen (“Man skal stadig kunne se Lego-figuren”, “Det skal være rigtige mennesker”), hvilket vidner om børnenes rolle som centrale og legitime medskabere i forløbet.
Refleksion-i-handling
Gennem workshopsene blev både børn og facilitatorer etablerede viden-i-handling – den spontane, tavse praksisviden – udfordret af AI-teknologiens modstand og uforudsigelighed (Schön, 2013). Når en kendt rutine møder et uventet resultat, opstår der en overraskelse, som skaber mulighed for refleksion-i-handling, hvor deltagerne omstrukturerer deres handlingsstrategi midt i selve handlingsøjeblikket (Schön, 2013):
Omstrukturering ved overraskelse: Et eksempel på refleksion-i-handling indtraf under pigegruppens Halloween-gyser om græskarmanden. Da pigerne ønskede “rigtig meget blod” til slutscenen, nægtede ChatGPT at generere billedet pga. sine indbyggede sikkerhedsregler. Denne umiddelbare forstyrrelse (overraskelse) fik børn og voksne til i fællesskab at reflektere midt i situationen og korrigere deres prompt.
Konversation med materialet: Da AI-modellen efterfølgende genererede hele billedserien på ny i et helt nyt grafisk format med pigernes nye afslutning, trådte deltagerne ind i en “reflekterende konversation med situationens materiale” (Schön, 2013). Pigerne “lyttede” til AI’ens uventede visuelle svar, besvarede “forstyrrelsen” og byggede videre på det nye æstetiske udtryk ved at bede om print af billederne.
Referencer
- Nørgaard, Adamsen & Sander: Nørgaard, A. K. L., Adamsen, L. M. E., & Sander, M. N. (2022). Kunsten at deltage i samskabelse – om at praktisere samskabelse inden for rammerne af en samarbejdsmodel. I L. G. Hammershøj (Red.), Legekunst: Leg, dannelse, kunst og kultur i dagtilbud (s. 219–232). Samfundslitteratur.
- Schön: Schön, D. (2013). Uddannelse af den reflekterende praktiker: Tiltag til en ny udformning af undervisning og læring for professionelle. Forlaget Klim.

12 svar til “Blog 3: GAI som transformator i en fritidsklub”
-
Spørgsmål 1: Nogle børn gennemgik kun få iterationer og kom ikke så langt med at udvikle videre analogt. Hvilke ‘værktøjer’ benytter I for at sikre en god fordybelse og/eller tilbagevenden til det analoge?
-
Spørgsmål 2: Hvordan kan vores aktivitet tænkes ind i en cultures of creativity kontekst?
-
Spørgsmål 3: Hvordan opfatter I det vilkår, at børnene ikke måtte kunne ses over kameraet under eksperimentet?
-
Spørgsmål til vor kære ITDD compañeros (svar på mindst et)
-
Spørgsmål 4: Hvad er det egentlig GAI tilføjer til workshoppen? Og hvilke konsekvenser kan det have for pædagogikken?
-
Hmmm, børnene måtte ikke kunne ses? Men hvis det er live, så må de jo godt. Altså hvis zoom eller teams ikke optager? Eller tænker i det til dokumentationen af jeres lille forløb? Man kunne måske bede børnene og den lokal voksne om at lave en dokumentationsvide af deres proces? Så får i noget at vide om, hvad børnene syntes var vigtigt at lave under processen…
Kan det med antallet af iterationer have med at gøre, at de skal opdage processen og være igennem den? Det tager tid at lære et system at kende? Og måske er springet fra analog til digital ikke så svært som springet tilbage – fra digitalt til analogt…? Måske fordi hele ideen med AI er at det fører ind i et digitalt rum, hvor det er nemt at afslutte og det er svært at tvinge AI til at blot at blive en del af en proces, der kan ende i noget helt andet end noget i et stykke software? det er noget, der italesættes, indbygges i processen? Måske fordi både det analoge og det digitale skal ses som en del af en proces, som kan føre til et svar. Altså på et tidspunkt vælge noget ud, som der skal arbejdes mere med/leges mere med/eksperimenteres mere med… og det er dette tidspunkt, hvor noget vælges ud, der er udfordringen.
COC? det er nemt – find nogen et andet sted og gøre dem til nogen, de møder online i f.eks. e-twinning. I jeres tilfælde skal fritidsklubben møde andre fritidsklubber eller lignende, som så også leger med LEGO og AI. Hver af jer kunne have en lille gruppe børn med jer og lave et lille lokalt værksted. Et værksted i Spanien, et i Serbien og et i kbh… Lav det da til Dokk1!
-
Spørgsmål til Klaus – er man kun en COC i mødet med en anden gruppe? Handler det ikke mere om having, doing, being & knowing? Eller er det i mødet med den nye gruppe at de førnævnte katagorier “fastslås” vi er hvem er i kontrast til hvem vi ikke er? Er hver gruppe seperart en COC når mødet påbegyndes og en sammenfiltret når det udføres og afsluttes? Spændende at se at det er i mødet med en anden børnegruppe du ser COC – kan du sætte lidt ord på det? Jeg er meget nysgerrig – teach me your wisdom.
-
-
Sæt det op med en padlet – og med en zoom, så er I kørende… fremragende spørgsmål, I der stiller…
-
Hej Klaus!
Mange tak for dine kommentarer.Vi forstår ikke, hvad du mener med en dokumentationsvideo af børnenes proces. I en sådan ville vi også komme på tværs af GDPR uden forældrenes forhåndsgodkendelse. En sådan havde vi ikke tid til at få på plads.
Vores fokus på iterationer gik i første omgang på at forholde os åbne over for en proces, som løbende forandres. Vores observation var så, at børnene initielt var lidt tilbageholdende over for de ukendte – og delvist digitale – voksne, men der er da sikkert en pointe i, at de også var det over for den nye og stadig ukendte AI-generations-proces.
Vi er enige i, at AI fører ind i et digitalt rum, og det kan være svært at komme tilbage til noget analogt igen. Det var dog ikke nemt at afslutte processen, for børnene ville gerne blive ved med at videreudvikle. I et enkelt tilfælde gik to piger dog tilbage til det analoge Lego og byggede en kæreste til Sigurd som en videreudvikling af deres fantasi.
Flere deltagende fritidsklubber i forskellige kulturer og lokationer kunne helt sikkert tilføje værdi til kreativiteten, men vi er lidt valne over for, om ikke især sprogbarriererne bliver for store til at turde satse på det til Dokk1.
-
Hola amigos!
Spørgsmål 3: Figuren og objektet er det vigtige her, ikke barnet. Kravet virker som udgangspunkt rimeligt – især hvis I vil indlæse billederne i en AI, der jo så reelt kan genbruge det materiale man uploader. Anthropic oplyser eksempelvis, at alle chats som udgangspunkt bruges til træning og dermed kan genbruge al data man uploader til den – med mindre man fravælger det i sine privatlivsindstillinger. Det vil derefter virke fremadrettet – men selv med den indstilling aktiveret, kan de stadig opbevare dataen i 30 dage, men der er det nok nærmere af sikkerhedshensyn hvis nogen misbruger det til et eller andet fordækt.
Virkelig lækkert med jeres gennemgang sidst i indlægget – og jeres før og efter billeder fungerer super godt!
-
Hej Espania,
Design:
Vi syntes som altid i har et skønt design. Der er en rigtig tydelig visuel identitet og kontinutet gennem hele bloggen. Det er fedt med sliders der kan vise før og efter uden at man skal klikke væk fra siden eller et nyt sted. Det fungerer rigtig godt med tydelig opdeling mellem iterationer med knapper og med visuelle breaks på de forskellige sider. Vi er fans. Man skal scrolle rigtig meget på jeres side – er det et bevidst design valg? Vi er ved ikke helt om vi er pro scroll eller anti scroll.Projekt:
Rigtig fedt projekt. At lave elevernes indre billede af legetøjet til et fælles trejde. Det er rigtig tydeligt at i har gennemgået en udvikling i jeres forløbsdesign, i har rigtig gode, relevante praksisnære observationer og overvejelser og viser præcist hvordan i fører dem videre. Vi er meget nysgerrige på hvordan tingene var sat op i rummet – vi gad godt have haft processbilleder og overvejelser med. Hvilket hjørne var I i – hvorfor var i der? hvor langt til bygge stationen – hvorfor det. De praktiske overvejelser kan være ligeså spændende som de teoretiske eller digitale.Transformation:
Det er spændende at Legoet igennem AI’en beholder legoens visuelle udtryk men holder op med at være funktionelt lego (antal studs og klodser der ikke findes osv.) Det er en mimicry af lego – uden at være det. Vi havde en lang samtale om vi syntes det stadig var lego – vi ved ikke om det gør en forskel. Det er tydeligt at børnene var optaget af transformationen – de kunne lege i det transformative rum – men det transformaterede blev ikke rigtig taget med videre. Produktet sluttede med at blive transformeret – og der er ikke en kritik – en kunne være spændende at se om man kunne få dem til at tage en transformeret legomand med ind i en leg bagefter.Vi syntes det er et virkelig sejt projekt. Vi glæder os til at se hvad i laver på dokk1.
-
Vi vil lade børnene vende tilbage til deres LEGO-byggeri og bygge videre med inspiration fra det, AI har genereret. Derefter kan de vende tilbage til AI og se, hvordan deres idéer har udviklet sig. På den måde skabes et loop mellem det analoge og det digitale, hvor børnene kan udforske forskellen mellem deres egen forståelse, det AI genererer, og det, de faktisk kan bygge fysisk.
Det kunne man gøre ved at skabe en kultur omkring en fast ugentlig LEGO/AI-dag. Vi forestiller os, at når den indledende hype og interesse har lagt sig, vil det primært være de børn, der faktisk interesserer sig for LEGO og har lyst til at arbejde videre med det, som fortsat deltager.
Det, at vi ikke kunne se hinanden gennem kameraet, havde betydning for både kommunikationen og muligheden for at skabe et trygt rum.
GAI kan både tilføre nye tanker, idéer og muligheder, som vi også beskriver i det første afsnit. Samtidig kan GAI begrænse børnenes kreativitet, hvis AI’s svar bliver opfattet som det rigtige svar. Der findes faktisk en del forskning på netop dette område, som er ret spændende.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.