Blog 2: Hvad frygter du allermest?

Hvad gør du, når du ser en fugleedderkop kaste sig over DIN finger - selvom du ved, det kun er fiktion?
Her en plakat, der bliver vandaliseret / transformeret om til vampyrer og til sidst ChatGPT's version. 

Bienvenidos al Blog 2!

I Viva España undersøger vi, hvordan generativ kunstig intelligens (GAI) kan transformere analoge genstande til digitale udtryk, og hvordan oplevelsen af det uvisse kan manipuleres til at blive enten ildevarslende (uhyggeligt) eller trygt (hyggeligt). Tilgangen rummer fire pædagogiske eksperimenter: et analogt hul i væggen med AI-animationer (fugleedderkop mod hundehvalp), ‘af-uhyggeliggørelse’ af Halloween-figurer i en fritidsklub, en rustik trædør mod en klippeside, som forvandles til noget mere mørkt og uhyggeligt; samt analog og digital plakat-vandalisme. Til venstre og højre kan du se vores transformationer.

Om videoen:

Videoen viser vores proces med udvalgte højdepunkter fra brainstorming og idéudvikling på Teams, hvor vi præsenterer vores individuelle tilgange til projektet. Videoen fremhæver desuden de visuelle elementer og transformationer.

Billede af en virkelig solsikke gjort uhyggelig vha. AI og derefter gjort "unscary" igen med AI.
En låge i mellem klipperne der enten gemmer på kærlighed eller ulykker.

Refleksioner over workshopperne med afsæt i Christian Dalgaards & Thomas Rybergs model

Når vores 4 projekter holdes op mod modellen for digitale læringsrum, ser vi særligt fire centrale felter i matrixen aktiveret:

Det individuelle rum × Undersøgelse

Dette felt dækker den kropslige og æstetiske undersøgelse af materialerne samt AI’ens reaktionsmønstre. Det kobles til workshopperne om den kropslige undersøgelse af det uvisse ved at stikke fingeren i det fysiske hul samt til undersøgelsen af prompt-sprogets grænser, når AI’en misforstår intentionen.

Arbejdsgruppe × Konstruktion

Her bliver teknologien et samarbejdsværktøj til fælles skabelse. Det kobles empirisk direkte til gruppernes tilrettelæggelse: Vi opstiller i fællesskab installationen med den fysiske væg, kameraet og AI-koderne for at afprøve animationerne i hullet; vi samarbejder om både træhåndværket og opbygningen af videofortællingen om trædøren; og vi indgår i en social skabelsesproces med et fælles regelsæt for at ‘vandalisere’ og forvride hinandens billeder for bevidst at ramme og udfordre hinandens frygt.

Interessefællesskab × Kommunikation

Dette felt gør transformationerne synlige for hele holdet. Det kobles empirisk til publiceringen af processerne og billedserierne på bloggen og Padletten samt til en fælles billedvæg i klubben, hvor deltagerne spejler sig, giver feedback, deler udtryk og lader sig inspirere af hinanden.

Det individuelle rum × Konstruktion

I alle fire projekter fungerer GAI som en kognitiv partner for det enkelte gruppemedlem. Det ses, når børnenes krea-figurer eller en solsikke promptes fra skræmmende til nuttede, når en analog finger i et hul transformeres til AI-animationer af en fugleedderkop eller hundehvalp, når en træpalle mod en klippe forvandles til et mørkt og uhyggeligt billede, og når analog plakat-vandalisme sammensmeltes med AI-transformerede ansigter.

Entangled education

I vores projekter har vi konkret observeret rigtigheden af teorien om entangled education. Vi har i praksis set, hvordan analoge materialer og digitale teknologier flettes sammen i ikke-lineære kredsløb — ikke alene internt i det enkelte projekt, men også på tværs af de forskellige workshops, hvor erfaringer, æstetiske udtryk og artefakter fra ét forløb opbygger nye sammenhænge ovenpå de øvrige. Samtidig spejles forløbet i teorien om de tre bølger (fra det penetrerede over det intensiverede til det netværkende klasseværelse), hvor GAI etableres som et kritisk, medskabende redskab i et åbent pædagogisk arbejde.

Se vores individuelle rå noter for blogposten her:
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva Espana! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boi
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy

all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva Espña! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dul boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva Espaaña! a dull boy

all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no plau makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva Esapña! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dulll boy
all work and no play makes ¡Viva Espana! a dull boy

all work and no play makes ¡Viva España! a dulll boy
all work and no play makes ¡Viva Espña! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a d ull boy
all work and no play makes ¡Viva Espana! a dull booy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy

all work and no play makes ¡Viva Epsaña! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull b oy
all work and no play makes ¡Viva Espaaña! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dul boy

all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva Espana! a d ull boy
all work and no play makes ¡Viva Espñaa! a dull boy
all work and no plau makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dulll boy

all work and no play makes ¡Viva Espana! a dull boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boi
all work and no play makes ¡Viva Espaaña! a dul boy
all work and no play makes ¡Viva España! a dull boy
all work and no play makes

11 svar til “Blog 2: Hvad frygter du allermest?”

  1. nansky_26 Avatar
    nansky_26

    Hola ¡Viva España!
    ¿Dónde está la pregunta?

    <3 Hybrid_Forms

    1. erigra_26 Avatar
      erigra_26

      Está en el titular 🙂

      un abrazo
      ¡Viva España!

  2. klaust Avatar
    klaust

    Hædr – nu har jeg jo set the shining – en fantastisk gyser, hvor ender tvetydigt. det kune være interessant at I undersøgte hvordan den film eller noget fra den kunne indgå i jeres projekt….

    Jeg mangler lige, hvad i spørger os om – men jeg kan jo sige, at jeres udvidede model for en entangled education er interessant at tænke videre i. Min model er jo med TO partnere som mødes, hvor jeres er med 4. det komplicerer tingene, men kan løses. Hvem ser hvad hvornår i en proces? Hvem skal reagere på hvem? Hvilke synkrone og asynkrone elementer er der for at støtte samarbejdet?

    Som jeg ser det, er I stadig i en afsøgningsproces omkring hvad gys er eller kan være. I smider hver et bud på banen til hinanden og det kunne jo medføre yderligere undersøgelser af det her fænomen med gys og fryden ved gys. Det kunne medføre, at i sammen med jeres deltagere gik tættere på ved at vælge udtryk ud, der kunne inspirere. jeg ville f.eks. kigge på Backend rooms eller backroooms, som handler om en anden form for uhygge.

    Man kunne også spørge om udtrykket kun går fra analogt til digitalt – eller om det ogå kunne gå den anden vej. Hvis blikket på jeres spændende billeder og processen bag er post-digital/entangled, så er svaret jo ikke helt så enkelt… et digitalt gys kan blive et an analogt, der kan blive digitalt, der kan blive ….

    Kunne man også forestille sig, at lave noget af det her live på zoom? det kan kræve et bevægeligt set-up med kamera eller mobiltelefon. I kan sende en person ind i et rum, hvor der gemmer sig beskedder og personer, som kan dukke op foran kameraet og forsvinde bagved. Kameradamen kan snakke med dem, der følger med og spørge hvor hun skal gå hen.

    Jeg gjorde det i 90érne, før der var mobiltelefoner….

    1. erigra_26 Avatar
      erigra_26

      Vi havde ikke set din model som begrænset til to interagerende parter, men regnede med, man kunne forestille i princippet et uendeligt antal.
      I vores samarbejde arbejdede vi individuelt og asynkront i transformationsprocessen. Parallelt mødtes vi løbende på Teams og kommenterede og videreudviklede sammen hinandens projekter – delvis synkront, fordi alle ikke altid var tilstede.
      I projekterne har vi tænkt at transformere igen fra digital til en videre udvikling af det analoge. I projektet med edderkoppen er muligheden for at trække fingeren tilbage analog.
      Mvh
      ¡Viva España!

      1. klaust Avatar
        klaust

        Nope, I har selfølgelig ret – modellen er ikke tænkt til kun to. jeg påpegede bare, at der (kan) bliver mere at organisere, når der er flere. jeg var med i et projekt med 17 børnehaver og vi organiserede os ud af det. hvem der kiggede på hvem hvornår… det fungerede, men skulle lige gøres.

  3. mikdeh26 Avatar
    mikdeh26

    Hvis I skulle gennemføre denne aktivitet med en 2. klasse i billedkunst, hvordan ville I så indrage AI?
    Og hvordan vil I sikre, at barnets udtryk er de styrende i den proces?

    Bonus spørgsmål: Hvor mange prompts har I brugt på at nå frem til jeres resultater? Forstod AI’en grænsen mellem tryghed og det uhyggelige?

    “No se debe vender la piel del oso antes de haberlo cazado, y menos aún si lleva gafas de sol.”

    1. erigra_26 Avatar
      erigra_26

      Med en 2. klasse ville vi ikke ændre inddragelsen af AI, men måske nok billedudtrykkene fx mere Gurli Gris-agtigt for at tage lidt af det skræmmende væk.

      For at sikre barnets udtryk som styrende ville vi stilladsere det enkelte barn i processen, give dem noget at arbejde med (som kan være individuelt forskelligt).

      For at lave solsikken uhyggelig brugtes kun en prompt.
      For at få edderkoppen til at angribe fingeren, måtte der bruges flere prompts og specifikke instruktioner. I den proces begyndte AI så også at lave andre detaljer om.

      Mvh
      ¡Viva España!

  4. marsee_26 Avatar
    marsee_26

    Spændende måde I har arbejdet med transformation fra det analoge til det digitale, især hvordan I bruger AI til at ændre noget fra uhyggeligt til trygt og omvendt.

    Jeg synes, det er interessant, hvordan den samme genstand kan skabe forskellige følelser alt efter hvordan den bliver præsenteret.

  5. 157157_26 Avatar
    157157_26

    Virkelig fedt at eksperimentere med det hyggelige kontra det uhyggelige!
    Jeg kom til at tænke på – hvordan AI’en påvirker de kreative valg.
    Hvor meget er det personen selv der styrer det endelige udtryk, og hvor meget bliver påvirket af de muligheder og forslag, teknologien giver?
    Altså skriver man “gør det uhyggeligt” eller skriver man “der skal komme en stor fed klam edderkop ud af hullet”.

    1. erigra_26 Avatar
      erigra_26

      Lige med edderkoppen skulle der virkelig gives specifikke instruktioner, men med solsikken gik det af sig selv.j
      AI’en kunne måske ikke forstå, at en edderkop for 99% af menneskeheden er uhyggelig.
      Mvh
      ¡Viva España!

  6. Jonathan Fuglsang-Nishimura Avatar
    Jonathan Fuglsang-Nishimura

    Fedt at se jeres reflektioner om brugen af AI i egen praksis. Giver rigtig god mening at vi tager udgangspunkt i det billedetmateriale i har lavet. Vi kan dog ikke helt finde hvilken målgruppe i vil undersøge det her transformative felt sammen med.

    Der vil være stor forskel på om man arbejder med børn, teenagere, unge voskne, pensionister osv.

    Rent visuelt er vi kæmpe store fans af jeres Blogs. Den er rigtig læsevenlig og dejligt at være på jeres side.

    Vi mangler lidt et spørgsmål fra jeres side, men derfor stiller vi jer et.

    Hvordan vil i sætten den viden i har fået i jeres arbejde i praksis, med de aldersgrupper vi nævner ovenfor?

Skriv et svar