Blog 1: Om madlavning på zoom

Las tapas de Erik, Vladimir, Emil y Sigurd

Da vores gruppenavn indikerer en vis forkærlighed for en bestemt nation, var det også kun naturligt, at vores kulinariske videoindslag skulle defineres af selvsamme nations køkken. Valget faldt på tapas, da det gav et stort ”menukort” af valgmuligheder til retter, vi kunne lave.
Det viste sig hurtigt, at vores erfaringer og opfattelse af tapas var vidt forskellige, men i stedet for at blive enige om en enkelt retning besluttede vi, at vi ville samle hver af vores yndlingsretter til et fælles tapasbord. Vi ville hver især lave og instruere en anden i at lave sin egen favorit tapa og selv blive instrueret i en andens ret, så man endte med to retter hver.
Ingredienslister og processen omkring forberedelserne blev kommunikeret asynkront gennem videoer, billeder og tekst i vores fælles teams-chat.
Endelig kom dagen, hvor vi skulle i køkkenet, og i videoen kan I se et sammenkog af vores indledende tanker, selve madlavningen og efterfølgende fællesspisning samt refleksion over aktiviteten.

Refleksioner

Alle i studiegruppen har forskellige erfaringer med online videoopkald, men ingen af os havde brugt et Zoom-opkald på præcis denne måde før. Det første, der faldt os ind, efter vi havde lavet mad, var, hvor hurtigt man glemte, at man rent faktisk var alene i køkkenet. Det giver mening, at vi oplevede en følelse af nærvær, fordi vi kommunikerede synkront i realtid, ligesom vi ville gøre, hvis vi talte med en person, der var fysisk til stede.
Der, hvor man alligevel bliver mindet om distancen mellem os, er, når man skal knibe øjnene sammen for at kunne se på skærmen, hvad den anden har gang i på skærebrættet. Uden at have planlagt det på forhånd havde alle dog arrangeret deres kameraopsætning, så der var en kameralinse placeret tæt på selve madlavningen, hvilket gjorde det lettere at se, hvad der foregik. Der var altså en form for fælles underliggende forståelse af, hvordan man producerer en madlavningsvideo.
På trods af vores semiprofessionelle kameraopsætning var vores synssans hæmmet en smule, hvilket gjorde præcis verbal kommunikation vigtig. Dette blev vi opmærksomme på, da en instruks om hakning af hvidløg blev udført anderledes, end afsenderen havde tiltænkt. For hvordan skal hvidløget egentlig hakkes? Skal det være groft eller fint? Skal det være tern eller skiver? Skal jeg bruge hvidløgspresseren eller kniven? Vi har alle vores erfaringer og madkulturelle baggrund, og derfor kan vores fortolkning variere.
Vi havde også en udfordring med, at vores videooptagelse ikke fortsatte ude i Zooms breakout rooms, hvilket er årsagen til, at vi kun følger én enkelt duos madlavning.
På trods af nævnte udfordringer endte vi dog med et udsøgt og aldeles velsmagende tapasbord, og længslen efter at smage det, de andre havde lavet, var aldeles til stede!

Kommentar fra videoklipperen

Da jeg arbejder med lyd og video, var de tekniske aspekter og kameraopsætningen ret interessante for mig. Vi havde nemlig alle vores egen tilgang til at instruere optagelserne. Jeg valgte for eksempel et simpelt enkeltkamera-setup, fordi jeg gerne ville flytte kameraet selv i stedet for at bruge et statisk kamera på stativ. Det giver mere dynamik og bevægelse i filmen. Statiske kameraer fungerer selvfølgelig også fint, hvis man har flere på sættet — som for eksempel Emil, der på et tidspunkt optog med tre kameraer fra forskellige vinkler. Det giver lidt af en “realityshow”-fornemmelse, hvor man føler, at man reelt er i det samme rum, mens der laves og nydes mad. 

-Vladimir 2026

Cultures of Creativity modellen

I refleksion viste modellens 1) haven, at vores forskellige opholdssteder og adgang til ingredienser åbnede op for kreative ideer (fx Vladimirs serbiske tapas-variant) 2) gøren, at vi alle var villige til at deltage, støtte og inspirere hinanden i forskellige fortolkninger af tapas (fx Emils vestjyske ost), 3) væren, at vi forstod hinandens traditioner (fx hældte Erik straks et glas vin op) og 4) kunnen, at vi gerne lærte fra os (fx Sigurds forståelse af “Hak hvidløg”) (Gauntlett & Thomsen, 2013, s.24). Under hele seancen bibeholdt gruppen en dynamisk god balance på tværs af leg, fremstilling, udveksling og refleksion (Gauntlett & Thomsen, 2013, s.26), og vores virtuelle samspil prægedes både af refleksion-i-handling, verbal refleksion over samme efterfulgt af metarefleksion (Schön, 2013, s.31).

16 svar til “Blog 1: Om madlavning på zoom”

  1. emihan_26 Avatar
    emihan_26

    Spørgsmål til jer læsere. svar på en eller flere:
    – Vi havde tekniske udfordringer med zoom optagelser i breakout rooms, og derfor kom Eriks og Vladimirs madlavning ikke med i videoen. Hvilke tekniske problemer stødte I på undervejs, og hvordan løste i dem?

    1. stalab_26 Avatar
      stalab_26

      Hej med jer Viva espana.
      Vi havde også tekniske udfordinger med at få sat 2 kameraer op i forhold til teams setup. Vi måtte opgive det til sidst, men vi tænkte at man kunne bruge zoom en anden gang til det ligesom i gjorde.

      Mvh. Hybrid_Forms

      1. sigjoh_26 Avatar
        sigjoh_26

        Det fungerede godt nok på zoom. Man kan både connecte flere kameraer via forskellige devices eller på samme computer. Nogle af os brugte telefonen til nærbillede og computeren til macro.
        Vi havde dog problemer med at optagelsen ikke fortsatte i breakout rooms… 🙁

    2. jonfug_26 Avatar
      jonfug_26

      Vores opkald optog kun lyden 🙁
      Det var kanon træls – sådan en her øvelse kunne man godt gøre flere gange for at have styr på teknologien og gentænke hvordan man styrker de forskellige elementer i modellen.

    3. Claus Asferg Avatar
      Claus Asferg

      Vi brugte TEAMs til vores møde. Jeg havde tre kameraer på: PC cam, usb tilsluttet webcam og mobiltelefonen. I TEAMs følte jeg at det var enkelt nok, når jeg sørgede for at telefonen bare blev tilsluttet uden lyd og billede. Når jeg så havde brug for at vise rundt så aktiverede jeg video på tlf og vupti, så blev mit feed rykket derover.
      I ZOOM, til gengæld, har jeg ikke løst den, der er jeg nødt til at være på med forskellige “brugere”

  2. emihan_26 Avatar
    emihan_26

    -I modellen for cultures of creativity ændrer placeringen af de fire nøgleprocesser sig i forskellige udgaver af modellen. Er det klart for jer hvorfor?

  3. emihan_26 Avatar
    emihan_26

    – I vores udgave af madlavning på zoom har vi valgt at instruere hinanden. Synes I, at det hæmmer eller fremmer kreativiteten sådan som kreativitet forstås i artiklen “Cultures of Creativity” og hvorfor?

  4. emihan_26 Avatar
    emihan_26

    -Hvis jeres gruppe skulle sammensætte et tapas-bord, hvilke retter ville der så være?

  5. emihan_26 Avatar
    emihan_26

    Vores madlavning har været udfordret af, at vi har haft adgang til forskellige dagligvarebutikker med forskellige bud på de ingredienser, vi var blevet enige om. Oplevede I også nogle kulturelle forskelle i løbet jeres madlavningsproces?

  6. mikdeh26 Avatar
    mikdeh26

    Fremragende med det gennemgående tema! Det føles personligt og nærværende – og man får lyst til at læse mere!

    Tekniske udfordringer ramt også os men det var sådan lidt en survive and adapt-situation den dag, så alt gik fint i sidste ende. Men det var en anelse stressende 😉

    Stærkt arbejdet med klipning!! Tog det lang tid eller har I ressourcer i gruppen der kan gøre den slags arbejde nemmere?

    1. vlazut_26 Avatar
      vlazut_26

      Taak!:) Da jeg til daglig arbejder som videoklipper, tog det ikke så lang tid at lave denne lille, sjove video.

  7. klaust Avatar
    klaust

    Interessant video med mange valg. Det greb, hvor I går sammen to og to, ser ud til at gøre det nemmere. Det den ene kan, vises til den anden, som lærer det. og omvendt. jeg noterer mig tid til at snakke om maden og madlavningsprocessen.

    Tapas er også et måltid, der lægger op til at man kan improvisere og vise variationer. Det er typisk for dej og det de andre grupper har lavet. Det giver jo muligheden for at improvisere og lægge sit eget ind over det, ,an laver sammen.

    I jeres reflektioner er I også tæt på processen. hvordan der skæres løg, hvordan noget andet gøres. Man kunne sige, at det er nødvendigt t kunne gå så tæt på og have mulighed/tid til det. Tapas er jo et håndværk, en opskrift er jo en rækkefølge, der skal følges eller improviseres over eller begge dele. Det kan være nemt at glemme, hvis det er en ret man kender ud og ind, men nødvendigt at huske, især hvis det er en ret, man ikke kender.

    I taler selv om forskellige baggrunde og her er jeres gruppe interessant eftersom I rent faktisk kommer med forskellige liv. Samtidig med at I laver en fælles kærlighedserklæring til Spanien. Jeg ved, at det også er humor, meeeen det er også – noget, der kan blive vigtigt. I er ved at etablere en fælles måde at gøre noget på, en fælles kultur.

    Kamerabrugen? ja, det er jo også interessant. det ser ud til at flere stationære kameraer egner sig til at vise madlavning, så andre kan følge med og se – men også så de kan få hjælp eller inspirere. Men havde det nu være noget andet. filme en cykel i fart f.eks -så kunne det være, at et bevægeligt kamera have været vigtigt – et gopro kamera spændt fast på cyklen. eller hvis nu man skulle følge to personer tale med hinanden, så kunne det være, at lille kamera eller en mobil, der kunne bevæge sig rundt mellem personerne havde været vigtigt.
    Lave mad i bevægelse

  8. klaust Avatar
    klaust

    CoC? Sjovt som i stiller det op. I har kreativitet (having), I deltager, støtter (gør), kan lære fra jer (kan) og endelig forstå hinanden (væren). Jeres formuleringer peger på det kreative, det åbne, det samarbejdende og handler om jer som gruppe i mødet med hinanden og verden omkring jer. Jeres identitet, altså altsammen jeres væren, jeres being.

    1. sigjoh_26 Avatar
      sigjoh_26

      Hej Klaus, tak for din respons. Det glæder os at du har fundet så mange ting at kommentere på.
      Det interessant at blive gjort opmærksom på vores indlejrede forståelser af vores tapas retter og “selvfølgeligheden” af hvordan man fx hakker løg ikke nødvendigvis er ens på tværs af gruppemedlemmer.
      Vi er en gruppe, der kommer fra forskellige baggrunde og lande og dette kommer til at udfordre men også gavne en fælles kultur. Vi føler også at vi nærmer os en fælles kultur mere og mere efterhånden som vi arbejder sammen. Det minder os om Tuckman modellen for stadierne i et gruppesamarbejde. https://managementconsulted.com/forming-storming-norming-performing/

  9. jonfug_26 Avatar
    jonfug_26

    Hej Viva Espana,
    Det er rigtig fedt at i har taget udgangspunkt i noget der er fælles for jer alle sammen. Der har i et rigtig stærkt udgangspunkt for jeres emerging culture of creativity – en stærk identitet der tydeligt kommer til udtryk.

    Vi er lidt blown away over kameraførelse og klipning er rigtig fed – også fedt at Vladimir har lavet en lille beskrivelse heraf.
    Der er også en rigtigt tydeligt at i har tænkt over både det synkrone og asynkrone.

    Rigtig spændende med en fælles guide, det er et rigtig flot eksempel på hvordan i har løst en af de helt store udfordringer i at lave mad uden at være sammen. Det virker rigtig gennemtænkt og gennemarbejdet.

    Venlig Hilsen,

    The-House

    1. sigjoh_26 Avatar
      sigjoh_26

      Kære The-House,
      Tusind tak for de pæne ord! <3 Vi var også blown away over jeres fortolkning af blogpost opgaven og det er klart den hjemmeside vi har brugt længst tid i (en delte skærm på zoom mens de andre fulgte med)og det mindede os om retro computerspil.
      Mens vi gik på opdagelse i the-house undrede vi os over tallene i adressen https://itdd.au.dk/the-house/742-2/ er det en kode for et eller andet? 😀
      Kh
      Viva España

Skriv et svar