Hvordan kan noget så almindeligt som mad blive til noget helt andet? Og hvad sker der med vores kreative ideer, når vi kombinerer fysiske materialer, generativ AI og inspiration fra andre ?
Inspiration:
Vi har taget udgangspunkt i Padlettens sektion 13, som vi har været særligt optaget af. “ Dressano con zapatos de cheddar – et eksklusivt stykke gastronomisk haute couture”
Her bliver mad brugt på en anderledes og kreativ måde, hvor noget velkendt transformeres til et nyt kunstnerisk udtryk. Dette vækkede vores nysgerrighed omkring, hvordan hverdagsmaterialer kan få nye former og betydninger gennem kreative processer.
Vi ønsker derfor at arbejde med, hvordan kreativitet, fantasi og nye ideer opstår i samspillet mellem mennesket, det fysiske materiale, generativ AI og fællesskabet. Samtidig er vi nysgerrige på, hvordan inspiration og feedback fra andre kan påvirke den individuelle skabelsesproces og føre til nye transformationer.
Tanken er at vores fokus dermed ikke kun er på det færdig produkt, men også på processen, der opstår når vi eksperimenterer, deler og bygger videre på hinandens ideer.
Hvem vil vi undersøge det sammen med ?
Vi vil tage udgangspunkt i elever i 4.Klasse, da vi ser et potentiale i at kombinere leg, kreativitet, kunstneriske udtryksformer og digitale teknologier.
Hvilke aktiviteter vil vi lave ?
Vi har udviklet et aktivitetsforløb, hvor eleverne får mulighed for at eksperimentere med forskellige former for transformation.
Forløbet tager afsæt i fore overordnede aktiviteter, hvor eleverne bevæger sig mellem individuel skabelse, digitale teknologier og fælles kreativitet. Forløbet er tænkt som en undersøgende proces, hvor elevernes egne ideer og nysgerrighed er med til at forme udvikling.
- Skab dit eget kunstværk
Eleverne får forskellige madvarer til rådighed og skal ud fra deres egen fantasi skabe et kunstværk.
- det kan eksempelvis være en figur, et landskab, et fantasivæsen eller et musik instrument.
- vi har åbne rammer, hvor der ikke findes et bestemt resultat
- når kunstværket er færdigt, fotograferes det, så det kan indgå i den videre digtiale transformationsproces.
2. Transformer kunstværket med AI
Med udgangspunkt i billed af deres kunstværk skal eleverne anvende generativ AI til at transformere og videreudvikle deres oprindelig ide.
Eleverne kan eksperimentere med at give deres figur nye egenskaber, ændre dens visuelle udtryk eller placere den i en ny sammenhæng
3. Interesse Fællesskab – deling, inspiration og feedback
Eleverne deler deres oprindelig/analog kunstværk og deres tranformerede kunstværk på en fælles platform ( eksempelvis Padlet )
4. Byg videre – nye transformationer og fællesskabelse
Eleverne bruger inspiration fra hinanden til videreudvikle deres eget værk. Til sidst kan de samle deres værker i et fælles landskab, projekt eller en fortælling.
Anden mulighed for aktivitet
Gulerodsfløjten.
Konteksten ses i videoen med voiceover. Så se den først.
Eleverne arbejder i det individuelle rum. Her tænkes både i forhold til inquiry hvor en manual kan findes på Youtube. Samtidig i selve konstruktionen. Som projektet er sat op, skal produktet bruges i en arbejdsgruppe i forhold til et samspil eller en narrativ fortælling hvor instrumenterne kan indgå.
Men en arbejdsgruppe kan også udføre arbejdet i et parallelt gruppearbejde.
Når man laver en gulerodsfløjte, kan der opstå mange fejl: guleroden knækker, dele tabes på gulvet, den er rådden indeni… Her vil der typisk være deltagere der bryder “stilheden” med humoristisk frustration og bringer Garrison (2019), social presence ind, ved at turde at udstille sine uperfekte forsøg.
Et eksempel på vores aktivitet
Padlet vi har arbejdet med i forhold til Aktivitet 3
Refleksiv tekst
Med udgangspunkt i Dalsgaard og Rybergs (2026) model for digitale læringsrum ønsker vi at skabe et eksperimenterende og kreativt læringsrum med mad som kunstnerisk materiale. Vores fokus er at undersøge samspillet mellem individet, teknologien og fællesskabet, og hvordan ideer opstår, forandres og videreudvikles gennem dette samspil.
Det individuelle læringsrum kommer til udtryk, når eleverne skaber deres egne kunstværker af mad med udgangspunkt i deres fantasi og forestillingsevne. Efterfølgende anvender de generativ AI til at transformere deres værker. Her arbejder eleverne med konstruktion og multimodal produktion, hvor teknologien kan fungere som en kognitiv aftner, der åbner for nye ideer og udtryksformer(Dalsgaard & Ryberg, 2026, kap. 4).
Interesse fællesskabet får en central rolle, når eleverne lægger deres værker op på Padlet og kommenterer hinandens arbejde. Her kan de udveksle ideer, hente inspiration og følge med i de andres kreative processer. En elevs ide kan blive udgangspunkt for en andens kreative proces, hvor værkerne får ny betydning gennem fællesskabet(Dalsgaard &Ryberg,2026,kap.6).
Arbejdsgruppen træder i karakter når eleverne går sammen om at forene deres enkelte kunstværker i et fælles landskab eller en fortælling . Her bliver samskabelse, koordinering og dialog afgørende, fordi de skal føre deres ideer sammen i et fælles produkt (Dalsgaard & Ryberg, 2026, kap. 5).
De forskellige læringsrum skal ikke forstås som adskilte, men som rum, der kan overlappe hinanden. Eleverne bevæger sig mellem individuelt skabelse, digital transformation og fælles inspiration, hvor ideer løbende kan opstå og videreudvikles (Dalsgaard & Ryberg,2026).
Refleksion over anvendelse af generativ AI
I arbejdet med vores Blogpost har vi anvendt generativ AI (Gemini og Chat gpt) til ideudvikling, tekstbearbejdning og kreativ transformation. AI fungere som en kreativ medspiller, men det rejser samtidig spørgsmål om, hvilken betydning teknologien får for den kreative proces.
Når eleverne prompter AI ud fra deres egne værker, bliver det interessant at se, hvordan deres formuleringer former resultatet. Er AI en inspirationskilde, der udvider elevernes forestillingsevne, eller er der risiko for, at teknologien trækker deres ideer i bestemte retninger ?
Det er derfor vi ser AI, som en del af et dynamisk samspil mellem individet, teknologien og fællesskabet, hvor det er afgørende at bevare plads til elevernes egne kreative valg.
Spørgsmål til de andre grupper
Hvilken betydning har det for elevernes læring, at de bevæger sig mellem analoge materialer, digitale teknologier og fælles kreative processer?
Hvordan kan generativ AI bidrage til den kreative proces uden at overtage eller begrænse vores egne idéer?
Litteraturliste
Dalsgaard, C., & Ryberg, T. (2026). Digitale læringsrum (2. udg.). Samfundslitteratur.
Garrison, D. R. (2016). Thinking collaboratively: Learning in a community of inquiry. Routledge, is an imprint of the Taylor & Francis Group, an Informa business.
5 svar til “SwingITterne leger med maden”
-
Hej SwingITterne!
Vi synes jeres opgave lyder rigtig spændende, og at i har gjort et grundigt stykke arbejde med gode refleksioner.Hvilken betydning har det for elevernes læring, at de bevæger sig mellem analoge materialer, digitale teknologier og fælles kreative processer?
– Elevernes kreativitet og fantasi udfordres i flere dimensioner når det analoge og digitale blandes i processen. Det kan give dem en procesorienteret forståelse – resultatet er altså ikke nødvendigvis altafgørende. Når de får inputs fra hinanden og AI undervejs i den fælles kreative proces, udfordres de på en anden måde end hvis de sad alene.Knuzz Hybrid_Forms <3
-
Kære SwingITterne
Det er interessant, hvordan processen “swinger” frem og tilbage mellem det analoge og det digitale, og hvordan Padlet bruges som medie til at udvide processen til et større interessefællesskab. Derudover bifalder ¡Viva España! (især Sigurd) naturligvis brugen af skinkekjolen som inspirationskilde.
Et konkret spørgsmål knytter sig til brainstormfasen, hvor rammerne fremstår meget frie. Her er det interessant at diskutere, hvilken rolle AI’en spiller i den kreative proces. Spørgsmålet om, hvorvidt AI’en overtager eller begrænser idéudviklingen, kan dog betragtes som et ladet spørgsmål, da det på forhånd antyder, at AI’en nødvendigvis gør det ene eller det andet. Men hvad nu, hvis den hverken overtager eller begrænser processen?
AI’en har en tendens til at møde idéer positivt og fungerer nærmest efter improvisationsprincippet “ja, og så …”. Det kan være en styrke i den divergente fase, hvor målet er at udvikle mange idéer, men en begrænsning i den konvergente fase, hvor kritisk stillingtagen og udvælgelse er nødvendig.
Det rejser samtidig spørgsmålet om, hvor inspiration egentlig kommer fra. Er AI’en blot et værktøj, eller kan den fungere som primus motor for kreativiteten? For at undersøge, om AI kan skabe inspiration, må man først definere, hvad inspiration egentlig er. Er det en følelse, en sindstilstand eller noget, der opstår i mødet med nye perspektiver?Un Abrazo
Viva España -
Særdeles interessant, at I vælger mad som en del af processen. Det er jo et godt eksempel på noget, som er særdeles analogt – men også har medier som en del – jeg tænker her på madprogrammer. Altså I vælger det analoge – eksemplet hos jer er guleroden og fløjten, men det er også digitalt i den forstand, at I har en video med på en hjemmeside.
Jeres model med trekanten er også interessant. Men I mener vel egentlig teknologier i flertal? På en måde er I jo online her som en del af jerees projekt, men det er måske blevet en blind plet i forhold til jeres ideer? man kunne også godt sige, at i anvender en teknologi (kniven) til at skabe en anden teknologi (fløjten) og at det foregår i en tredje teknologi (hjemmeside).
mMn kunne også sige, at I misser det oplagte – de åbne forbindelser -netop med den her morsomme/skøre/vigtige proces. Det kunne være interessant at sende 4. klassen ud og kigge efter andre eksempler og vise deres egne – udveksle og måske i sidste ende skabe sammen med …
Går værket tilbage til det analoge, når de har lavet det digitalt? eller rettere får det en ny dimension, en nyt udtryk, når det igen skal laves analogt?
Hvad er det, der interesserer jer med “Dressano con zapatos de cheddar – et eksklusivt stykke gastronomisk haute couture”, som I skriver. Hvad er jeres nysgerrighed? Hvad driver jer?
-
Kære SwingITterne,
Vi er store fans af det i laver! I gør jer rigtig mange gode overvejelser og får lavet et udkast til et fedt forløb.
Vi sidder lidt og tænker, hvilket fag, hvilket mål osv. (ikke som kritik, kun som nysgerrighed)Vi syntes i har lavet en rigtig god skitse på papir der tydeligt viser hvad i vil.
Et spørgsmål der fra vores gruppe går igen hos alle grupperne er – hvorfor skal børnene bruge AI? Hvad er det særlige ved netop det valg af værktøj der gør at det skal bruge netop her? Hvorfor lige det værktøj og den organiseringsform. Hvad er med andre ord, begrundelsen for AI tilføjelsen – hvad er det den kan, og hvad skal eleverne lærer i brugen heraf.
Hvorfor er elevernes slutprodukt AI produktet og ikke deres oprindelige produkt? (vi er godt klar over at det er en del af bp2 at bruge AI, men jeg er nysgerrig på jeres didaktiske og pædagogiske overvejelser her)Samtidigt, forstår vi måske modellen lidt forskelligt, Når i skriver intressefællesskab, er jeres intressefællesskab, jo ikke et organisk interessefællesskab som eleverne går ind af lyst – det er jer der har bedt dem om det. Et spørgsmål til modellen kunne være, kan man komme ind i et intressefællesskab med ydre-styring eller skal det komme indefra.
Kanon fedt at se at jeres praksis rummer af den teori vi har læst. Klap jer selv på skulderen. I gør det godt.
Mvh.
The House
-
Du har helt ret, Jonathan. Hvad er den pædagogiske/didaktiske årsag til at bruge GenAI her til denne opgave? Vi gør det fordi det er et krav til opgaven. Hvis jeg ville lave denne opgave med børn (hvilket jeg ikke ville, af hensyn til spild af madprodukter og det ikke er særlig bæredygtigt) så ville jeg udelukkende holde det analogt og lade det digitale bruges i forhold til at lave stop-motion film med de produkter de har selv har lavet. MEN hvis vi nu endelig skal tænke lidt over denne her og jeg valgte rent faktisk at bruge dette lille forløb, så ville jeg i forhold til bæredygtighed få lavet et digitalt univers/madlandskab, med GenAI hvor deres konkrete figurer kan scannes ind og bruges i en film… Men det er meget søgt og i virkeligheden ville jeg sige at landskabet skulle laves med naturlige produkter (Alt godt fra skoven) og bygge et narrativ ud af det.
Jeg vurdere ikke at et interesse fællesskab SKAL være motiveret af indre-styring. Her sætter jeg som underviseren en ramme op ud fra et princip om at skabe et interesse fællesskab med henblik på kreativitet og leg i forhold til madprodukter. Det vil være styret af instructed play i starten, men slutte af med free play fra elevernes side. I følge Land & Jarmann (1992), Breakpoint and Beyond handler dette skabte interesse fællesskab om Creative Thinking Assessment og bearbejde andre tiltag/muligheder ud fra et givent element.
Spørgsmålet kan jo også vendes og spørges lidt pesimistisk: Er der overhovedet nogle interesse fællesskaber i skolen der er styret af indre lyst?
-
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.