Hvordan kan man skabe en fælles madlavningsoplevelse, når deltagerne befinder sig i forskellige fysiske rum?

Det spørgsmål tog SwingITterne med sig ind i køkkenet. Med samme opskrift, men med bål, grill, ovn og pande som fire forskellige udgangspunkter, blev madlavningen hurtigt til mere end bare et måltid. Undervejs blev vi nysgerrige på, hvordan teknologi, rum og forskellige arbejdsgange påvirker både processen og oplevelsen af fællesskab.

Vi lavede mannabrød med hummus.

Teams skabte det fælles digitale rum, hvor vi kunne følge hinandens processer og kommunikere undervejs.

Projektet bestod dermed af både synkrone og asynkrone elementer.
Indkøb, forberedelse og deling af materiale foregik delvist asynkront, mens madlavningen og spisningen var tænkt som synkrone aktiviteter.

Udfordring og Refleksion

En udfordring var dog, at de forskellige tilberedningsformer krævede forskellig tid, og vi derfor ikke hele tiden var samme sted i processen.
Til sidst lykkedes det alligevel at samles og spise sammen online.

Undervejs blev vi også opmærksomme på vores afhængighed af teknologi.
De fleste anvendte flere teknologier i både madlavning og kommunikation, mens Caroline tilberedte sit brød over bål og næsten uden moderne teknologi.
Alligevel var også hun afhængig af Teams for at kunne være en del af det fælles digitale rum.
Det fik os til at reflektere over, hvordan teknologi både understøtter og former vores fællesskab.

Cultures of Creativity

Når vi ser på oplevelsen gennem Cultures of Creativity, kan vi genkende flere elementer.
Having kom til udtryk gennem vores forskellige køkkener, redskaber og teknologier.
Doing handlede om, at vi faktisk skabte og eksperimenterede sammen.
Being kom til udtryk gennem vores fælles identitet som SwingITterne.
Og knowing opstod, når vi så og lærte af hinandens forskellige løsninger.

(Gauntlett & Thomsen, 2013, s.24-27; tilpasset fra Sørensen al., 2010)


Projektet viste dermed, at forskellighed i både teknologi, tempo og omgivelser ikke kun skabte udfordringer, men også bidrog til den kreative proces. Samtidig blev det tydeligt, at oplevelsen af fællesskab ikke nødvendigvis kræver, at alle gør præcis det samme på samme tidspunkt

Her kan i se vores Video, hvor vi laver Mannabrød sammen:

Spørgsmål:

Hvordan skaber man et fælles sociale rum, når teknologierne har forskellige hastighed ?

Oplevede I vores madlavning som en fælles, synkron aktivitet – selvom vi fysisk befandt os forskellige steder? Hvorfor/hvorfor ikke?

Hvad tror I går tabt, når en aktivitet som madlavning og et fælles måltid foregår gennem en skærm?

15 svar til “Madblog”

  1. klaust Avatar
    klaust

    Jeg må da lige kommentere på jeres intro om jer selv først med et spørgmål til mig selv. Kan man være kreativ med AI? og svaret her må da være et ja. Jeg kan godt se, at det er lavet med AI, formsproget ligner noget, jeg har set før, men fortællingen om jer 4 er morsom, med et stænk ironi. Der er valgt noget ud, som I vil fortælle. Og måden det er gjort på, er ret tydelig – 4 personer med 4 symboler. Jeg spørger mig selv, hvor disse fire profeter vil hen? Hvad skal dog alle disse genstande anvendes til?

    1. claasf_26 Avatar
      claasf_26

      I forhold til AI er det også sjovt at vi brugte Gemini til at analysere mødet. Vi fortalte den hvad opgaven gik ud på, vi sagde hvad vi gerne ville fokusere på og bad den komme med forslag og video referencer.
      Jeg var noget overrasket over at den analyserede 2,5 times møde og kom med forslag på 36 sekunder… Ikke engang.

    2. jonfug_26 Avatar
      jonfug_26

      Jeg tror ikke jeg syntes det er en kreativ process – der nogen kreative tanker bag, men AI’en kan ikke i dens processer være kreativ. Syntes det er vigtigt at tegne tydelige grænser for hvornår vi er kreative selv, kreative sammen og kreative med et værktøj. Du er kreativ når du tegner, snitter skriver, da der er en kropslig og hjernemæssig kontinuitet mellem dig og værktøjet. AI er ikke et værktøj, du er ikke i forbindelse med det. Det er en “ansat” der laver det du har beskrevet for dig. Det er iværtfald sådan jeg forstår det. Så kan man snakke om hvorvidt man kan være kreativ i dialog med en AI (det mener jeg stadig ikke man kan). Du er aldrig skabende, du er kun redigerende – det er der ikke noget kreativt i.

      Men SwingITterne er tydeligt kreative, mener bare ikke AI brug kan være kreativt.

      Tror ikke jeg er helt enig med dig her Klaus.

      Hilsen
      Jonathan

  2. klaust Avatar
    klaust

    Jeg havde lige lidt bøvl med at uploade og se mine egne svar til jer. derfor ordene “test” rundt omkring.

  3. klaust Avatar
    klaust

    Så back to you: Jeres procesvideo er særdeles interessant. I får iscenesat jeres overvejelser over hvordan I skal gøre det, mens I gør det. Det er især det med de forskellige teknologier, der gør det. I opdager forskellige vilkår, fordi det begynder at regne og fordi teknologierne gør forskelligt. Som I konstaterer, så tager bål (måske) længere tid og grill gør det (måske) nærmest selv.

    I får foræret en hel masse omkring mødet med hinanden online. Som I selv spørger, hvad gør man, når forskellene findes? Og svaret er ikke enkelt. Men der er en forestilling om at læringsrummet/klasseværelset/sfoén er ens, så alt bliver gjort ens – eller hvis det ikke er, så sender vi bare de rigtige materialer og værktøjer til hinanden – og så er vi ens. Men hvad nu hvis det ikke er muligt – eller interessant eller vigtigt?

    Stedet, vi mødes bliver til forhandling og afgørelse og ikke et sted, hvor nogen overtager en allerede eksisterende måde at gøre noget på, som så alle gør det. Det ligger besnærende tæt på at tænke sådan af mange grunde. Vi kan forestille os, at vi har den samme pædagogik eller organisering eller den samme software, der anvendes på en og kun en måde. Kommunikationssystemet kan sløre forskellene – eller gøre det uproduktivt at operere med forskel. Som dette blogsystem selv kan risikere at gøre.

    Men I havnede i en anden situation. Her er forskellene tydelige – og samtidig forsøget på at skabe fællesskab med (nye) ligheder. Alt er teknologi og alt har en brug, men I må reflektere i situationen og spørge om HVILKEN brug af HVILKE teknologier – i HVILKEN kommunikation internt, på holdet og udad.

    Her opstår også et andet svar på nærhed og hvad man taber og vinder. Det er et forkert spørgsmål efter min mening, der hænger fast i forestillingen om mad uden online som bedst. Her er det en særlig form med en særlig form for møde/spisen, som IKKE kan kopieres analogt eller i en anden digital form. Den eksisterer som sådan mellem jer som handling og erfaring.

  4. Mikkel Lykke Dehn Avatar

    Mega fedt med det gennemgående tema i jeres billeder og videoer – man når nærmest at blive skuffet over, at I ikke laver mad i samme outfit 😉
    Når man åbner siden “SwingITternes bog” åbner siden i en ny fane. Har I overvejet at ændre det så det åbner i samme fane?
    Jeg forsøger også hele tiden at åbne jeres video ved at klikke på billedet – har I overvejet at linke videoen via billedet, så man stadig kan se billedet men føres videre til videoen?

    1. marand_26 Avatar
      marand_26

      Tak for feedback, og for de søde ord om temaet! 😀
      Det giver rigtig god mening, det vil vi overveje og tage med videre.

  5. metkro_26 Avatar
    metkro_26

    Hej Swingitterne. (Kan se at vi fik postet inden, at vi blev færdige med at skrive. Kan ikke fjerne eller redigere i det vi har postet. Så her kommer det fulde svar. )
    Hvad tror I går tabt, når en aktivitet som madlavning og et fælles måltid foregår gennem en skærm?
    Man går glip af naturlig øjenkontakt, fysisk tilstedeværelse, duften og det at man taler lidt forskudt m.m. Sanserne bliver altså ikke stimuleret på samme måde, når det er digitalt.

    Har I tænkt over hvad man kan vinde, ved at lave mad sammen online?

    1. johbra_26 Avatar
      johbra_26

      Ja, helt sikkert 😊 Vi tænker faktisk, at der også kan være nogle fordele ved at lave mad sammen online. Det gør det fx muligt at deltage, selvom man befinder sig forskellige steder, og man kan tage udgangspunkt i sit eget køkken, sine egne råvarer og sine egne vaner.

      Samtidig kan det digitale format måske også skabe en anden form for kreativitet, fordi man bliver nødt til at finde nye måder at samarbejde, kommunikere og være “sammen” på. På den måde kan teknologien både være en begrænsning, men også åbne for nogle muligheder, som man ikke nødvendigvis ville have i et fysisk rum.

  6. erigra_26 Avatar
    erigra_26

    Feedback fra ¡Viva España!

    God ide med referencerne til skabelsesberetningen og bibelske vers. Der bliver skabt en forventning, som fastholder bloggeren.
    Det AI-genererede gruppe- og enkeltpersonbillede har vel referencer til Harry Potter og meget IT-klonet filmteknik. Det hænger godt sammen. Særligt brugen af GIFs giver noget levende og spilagtigt.

    I skal gøre op med jer selv, om I hedder SWINGITTRN, SwingITterne eller Swingitterne.

    Den almene forståelse af swinging culturen er der ikke umiddelbart nogen reference til – men det kommer måske ;-). Hvad er jeres bevæggrund for gruppenavnet?

    Med en video på 7:49 og meget tekst er formalia ikke helt overholdt. Der er heller ikke et link til en tekst.

    1. claasf_26 Avatar
      claasf_26

      Jeg er ikke helt sikker på hvad du mener med formalia. Er der noget vi har overset?
      “Swinging kulturen” er ikke en del af vores tankegang her. De sexuelle undertoner vi først tænkte på har vi erstattet med en følelse af religion og folkevandring. Vi er disciple i en teknologisk hverdag. Og selve Swinger kulturen er ment som et manifest af vores tankegang og mål… Hvad vil vi? Hvor er vi på vej hen? Vi ændrer mening tit… Så vi svinger i vores beslutninger… SWINGER med religiøs indgangsvinkel… SwingITterne

      Blog navnet SwingITtrn forstår jeg ikke hvorfor er blevet sådan. Det var stavet rigtigt for nogle dage siden og jeg ved ikke hvordan vi har ændret det.
      SwingITterne er det vi hedder, med stort IT i midten.
      I forhold til swingitterne, så er det mig der er en spasser og har stavet forkert og det bliver ændret nu.

      1. marste_26 Avatar
        marste_26

        jeg tror han tænker på de ting som står her https://itdd.au.dk/dl26/uge-2/ – jeg var også lige ved at overse det…

  7. jonfug_26 Avatar
    jonfug_26

    Hej Swingitterne,

    Vi kan godt lide jeres overvejelser i videoen, dem er i gode til at italesætte. Samtalerne viser at i er bevidste om det synkrone og asynkrone mens i løser opgaven. Det gør teorien levende – det er nice.

    Selvom i er fælles om aktiviten er I ikke fælles om oplevelsen. Duftene, gnisterne og varmen kan I ikke dele. Er spændende at se det tab der sker der, udtrykkes rigtig flot i løbet af videoen. I er bevidste om jeres position i det fysiske rum samtidig med det digitale rum.

    Vi syntes det er et spændende univers i bygger op med jeres egen kult. Men udover at være sjovt og spændende, kan vi ikke helt gennemskue om det har reel betydning for jeres fællesskab, eller om det er en sjov intern joke.

    Vi kan rigtig godt lide jeres legende tilgang – det er fedt at se i er et legende fællesskab.

    Venlig Hilsen

    The-House

Skriv et svar