Fra observationer til idé
D.I.G.I.R.T opstod på baggrund af nogle observationer, vi lavede af et eksisterende spil om digital dannelse. Her så vi, hvordan eleverne havde svært ved at forstå strukturen, og gav udtryk for at der manglede klarhed og retning. Samtidig var der noget vigtigt vi ikke kunne ignorere, eleverne virkede langt mere engagerede end i traditionel tavleundervisning.
Dette satte gang i vores idégenerering, skulle vi lave en workshop? Et forløb? eller måske noget helt tredje?
Vi kunne hurtigt se potentialet i et spil, og idéen om en halv dags workshop, hvor eleverne sammen med deres underviser spiller D.I.G.I.R.T tog form. På den måde kunne vi kombinere struktur og fagligt fokus med det eleverne selv pegede på: At læring gerne må være både sjov og relevant.
Prototype og refleksioner efter test
Eksempel på test
Afsluttende refleksioner
Vores tests har givet os et indblik i, hvordan eleverne forstår, bruger og oplever vores prototype i praksis. Det blev tydeligt at flere af spillets elementer fx navigation og velkendte spilmønstre gjorde det nemt for testpersonerne at anvende.
Det har sat gang i nogle overvejelser, som vi stadig går og arbejder med. Fx hvordan gør vi det tydeligt for eleverne, hvem der styrer hvad og hvornår? Skal det fremgå mere klart i selve designet, eller er det noget underviseren “bare” forklarer undervejs? Vi har også talt en del om feedback, hvordan den ikke bare skal vise det korrekte svar, men også hjælpe eleverne med at forstå hvorfor.
Spørgsmålet er bare, hvordan gør man det på en måde der giver mening i et spil, uden at det bliver tungt eller forstyrrer flowet.
Vi står tilbage med flere spørgsmål end svar, og måske er det sådan det skal være på nuværende tidspunkt. For det her handler ikke kun om at lave et spil, men om at finde ud af, hvordan man overhovedet designer til refleksion, samtale og undervisning, uden at tage styringen fra dem der skal bruge det.
Måske skal spillet ikke fungere som spil alligevel? Man kan jo nøjes med forklaringer på skærmen. Gør sådan og sådan, så sker det og det. Og det I selv siger med, at designe til refleksion, kunne det være sådan, at det her spil ikke skal spilles af en person alene, men af en gruppe? altså at der ligger andre opgaver udenom netop den her opstilling… Er der et undervisningsforløb udenom selve den her software?
Gode refleksioner i gruppen over hvordan det skal gøres og f.eks. der hvor I taler om hvad der er et nemt og et vanskeligt spørgsmål, der bliver I til designere, som skal håndtere det uventede eller måske uklare svar.
ooog jeg fortsætter lige efter at have lyttet tl jer igen. Det er sjovt med de spørgsmål: Hvad er AI? Det er godt nok ikke et et nemt spørgsmål og svare på. Når jeg tænker på de mange oplæg, jeg har været til og de diskussioner blandt undervisere, jeg har hørt ,så har det spørgsmål været et af dem, alle ville have svar på, men som kan være svært at få et ordentligt svar på. Pointen er, at det er ved at prøve noget AI og diskutere det sideløbende, at det begynder at gå op for brugerne, hvad AI er og hvad det kan… så kunne spørgmålet brydes op i mindre dele, der handler om processen, når AI er i anvendelse?
Det med teknologiforståelse er også interessant. Om få år så kan gymnasieleverne så pludselig noget, når de kommer på gymnasiet? Jeg er ikke helt sikker på, at de bare kan det, når de kommer til første time, men vi må jo se. Men måske kunne det her med teknologiforståelse allerede nu kobles ind i spørgsmålene i spillet, men det har I sikkert tænkt på.
Eller eleverne kunne lave de her spil til de nye elever, så de diskussioner, som I fører skal de eksisterende elever også føre? Det må da kunne give en øget teknologiforståelse, at skulle reflektere over hvad de nye elever på gym skal lære om AI, når de begynder på gym. Så vil spillet hele tiden blive flydende efter hvem, der laver det og dem, der prøver spillet. Begge parter kunne blive bedt om at reflektere over spillet og de nye elever bliver så dem, der skal lave en ny version senere på gym…