Vi har netop afsluttet Define-fasen i Double Diamond-modellen, hvor vi har formuleret vores forskningsspørgsmål, identificeret de centrale designudfordringer og designprincipper. Det har ledt os frem til vores foreløbige definition af vores designkoncept.
Nu træder vi ind i Develop-fasen, hvor vi bevæger os ind i en mere åben og eksperimenterende proces. Her arbejder vi med at udvikle prototyper, teste dem og løbende raffinere vores idéer på baggrund af feedback og nye indsigter.
Men i skal lige have lidt indsigt i, hvad vi har lavet i vores define-fase!
Vi har i vores projekt forsøgt at stille skarpt på en aktuel og presserende udfordring: Gymnasieelever bruger i stigende grad digitale teknologier – især AI-værktøjer som ChatGPT – men de står ofte alene i forhold til at forstå og håndtere disse værktøjer på en kritisk og ansvarlig måde. Det har fået os til at stille følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan kan gymnasielevers refleksionsevne og digitale dannelse styrkes gennem undervisning, hvor digital dannelse – særligt i relation til brugen af digitale teknologier, herunder AI – integreres som et naturligt element i deres daglige skolekontekst?
Vores empiriske undersøgelse blandt gymnasieelever samt vores litteraturreview peger samstemmende på, at der er et gab mellem elevernes praksis og skolens didaktiske støtte. Mange elever bruger AI, men savner vejledning i, hvordan det anvendes etisk og reflekteret. Der er bekymring for, at AI kan føre til afhængighed og faglig dømmekraft svækkes – og det er jo ikke helt ubegrundet.
Samtidig viser litteraturen (bl.a. Bundsgaard, Dalsgaard, Caviglia, m.fl.), at digital dannelse skal forstås langt bredere end blot tekniske færdigheder – det handler også om etik, refleksion og dømmekraft. Vi har derfor forsøgt at udvikle nogle foreløbige designprincipper, som kan danne grundlag for didaktiske løsninger i undervisningen.
Teoretisk baggrund: Digitale teknologier – og særligt generativ AI – kræver, at eleverne ikke kun lærer at bruge dem, men også at forholde sig kritisk og ansvarligt. Ifølge Bundsgaard (2017) og Säljö (2010) er digital dannelse ikke blot teknisk kunnen, men indebærer udvikling af dømmekraft og etisk refleksion. Teknologier fungerer som kognitive partnere, og derfor må eleverne lære at forstå, hvordan AI påvirker deres læring og tænkning.
Empiri:
Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at eleverne efterspørger undervisning i, hvordan AI bruges på en “rigtig” og ansvarlig måde. Flere nævner også usikkerhed og frygt for at overtræde regler eller “komme til at snyde”.
Design:
Designet bør inkludere konkrete undervisningselementer – f.eks. små dilemmaøvelser, cases med forskellige scenarier, eller refleksionsspørgsmål – som inviterer eleverne til at diskutere og udvikle deres forståelse af AI’s rolle og konsekvenser. Det kan f.eks. være: “Hvornår er AI en hjælp – og hvornår er det snyd?”
Teoretisk baggrund:
Digital dannelse bør ikke være en særskilt time én gang om året – det skal være indlejret i fagligheden (Dalsgaard et al., 2020). Det betyder, at når elever arbejder med matematik, historie eller engelsk, bør teknologiforståelse og digital refleksion være en del af de faglige mål.
Empiri:
Eleverne udtrykker, at de ofte er i tvivl om, hvordan teknologien må bruges i deres skolearbejde – og de efterlyser konkrete vejledninger og metoder til, hvordan værktøjerne kan anvendes fagligt.
Design:
Løsningen kunne være skabeloner, undervisningsforløb eller eksempler, hvor AI og andre digitale værktøjer bliver en integreret del af undervisningsaktiviteterne – f.eks. ved at bruge ChatGPT til idéudvikling i dansk eller som modspiller i argumentationstræning i samfundsfag.
Teoretisk baggrund:
At bruge teknologi bevidst kræver metakognition. Säljö (2010) og Petrucco et al. (2024) pointerer, at elever skal reflektere over, hvordan teknologien påvirker deres tænkning og læring. Ellers risikerer vi, at teknologien bruges ukritisk eller passivt.
Empiri:
Vores undersøgelse viser, at elever ofte oplever en slags ambivalens: de ser fordelene ved AI, men er samtidig bekymrede for, at det “overtager for meget” af deres arbejde eller dømmekraft.
Design:
Refleksionsværktøjer – f.eks. digitale logbøger, refleksionskort eller metaspørgsmål i undervisningen – kan hjælpe eleverne med at tage et skridt tilbage og overveje: Hvordan påvirker det her værktøj min forståelse? Hvad ville jeg have gjort uden det?
Teoretisk baggrund:
At kunne finde, vurdere og bruge information er en kernekompetence i en digital tid. Digital literacy handler om at kunne navigere i et informationsrigt og ofte forvirrende digitalt landskab (Caviglia et al., 2019; ICILS, 2023).
Empiri:
23 ud af 26 elever i vores undersøgelse peger på kritisk informationssøgning som den vigtigste digitale færdighed, de har brug for.
Design:
Designet bør give eleverne mulighed for at afprøve kildekritiske strategier – gerne med autentisk, AI-genereret materiale – og arbejde med spørgsmål som: Hvordan kan jeg vurdere, om det, jeg læser, er troværdigt?
Teoretisk baggrund:
Elever er forskellige – både i deres digitale erfaringer og komfort med teknologi. Ifølge Dalsgaard et al. (2020) og DEG (2023) skal undervisningen være fleksibel og tage højde for, at nogle elever er digitalt stærke, mens andre oplever modstand eller usikkerhed.
Empiri:
Vi ser store variationer i elevernes beskrivelser – nogle bruger AI dagligt, andre er skeptiske og famler i mørket. (Vi har og indsamler stadig både kvalitativ og kvantitativ data)
Design:
Et godt design bør kunne skaleres og differentieres – f.eks. ved at tilbyde valgmuligheder, opgaver med forskellige sværhedsgrader, eller mulighed for progression over tid. Det skaber inkluderende rum, hvor alle elever har mulighed for at lære og udvikle sig.
Kære Sniksnakkere
Sikke et spændende og relevant emne lige nu, hvor teknologi forståelse og mængden af IT til brug i skolerne fylder debatten, og efterhånden har gjort det nogen tid!
Hvor er det dejligt at blive taget visuelt i hånden i forhold til hvor i er i jeres proces, samt få et indblik i jeres empiri, som ligger til grund for jeres overvejelser i jeres designprincipper. Det er virkelig spændende at læse om, hvor meget de unge faktisk reflekterer over deres brug af AI og de etiske spørgsmål og overvejelser der opstår hos dem. Det er også tankevækkende hvilke krav eleverne stiller til deres lærere ang. Ønsket om at lære dem om AI, det kunne være spændende at hører lærernes perspektiver på de overvejelser der opstår for dem i forhold til disses ønsker?
Gad vide hvad der får eleverne til at koble dumhed og dovenskab sammen med AI, frem for potentialer?
I jeres designprincipper læser jeg, at i allerede er godt i gang med jeres ideudvikling til jeres produkt, jeg er spændt på at læse mere, og se hvad i ender med at finde på 🙂
Hej Sniksnakkerne,
Det er jo et meget interessant og aktuelt emne I rammer. Vores undersøgelse fra metodefaget havde paralleller til jeres projekt, men på videregående uddannelser. Noget af det vi fandt spændende var, hvordan de studerende netop grundet følelsen af at stå alene i at håndtere disse værktøjer tyr til forskellige navigationsstrategier og skaber deres egne hierarkier om legitimitet ved brug af AI.
Jeres fund om gymnasieelevers behov for vejledning i etisk og reflekteret brug af AI, samt bekymringer for afhængighed og svækket faglig dømmekraft, stemmer overens med vores observationer på universitetet. De studerende havde også behov for støtte til netop nogle af de samme ting, som I overvejer i jeres designprojekt.
Jeg kommer til at tænke på Dalsgaards og Prilops spritnye artikel: “Elevers brug af generativ AI: Partnerskaber mellem elever og AI”, som kunne være særlig interessant for jer i jeres videre arbejde. De identificerer seks forskellige arbejdsmetoder, hvor elever bruger AI (udarbejdelse, forberedelse, inspiration, revision, feedback og forklaring), hvilket kunne passe godt ind i jeres designovervejelser om at integrere digital dannelse i den daglige skolekontekst.
Spændende at se hvad I kommer frem til 🙂
Hej Sniksnakkere 🙂
Virkelig spændende og velgennemtænkt arbejde i jeres Define-fase! Det er tydeligt, at I har gravet jer godt ned i både teori og empiri, og jeres forskningsspørgsmål rammer en super aktuel og vigtig problemstilling. Jeg vil især fremhæve, hvordan I får koblet elevernes oplevede behov med konkrete didaktiske designprincipper – det giver jeres arbejde både dybde og praksisrelevans.
Jeres idéer om refleksionsværktøjer, dilemmaøvelser og AI-integrerede undervisningsaktiviteter lyder som nogle rigtig gode afsæt for videre udvikling. Jeg er særligt nysgerrig på, hvordan I vil arbejde med differentiering og progression – det virker som en vigtig pointe ift. inklusion og elevernes forskellige forudsætninger.
Glæder mig til at følge, hvordan jeres koncept udvikler sig – og i rammer noget der kan skabe reel værdi i gymnasieundervisningen! 🙂
Kære Sniksnakkerne
Tak for et spændende og veldokumenteret blogindlæg. Det er tydeligt, at I har arbejdet grundigt med både empiri og teori, og jeres designprincipper står klart i forhold til det problemfelt, I har valgt. Jeres fokus på elevernes digitale dannelse er særdeles relevant – især i en tid, hvor brugen af AI og andre digitale teknologier er en naturlig del af elevernes hverdag.
Det er faktisk også i forlængelse af det, vi selv undersøger i vores gruppe, så det er virkelig interessant at kunne spejle sig i jeres domæne og tilgang.
Netop fordi jeres fokus er så centralt, bliver jeg nysgerrig på, hvordan I forestiller jer den pædagogiske facilitering af de designprincipper, I har udformet. Det bliver spændende at følge med i, hvordan I griber næste fase an – især hvordan I vil undersøge, hvordan de principper bliver aktuelle i praksis.
Et par spørgsmål, der melder sig efter læsningen:
– Hvilken betydning har underviserens rolle i forhold til jeres målgruppe – og hvis I overvejer den vinkel, hvordan tænker I den ind i jeres designprincipper?
– Hvordan kunne elever og undervisere samarbejde om at skabe en fælles og kritisk forståelse af AI?
Glæder mig til at følge jeres videre arbejde!
Hej Sniksnakkere
Jeg er meget enig i de pæne ord om jeres formidling af designprojektet. Det er en flot fremstilling, som giver et godt indblik i, hvor I er i jeres designprojekt.
Det er ikke mindst et interessant designprojekt, I har gang i, fordi I skal designe til en praksis for digital dannelse, som ingen sådan rigtig kender til. Betydningen af generativ AI for digital dannelse er så ny, at der ikke foreligger nogen klar forståelse af det. Det er virkelig et interessant udgangspunkt for en designproces 😊. Og det stiller ekstra krav til jeres valg af designmetoder, da I ikke bare kan spørge eleverne og/eller lærerne om, hvad de har brug for – da de, som I også skriver, er lidt famlende. Tænk gerne over det i den næste fase om Develop/Ideation. Jeg kunne forestille mig, at I stadig skal være meget åbnende og udforskende i denne næste fase – få en masse ting på bordet og få “brugerne” til at tænke nyt. Det er måske også godt at tænke, at jeres projekt ikke nødvendigvis ender i et fuldstændig konkret designprodukt, men at designprocessen bidrager til at forstå, hvordan vi kan forholde os til AI og digital dannelse. Men det vil vise sig 😉
Det fungerer godt, som I fremlægger designprincipper både ud fra teori og empiri. Det hænger også godt sammen med jeres tanker om Design. Men læg gerne disse tanker om designet lidt ud til siden, når I skal i gang med Develop-fasen – de er oplagte og relevante igen lige om lidt, når Deliver går i gang.
Og når nu Parnian nævner artiklen, kan jeg vist godt tillade mig at henvise til den: https://tidsskrift.dk/lom/article/view/150410
Hvis den kan bruges, ville jeg dog pakke den væk, indtil I skal i gang med Develop-fasen.