Deliver

Prototype/test

Dette indlæg præsenterer en prototype og de erfaringer, jeg har fået gennem brugerinddragelse med socialpædagoger. Prototypen er endnu ikke en færdig løsning, men et undersøgelsesværktøj, der hjælper med at stille nye spørgsmål til, hvordan digitale designs kan understøtte samtaler om emner, der ofte kan være svære, tabubelagte eller følsomme

Prototypen kort forklaret

Prototypen er udviklet som et digitalt koncept, der enten kan blive til en hjemmeside eller en app. Den består af to indgange:

Borger-modul
Et visuelt og enkelt univers, hvor borgeren kan arbejde med temaer som:

  • Min krop
  • Mine følelser
  • Mine grænser

Indholdet er opdelt i niveauer, så det kan tilpasses forskellige behov og forudsætninger.

Personale-modul
Et fagligt støtteområde til pædagoger, hvor der kan findes:

  • Dialogstartere
  • Pædagogiske refleksionsspørgsmål
  • Links til relevante videoer
  • Inspiration til samtaler med borgeren

Sådan fungerer prototypen

Første skærm lader brugeren vælge rolle. Det skal gøre navigationen enkel og samtidig tydeliggøre, at borgere og personale ikke nødvendigvis har brug for det samme indhold.

Borgerdelen

Borgerdelen er bygget op omkring få og genkendelige temaer. Tanken er, at borgeren ikke skal mødes af for meget tekst eller for mange valgmuligheder på én gang.

Eksempelvis kan temaet “Min krop” åbne for forskellige niveauer:

Niveau 1: enkel visuel introduktion
Niveau 2: mere konkrete situationer og forklaringer
Niveau 3: mere komplekse emner, eventuelt med støtte fra personale

Personaledelen

Personaledelen er tænkt som et pædagogisk støtteværktøj. Den skal ikke erstatte den faglige samtale, men støtte personalet i at åbne samtaler, stille spørgsmål og vælge materiale, der passer til borgerens behov.

Link til prototypen:



Brugerinddragelse: Hvad sagde pædagogerne?

Prototypen blev afprøvet i en workshop med fem socialpædagoger fra et bosted. Her gennemgik vi prototypens funktioner, indhold og mulige fremtidige udvikling.

Formålet var at undersøge, hvordan fagprofessionelle vurderede prototypens anvendelighed i praksis.

Feedback fra workshoppen:

“Det er rigtig godt med niveauopdelingen.”

“Det visuelle må gerne være mere virkelighedstro på niveau 2 og 3.”

“Der må gerne være endnu mere visuelt materiale.”

“Appen eller hjemmesiden må gerne kunne rumme flere emner og underemner.”

“Det er godt med linket til SUF-videoerne (seksuelle videoer, med rigtige mennesker, lavet til udviklingshæmmede) – men de bør måske være låst til personalemodulet.”

Hvad lærte jeg?

Afprøvningen viste, at prototypen har potentiale som samtalestøtte i socialpædagogisk praksis. Særligt tre ting blev tydelige:

1. Niveaudeling giver mening

Pædagogerne vurderede, at niveauopdelingen kan gøre det lettere at tilpasse indholdet til forskellige borgere. Det er vigtigt, fordi målgruppen ikke er ens, men har forskellige kognitive, sproglige og følelsesmæssige forudsætninger.

2. Det visuelle er afgørende

Workshoppen viste, at visuelt materiale ikke blot er “pynt”, men en central del af designet. Flere pædagoger pegede på, at billeder og illustrationer kan støtte forståelsen, men at mere virkelighedstro billeder kan være nødvendige ved mere komplekse emner.

3. Ikke alt indhold bør være frit tilgængeligt

Et vigtigt dilemma handlede om adgang. Skal borgeren kunne tilgå alt selv, eller bør noget materiale kun åbnes sammen med personale?

Så…. Hvad fungerede – og hvad skal udvikles?

Det fungerede godtDet skal udvikles videre
NiveaudelingMere virkelighedstro, visuelt materiale
Enkel navigationFlere emner og underemner
Visuel støtteFlere konkrete cases
PersonaleindgangAfklaring af hvad der skal låses
Kobling til videoerMere tydelig pædagogisk guidning

Ét svar til “Deliver”

  1. klaust Avatar
    klaust

    Jeg hæfter mig ved, at socialpædagogerne mener, at prototypen kan anvendes! Det er jo vigtigt! Prototypen går den rigtige vej.

    Du får også nogle omfattende spørgsmål. Det skal være mere visuelt – og virkelighedstro. Og skal det bruges sammen med personalet, så det reelt er samtalen, der er omdrejningspunktet? Og hvad er det, som skal være låst indtil personalet åbner for det? Jeg er ikke sikker på begrundelserne. Er det fordi, det kan opfattes som pornografisk? Eller som uforståeligt, svært at aflæse så det ikke fungerer som en støtte til personalet og til borgerne? Hvad er det, der dukker op her, når det samtidig skal være mere virkelighedstro?

    Det hænger også sammen med, dine designovervejelser, hvor prototypen og den digitale løsning kan understøtte en samtale om vanskelige emner. Du er altså i færd med at udvikle både det konkrete design valg og designprincipper for følsomme emner. Det ville jeg gerne høre meget mere om i din refleksionspost.

Skriv et svar