Hvordan designer vi til dét, der kan være svært at tale om? I develop/ideate-fasen åbner vi for muligheder. Vi udfordrer det oplagte og skaber mange idéer – før vi vælger retning.
Prøv det selv!
Forestil dig en pædagog i en presset hverdag.
En borger stiller et spørgsmål om seksualitet.
Hvad kunne hjælpe pædagogen i den situation?
-> Skriv 3 idéer ned
-> Tænk hurtigt – ikke perfekt
-> Ingen idéer er dårlige
Du har nu arbejdet med ideate-fasen.
Designworkshoppens opbygning
Metoder, der blev arbejdet med for at tænke bredt og udforske nye perspektiver.
WWWWWH
Metoden er valgt, fordi den systematiserer deltagernes erfaringer og synliggør mønstre i praksis.
Future workshop
Future workshop er anvendt i forkortet form for at facilitere refleksion over ønskelige praksisser og mulige løsninger.
Lotus blossom
Lotus blossom er anvendt til at udfolde og konkretisere idéer med fokus på nødvendige funktioner i praksis.
Her går det ofte galt..
I discover/ideate fasen kan man hurtigt blive for realistisk, holde igen med idéer og søger i stedet den “rigtige” løsning.
Pointen er at blive i den åbne proces – lidt længere….
Foreløbige, reviderede designprincipper
Designprincipper er empirisk funderede retningslinjer, der guider design i praksis (McKenney & Reeves, 2019, s. 19).
1. Tilgængelig og visuel formidling
2. Støtte til pædagogisk praksis – ikke erstatning
3. Forebyggende frem for reaktiv tilgang
4. Fleksibilitet i forhold til målgruppen
5. Lav adgangsbarriere for personale
6. Mulighed for “kidlock”
Samlet peger designprincipperne på behovet for enkle, tilgængelige og praksisnære designløsninger, der understøtter pædagogers arbejde med seksualitet.
I en postdigital kontekst, hvor teknologi er integreret i praksis, peger designprincipperne på behovet for løsninger, der understøtter relationer, dømmekraft og handling i konkrete situationer.
Discover/ideate i en postdigital kontekst
I en postdigital praksis er teknologi ikke løsningen i sig selv, den skal give mening i en hverdag hvor:
Altså handler discover/ideate-fasen ikke kun om idéer, men om at udvikle løsninger, der faktisk kan fungere i praksis.
Et spørgsmål til videre reflektion:
Hvordan designer vi digitale løsninger til et felt som kan være præget af tabu og usikkerhed?
Og hvor går grænsen mellem støtte og styring i praksis?
7 svar til “Hvordan designes der til dét, der kan være svært at tale om?”
-
Hej Maya
Spændende designprincipper. Vi vil meget gerne høre om din workshops udførelse, hvis den er blevet afholdt endnu, hvem der deltog, er det borgerne eller fagpersonerne?
Spørgsmål 1: Måske man kan lave en platform a la sexogsamfund – kan bruge som inspiration.
Spørgsmål 2: Grænserne er nok forskellige alt efter situation og fra person til person.Qnuz (med q&z)
Powerpuff ladiez-
Hej powerpuff damer,
Tak for feedback! Workshoppen blev udført med 9 seksualvejledere og seksualkontaktpersoner på bosteder – alle i Kolding Kommune.God idé med inspiration fra sexogsamfund, det er hermed noteret!
-
-
Virkelig stærkt emne, du har fat i, Maya!
Det er tit de sværeste ting, der er de vigtigste at designe til. Jeg kom til at tænke på, hvordan sikrer du, at designet føles trygt og ikke bliver for instrumentalt? Det må være en svær balancegang, når man bruger IT til emner, der kræver så meget menneskelig føling… -
Hej Maya,
Med risiko for at gentage mig selv og andre i tråden, så synes jeg det er et virkeligt spændende emne du har valgt! Dine designprincipper viser en klar forståelse for målgruppen og den komplekse og sårbare kontekst som du arbejder med, Fed måde at indrage læseren på, med en lille øvelse undervejs. 😀
Jeg er enig med powerpuff i at det kunne være interessant at komme med bag kulissen i din workshop, -
Det er et interessant område du designer til! Både målgruppen og emnet er begge områder der formentlig er for lidt belyst både i forskning og i praksis. Jeg er nysgerrig på om det er borgerne eller pædagogerne der er den primære målgruppe for designet?
Jeg synes der var en interessant finding i din define fase “Mange pædagoger oplever emnet som grænseoverskridende eller uden for deres arbejdsområde, hvilket betyder, at indsatsen ofte overlades til få specialiserede medarbejdere” – jeg kan se du har lavet workshoppen med seksualvejledere og seksualkontaktpersoner, kunne det være interessant at få nogle perspektiver fra pædagoger der ikke er specialiceret og som måske oplever det grænseoverskridende? Få ideer fra dem, så deres eventuelle skepsis bliver imødekommet i designet og udbredelsen måske kan blive større?
Jeg glæder mig til at se hvad du finder på!
//Ruth -
Vanskelig og vigtigt emne, gode principper.
Dét som jeg savner, er at du inddrager i din litteraturliste eksempler fra materialer til “sex education” til forskellige målgrupper.
Du kan ikke gå fra principper til udvikling uden at se på eksempler af eksisterende materialer.
Hvis resultaten er, at du/I kan oversætte eller adapter noget, som allerede findes, så ville det være et udmærket resultat.Se listen i bunden af dit projektdokument: https://aarhusuniversitet.sharepoint.com/:w:/r/sites/ARTSITDD_UDDANNELSE-ITDD_2025/Delte%20dokumenter/ITDD_2025/Design/singleplayer%20101/Designprojekt%20dokument.docx?d=wf67aef5bb6d6479cbcfe2bc520eefd6f&csf=1&web=1&e=gwi4AI&nav=eyJjIjo2NjQyOTQ2MDR9
-
Websiden er kun synlig via tilmelding, hvilket er korrekt når du vil vise eksempler fra dine materialer.
Når du har mere at vise, ville jeg anbefale, at du gør websiden mere overskuelig og læsevenlig (du kan ikke altid bede brugerne om at svare til spørgeskemaet). Men det kan godt komme senere 😉
-
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.