Deliver

Præsentation af designløsning 1: Dialogisk Workshop – Gen. AI i universitetspraksis

I denne fase har vi forsøgt at udvikle en prototype i form af en dialogisk workshop, der har til formål at undersøge hvordan GAI kan forstås, udfordres og integreres i studiepraksis på DPU.

Vores udgangspunkt er, at GAI ikke blot er et værktøj, men en del af den digitale og epistemiske infrastruktur, som former måden vi studerer, lærer og underviser på. Derfor har vi ikke ønsket at lave et færdigt “kodeks” (men ser workshoppen som et supplement til dette) eller en anden “lukket” løsning, men i stedet, har vi haft fokus på at skabe et åbent og undersøgende format, hvor praksis kan afprøves, forhandles og diskuteres i fællesskab.

Workshoppen tager afsæt i en designproces inspireret af Double Diamond-modellen, hvor vi i deliver-fasen arbejder med at materialisere vores designprincipper i konkrete, testbare artefakter – i dette tilfælde en low-fidelity prototype.

I vores designarbejde har vi arbejdet med at lade designprincipper fungere som “filtre” for idéudvikling (Lim et al., 2008), hvor hver prototype fremhæver bestemte aspekter af designrummet og samtidig fravælger andre.

I praksis har vi bevæget os fra en bred idégenerering til en afgrænsning af tre centrale spor:

• Et ønske om tryghed, transparens og fælles forståelse
• Et ønske om leg, motivation og eksperimenterende tilgang
• Et ønske om social og dialogisk læring

På tværs af disse spor opstod samtalekortene som den centrale designidé, fordi de netop kan rumme både det strukturerede og det åbne, det legende og det refleksive.

Kernen i vores prototype er dialogiske samtalekort, som er udviklet med inspiration fra sociokulturel læringsteori og særligt Lev Vygotsky, hvor sprogudveksling ses som et centralt redskab til tænkning og læring.

Formålet med kortene er ikke at skabe enighed eller faste svar om GAI, men at skabe et rum, hvor antagelser kan udfoldes, udfordres og forhandles gennem dialog.

Kortene er organiseret i kategorier:

• Værdi
• Etik
• Studiepraksis
• Tryghed
• Hverdag
• Konsekvens
• Andet

I testen viste det sig hurtigt, at kategorierne i sig selv ikke var nok. Derfor udviklede vi også opfølgende spørgsmål, som skulle skabe mere dybde og refleksion i samtalen.

Workshoppen

Workshoppen er designet som en bevægelse mellem tre typer aktiviteter:

1. Lav tærskel – “friktion som erkendelse”

Vi starter med simple GAI-opgaver, fx:

• At generere et billede af en “fembenet hest”
• At få en model til at skabe en kendt fortælling eller serie

Pointen er ikke produktet, men bruddet mellem intention og output – en form for “misalignment”, som blandt andet diskuteres af Dalsgaard i relation til produktiv friktion i teknologiinteraktion.

Dette skaber en fælles oplevelse af, at GAI både er kraftfuld og begrænset og dermed noget der kræver kritisk og eksperimenterende tilgang.

2. Samtalekort

Herefter arbejder deltagerne med samtalekortene i grupper/makkere/samlet, hvor fokus er på at dele erfaringer, holdninger og praksisser.

Her forsøger vi at skabe et rum, der minder om det Anna Craft beskriver som “possibility thinking” – hvor fokus ikke er rigtige svar, men åbne undersøgelser.

3. Fælles refleksion

Til sidst samles tråde i en fælles dialog med form af en paneldebat/dilemmaøvelse. Formålet er at præcisere det fælles ståsted ved at finde frem til følgende:

• Hvad vi egentlig forstår ved “god” brug af GAI
• Hvilke praksisser der allerede eksisterer blandt os
• Hvad er stadig uafklaret?

Brugerinddragelse og testforløb

Vi har gennemført to primære tests af prototypen.

Test 1: Intern test (ITDD-studerende)

Den første test blev gennemført med tre studerende fra ITDD.

Her observerede vi:

• Workshoppen blev ofte præget af afbrydelser og uformelle sidesamtaler
• Formatet fungerede mindre godt online end forventet
• Samtalekortene var vanskelige at evaluere fuldt ud uden fysisk interaktion

Et vigtigt fund var, at deltagerne oplevede en ubalance i fokus:
Workshoppen kom i høj grad til at handle om, hvad GAI ikke kan, snarere end hvad den kan bruges til i studiepraksis.

Det peger på en vigtig designjustering: Behovet for at balancere kritisk distance med produktiv anvendelse.

Test 2: Ekstern test (uddannelsesvidenskab – pilot)

I den eksterne test arbejdede vi med en målgruppe tættere på den tiltænkte brugergruppe.

Her blev det tydeligt, at:

• Deltagerne engagerede sig stærkt i de åbne spørgsmål
• Samtalekortene skabte reelle dialoger om praksis, men at nogle kort manglede dybde og krævede understøttende spørgsmål

På tværs af testene står tre centrale indsigter tilbage:

1. GAI kræver et fælles sprog.
   Deltagere efterspørger ikke faste regler (fx. kodeks), men fælles forståelse og mulighed for at dele praksisser.
2. Friktion er produktiv, men skal rammesættes.
   De “fejl” og misalignment-oplevelser, vi skaber i øvelserne, fungerer bedst, når de ledsages af refleksion.
3. Dialogen er selve designet
   Samtalekortene fungerer ikke bare som et værktøj, men som et rum, hvor viden bliver til gennem interaktion.

Hvad tænker I – hvordan designer vi læringsrum, hvor det stadig er legitimt ikke at have klare svar?