Hvordan opstod ideen?
Vi har med afsæt i Cropley & Cropley’s (2008) tanke om kreativitets-orienteret læring, fulgt deres ’extended phase model’, da dennes syv faser er repræsentative for vores proces fra ’udefineret blogpost 3 opgave’, ‘idegenerering’ og ’færdig (tænkt) idé’.
Hvert stadie indeholder gensidigt afhængige elementer; proces, personlig indstilling, motivation, resultat. Modellen illustrerer kun elementerne ‘proces’ og ‘resultat’ under hvert stadie.
Ydermere har vi i ‘stadie 3’ aktivt anvendt Osborn’s (1953) instruktioner for brainstorming.

I vores brainstorm drøftede vi Kaare Dybvads udtalelse i medierne omhandlende ‘hamsterhjulets’ indflydelse på børnenes (lange) dage i institution (tv2.dk, 2023). Vores umiddelbare frustration: “Det er ikke kun forældres samvittighed, der lider under børnenes lange dage i institution, hvad tænker børnene? Burde man spørge dem, har de ikke en stemme?”
Derfor valgte vi at lave et forløb som understøtter børns demokratiske dannelse og dermed mulighed for medbestemmelse, da det er “(…) en afgørende læring, at de [red. børn] gennem deres meninger og handlinger får indflydelse på deres eget liv.” (Undervisningsministeriet, 2020, s. 5).
Undervisningsministeriet (2020, s. 5) ligger vægt på at didaktiske overvejelser om børns demokratiske dannelse “(…) handler om at skabe rammer, hvor børn (…) får mulighed for at reflektere over og give udtryk for deres egen mening”, dette vil vi understøtte gennem æstetisk fordybelse (Kjær, 2017, s. 151) og samtale (Schön, 2013, s. 31).
Rammesætning og forløb

Aktiviteten foregår over Zoom, hvor Maria og Michelle sidder med tre børn (indskoling) i deres hjem, og Rune fungerer som facilitator. Rune præsenterer et emne, som berører børnenes hverdag, som fælles afsæt for refleksion (Kjær, 2017, s.97).
Herefter trækker Michelle og Maria sig tilbage med deres børnegruppe, hvor tegneredskaber stilles til rådighed. Samtale og æstetisk fordybelse fordrer refleksion (Kjær, 2017, s. 151), og samspillet med andre understøtter børnenes refleksion-i-handling hvilket frembringer nye overbevisninger (Schön, 2013, s. 31). (varighed ca. 15 min.)
Slutteligt mødes vi alle på Zoom og Rune inviterer børnene til, at ‘dele deres holdninger’. Aktiviteten skal foregå over to gange.
Litteratur:
Austring, B.D. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring – Grundbog om æstetiske læreprocesser. København K: Hans Reitzels Forlag.
Broström, S. (2015). Didaktik. I T. Ankerstjerne & S. Broström (red.), Håndbog til pædagoguddannelsen (s.121-201). København K: Hans Reitzels Forlag.
Cropley & Cropley (2008). Resolving the paradoxes of creativity: An extended phase model. Cambridge Journal of education volume 38 ( issue 3)
Kjær, A. (2017). Æstetisk praksis og børn – sanser, væren og læring i dagtilbuddets læreplan. Frederiksberg C.: Frydenlund
Nationalt videncenter for læsning (2018). Den blå elefant skal ud at køre. Lokaliseret den 07 November 2023 på den-blaa-elefant_final.pdf (videnomlaesning.dk)
Osborn, A. F. (1953). Applied imagination: Principles and procedures of creative thinking. New York, NY: Scribners.
Schøn, D. (2013). Uddannelse af den reflekterende praktiker. Århus: Klim.
Sørensen, M. (2015). Æstetik og dagtilbudspædagogik. I D. Cecchin (red.), Barndomspædagogik i dagtilbud (s. 189-208). København: Akademisk Forlag.
Tv2.dk (2023). Man skal ikke have dårlig samvittighed når man er den sidste til at hente sit barn. Lokaliseret den 07 November 2023 på (https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-11-02-man-skal-ikke-have-daarlig-samvittighed-naar-man-er-den-sidste-til-at-hente-sit-barn-siger-s-politiker).
Undervisningsministeriet (2020). Demokratisk dannelse i grundskoler og fritidstilbud. Lokaliseret den 07 November 2023 på gsk_trivsel_inspirationskatalog demokrati.pdf (emu.dk)
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.