Station Dobbelt-J

Online madlavning: Pasta of Creativity

Vi vil i dette blogindlæg analysere på vores oplevelse og interaktion før, under og efter aktiviteten såvel synkront som asynkront.  Vi har udarbejdet en figur, som læseren kan have for øje gennem læsningen. Figuren udgør tre syn på øvelsen; faglighed/proces, individet og det sociale (se figur 1), som giver et samlet syn på processen og understøtter vores baggrund for analysen. I vores proces hæfter vi os særligt ved oplevelsen af “building meanings” ud fra en mangel på personlig interaktion.


Vores interaktion undervejs bar primært præg af en målrettet samtale om madlavningen og ikke megen personlig snak. Vi blev bevidste om den manglende interaktion iht. vores being. Ifølge ”Cultures of creativity” er det ”[…] activities, relationships and practices…” der gør en kultur levende og dermed har vores indbyrdes forhold (relationships) påvirket interaktionerne mellem os. Vi uddyber i videoen nedenfor.

  


Som en konstrueret arbejdsgruppe i nye relationships (jf. doing) havde vi ingen delte traditioner, vaner og sindstilstande (jf. being) og blev meget fikserede på aktiviteten. I denne doing kunne vi vægte det kreative mindset højere og fx påtage os roller – måske det havde medført flere legende interaktioner og meaning-making. Et tværmedialt supplement som musik kunne, formoder vi, have understøttet selvsamme oplevelse. En påstand er, at vi i høj grad var mere makers end tinkers. Opskriften begrænsede, hvor meget af os selv vi udfoldede, og derved også kvaliteten af vores respektive sharing.


Slutteligt spørger vi: Hvordan kan vi højne de æstetiske oplevelser i en lignende aktivitet med formålet om at optimere oplevelsen af at eksperimentere og udforske? 



Litteratur:

Thomsen, B. S. & Gauntlett, D. (2013). Cultures of Creativity: LEGO Fonden. Lokaliseret 12.05.2021 på https://www.legofoundation.com/media/1073/cultures-of-creativity-lego-fonden-2013.pdf


Resnick, M., & Rosenbaum, E. (2013). Designing for Tinkerability. In Honey, M., & Kanter, D.
(eds.), Design, Make, Play: Growing the Next Generation of STEM Innovators, s. 163-181

Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK ; Malden, MA: Polity. s. 1-23 (s. 1-21 i den 2010. udgave)

Udgivet

i

af

saband

Tags:

, ,

Kommentarer

13 svar til “Online madlavning: Pasta of Creativity”

  1. klaust Avatar
    klaust

    Spændende og følge jeres refleksioner før under og efter. jeg har flere kommentarer: igen ser jeg en gruppe bruge jokes og klip andetsteds fra (Bloody lovely). Jeg tænker, at det er jeres og vores fælles erfaringer med at kommunikere på SoMe? Udover at I har de erfaringer, så har jeres kommende brugergrupper det jo nok også og det vil så indgå i deres æstetiske udtryk? altså her er måske noget, der kan være fælles – erfaringer med at bevæge sig på internettet…

    Interessant det med at der ikke eksisterer et fælles udtryk/kultur/retning fra starten af. Det er jo præcis udfordringen. Man kan vel sige, at det handler om at SKABE kultur, som ikke er der på forhånd?

    I opdager vel også, at det sker forandringer pga. den nye situation? Den hvor en af jer siger, at hvis jeg var i samme rum, så ville jeg tale mere med de andre. Min pointe er ikke at det kan man ikke, fordi der er et kamera med, men man skal igen vælge bevidst til, hvad man vil sammen. I dette tilfælde tale mere sammen også når der er kamera på……

    Der er mange tanker undervejs hos jer. Starten med taleboblerne og mindmappet se jeg som en brainstorm, som vil kunne anvendes i en næste runde. F.eks. den med madspild? Kunne man ikke lave mad med, hvad man havde/fandt? Så ville der både opstå yderligere forskelle (adgang, eksperiment) og yderligere ligheder (madspild som problem).

    Kameraer og video? Jeg kigger nærmere og synes, at kunne se, at fungerede. Man kunne følge hinanden? både tæt på og med oversigtsbilleder? Det er jo en del at udtrykket mellem os, så det er jo ikke helt ligegyldigt hvordan det så bliver…

    1. julkris Avatar
      julkris

      Hej Klaus.

      Tak for din kommentar!
      Måden at kommunikerer og udtrykke sig på kommer helt sikkert fra brug af SoMe. Her bruger vi ofte gifs, memes, vines (vi ved godt det ikke eksisterer længere, vi forsøger at bruge ungt og hipt sprog) osv. SoMe gør det i hvert fald nemmere at sende sådanne medier, end hvis man skulle sende dem i en mail, så tilgængeligheden er større her.
      Det er, som du skriver, også en fælles erfaring man kan have med en brugergruppe og en måde man kan ramme dem på. Man kan helt sikkert bruge det konstruktivt i pædagogisk arbejde, her tænker vi især med arbejde omkring unge.
      Det handler i den grad om at skabe kultur i vores tilfælde. Vi mærker også, som du skriver, en forskel når der bliver sat ord på, at det er lidt svært at have en samtale gennem et kamera, samtidig med, at vi laver mad hver især. Vi tror ikke, at kulturen omkring online-madlavning i STJJ er skabt helt endnu, men vi er efterhånden kommet tættere på. Vi har overvejet, at et benspænd, som vi har set i de andres videoer kunne gavne vores samtale og den eksperimenterende fremgangsmåde.
      Ja, Mindmappet var fra start en god arena for vores kollektive samling af alle tanker. Det kan med fordel bruges i en part 2. Som også nævnt i vejledning med dig, var vi faktisk tætte på at gå med idéen om madspild som tema. Det havde formentligt medført en højere grad af det her “noget”, vi følte manglede. Mere leg, eksperimenteren, kulturforskelle, og så måske en højere grad af mening iht at passe på Moder Jord.
      Slutteligt, så læser vi dine sidste video/vinkel-kommentarer som en anerkendelse af at det fungerede? Men der er også en masse spørgsmålstegn? Så hvis der derinde ligger et spørgsmål, må du gerne stille det (ha ha), og hvis ikke, så tilslutter vi os bare din enighed: det tekniske setup fungerede!

      /STJJ

  2. runsky Avatar
    runsky

    Det kunne være fint at “man kunne se CoC modellen” som i refererer til. I har den lidt i videoen, men man kunne godt sætte en lille udgave ind i selve posten.

    Vi synes modellen binder en fin sløjfe om projektet -indledningsvis og afslutningsvis og giver en god tråd igennem posten. Lidt i samme bane, så er der et godt og flydende sprog, med gode sammenhænge mellem videoerne. Det giver et godt flow når man går igennem og læser og lytter til posten.

    Vi synes det kunne være fedt, hvis teksten blev kildet, så man lettere kan fremsøge information.

    I relation til jeres spørgsmål:

    Måske skulle man undlade opskriften, og kun være enige om retten og dermed give mulighed for at eksperimentere og udforske inden for samme rammer?
    Dette kan dog være angstprovokerende i takt med, at relationerne stadig er ‘nye’, så tør man måske ikke “gi’ den gas”. Havde det set anderledes ud, hvis man havde kendt hinanden i f.eks. 4 måneder?
    Er alle på samme stadie, kan alle ‘koge et æg’? Kunne det overvejes, om gruppens individuelle NUZO har indflydelse på processen?

    Venlig Hilsen Det Turbo Didaktiske Taktiske Hold

    1. saband Avatar
      saband

      Tak for jeres kommentarer og jeres konstruktive feedback

      I forhold til at synliggøre COC modellen i vores blog synes vi det ville være et godt input. Det var en refleksion vi havde med, men vi valgte dog ikke at inddrage den.

      Det er nogle gode vinkler I kommer med i forhold til refleksionen om at bevæge sig mere over i ”playing”, altså den legende og eksperimenterende del. Om vores individuelle comfortzoner var blevet udfordret ved en mere eksperimenterende proces er jo interessant. Har den enkelte mest behov for at befinde sig i det ”orderly”, altså det trygge eller kunne man skabe en balance med inddragelse af lidt elementer fra ”unruly” og på den måde opnå mere play experience (jf. teksten “Designing Play Design” og hermed er kilderiet også taget til efterretning, tak!)

  3. soflju Avatar
    soflju

    Vi har fundet det meget interessant, at I har optaget Madlavningsopgaven før, under og efter madlavningen. Det er med til at give os en mulighed for at forstå jeres tanker og refleksioner omkring et samarbejde med nye mennesker, som man ikke helt kender endnu, på en platform, som man er vant til at bruge anderledes.
    I har fundet en god måde at anvende jeres praksis ind i COC modellen!

    Vi synes, det var interessant, at Thomas i videoen nævner, at han ville tale mere, hvis opgaven havde været fysisk i stedet. Synes I, at opgaven bragte jer tættere sammen som gruppe?

    Som svar på jeres spørgsmål, kunne man lægge nogle konkurrencer eller benspænd ind, som I også nævner i jeres brainstorm.
    Ift. æstetik kunne man udfordre hinanden: Hvem kan lave den højeste ret? Hvem kan lave den grønneste ret?
    Ellers kunne man give alle de samme ingredienser, og lave en ret ud fra det, så ville det eksperimenterende komme mere i spil.
    Hvis man ville undgå madspild, kunne man købe tre ting fra “sidste salgsdato” og lave en ret med det.

    Med venlig hilsen didaktik.tak

    1. saband Avatar
      saband

      Tak for jeres kommentarer.

      Vores hensigt var netop at tage læseren i hånden med henblik på at følge processen og måske andre kunne relatere sig til reflektionerne. At det lykkedes, er jo dejligt.

      Netop det at man i en ny sammensat gruppe “tør” at sætte ord på ens tanker skaber automatisk et rum hvor der er plads til ærlighed. At vi alle i bund og grund kunne relatere til tanken skabte allerede der et åbent fællesskab. Processen og de efterfølgende refleksioner føler vi, har bragt os tættere sammen som gruppe og på sin vis også personligt.

      Vi synes det er interessante bud I kommer med som refleksion til vores spørgsmål og bestemt noget man kunne bruge som et eksperimenterende element ved lignende opgave.

  4. malstru Avatar
    malstru

    Tak for at vi måtte se med 🙂

    Vi synes at jeres videoer er super gode og kreative. Ved at bruge humor gør man sig selv sårbar og dermed giver noget mere af sig selv og det kan man klart mærke i jeres videoer. Specielt i jeres madlavningsvideo er i meget uformelle på metaniveau.

    Vi synes det kunne have været spændende, hvis I havde inddraget og forklaret jeres egen model lidt mere f.eks. i jeres post-refleksions video. Den giver nemlig et godt indblik i de tankerne I har gjort jer i forhold til A Model of Culture. Det kunne derfor være interessant, hvis I var gået mere i dybden med den.

    Vh. Didaktisk Fusion

    1. Szlegaard Avatar
      Szlegaard

      Hej Didaktisk Fusion.

      Tak for jeres kommentar. Det er en fin betragtning ift. brugen af humor og sårbarhed. Det er måske en agenda, vi ubevidst har sneget ind ad bagdøren. Godt at høre det så har en virkning på det uformelle rum, og for dem, der ser med.

      Den hjemmestrikkede model kunne sagtens have fået en større udfoldning for at følge den til dørs. Måske vi har arbejdet igennem projektet med en vis implicit viden og indforståethed, som ikke havde plads nok til at komme frem. Den er i hvert fald oplagt at udfolde og bruge mere aktivt, skulle der komme en fortsættelse/part 2, så tak for den.

      /STJJ

  5. malstru Avatar
    malstru

    Som svar på jeres spørgsmål har Didaktisk Fusion tænkt over:

    Vi synes I har været modige i jeres opskrift men samtidig tænker vi også at det netop at den, som kan hindre for den kreative del af processen.

    Vi tror, at det havde åbnet op for naturlig samtale ved at lave maden på forskellig måde og dermed ikke være så bundet. Det havde vakt interesse for, hvordan I hver især greb opgaven an. Derudover virker det til, at det æstetiske fylder for meget og dermed påvirke den naturlige samtale og samtidig med, at den kan blokere for det eksperimentelle.

    1. julkris Avatar
      julkris

      Hej Didaktisk Fusion,
      Tak for kommentaren 😀
      Det er nogle gode tanker I har gjort jer om vores proces og valg af ret. Det er lidt den samme retning vi har tænkt. Der er ved at følge den samme opskrift ikke meget rum til at udforske, og det er noget, vi har i overvejelserne til en anden gang.

      /STJJ

  6. freros Avatar
    freros

    Vi kan godt lide den måde I har opdelt, så man både læser og ser video, og dermed får lidt veksling mellem de to ting. Det er en god analyse af jeres madlavningsproces, der lægger op til refleksioner omkring muligheder for at fremme fællesskabet. Det så ud til, at I hyggede jer med det. Jeres ret så lækker ud, men også interessant at se, hvor forskellig den alligevel så ud til at blive. Man så ikke meget af jeres madlavningsproces, men vi satte pris på klippet af den gamle mand, der mavedanser. Hvis det er muligt, vil vi meget gerne se musen en dag:)

    For at prøve at besvare jeres spørgsmål, så ser vi ikke jeres nuværende produkt som uæstetisk, men som en æstetik præget af humor og måske med en del SoMe-indflydelser. Rent visuelt kunne en mulighed også være at skabe en æstetik præget mere af tv-køkkener ved f.eks. at skabe mere ens kameravinkler og filme mere af jeres praktiske proces, hvor I arbejder synkront med (måske) ens råvarer og redskaber. Det ville dog ikke nødvendigvis være en forbedring, men bare en anden tilgang til det visuelle udtryk.

    1. freros Avatar
      freros

      Hilsen Cklasfananas

    2. jonkri Avatar
      jonkri

      Hej Cklasfananas
      Tak for kommentaren
      Det er sjovt at I nævner tv-køkken tilgangen, det var et bevidst valg at man skulle kunne se de forskellige vinkler på kameraer. Det skulle være tydeligt at det var processen vi havde fokus på og ikke et pænt slutprodukt. Vi rykkede også rundt på kameraer undervejs, for at det gav mere mening.

      Mht. præsentationen i blogpostet, så valgte vi også bevidst at dele videoen og teksten op i flere dele, da vi synes at det kan være svært at se en hel video igennem uden at miste interessen (vi har attention span som 6 årige).

Skriv et svar