
Billede genereret med Adobe Firefly
I denne guide finder du gode råd til at lave grupper på onlineuddannelser. Du finder også gode råd til hvordan du kan implementere AI som en del af de opgaver du stiller dine studerende.
Guiden er lavet på baggrund af mit projektorienterede forløb på min uddannelse i IT-didaktisk design på Aarhus universitet. Forløbet foregik på UCL’s online uddannelse i Innovation og Entreprenørkskab.
Guiden skal ses som en dynamisk guide, der kan ændre sig løbende som ny viden opstår.
Derfor er feedback i form af kommentarer også velkomne. Måske en dag prototypen kan blive noget der minder om et færdigt produkt.
Gruppeformater
Når du skal lave grupper på et online studie er der nogle ting du kan gøre for at imødekomme udfordringer i grupperne.
Sørg for at det er udfordrende for både dem med knap så høje teknologiske kompetencer og dem med høje kompetencer.
- Dette er en lave gulve og høje lofter tilgang.
Sørg for at dine studerende kender hinanden inden de danner grupper til store projekter.
- Dette kan du gøre ved at lade dem arbejde sammen ved mindre opgaver på kryds og tværs af holdet.
Sørg for at dine studerende har et sted hvor de kan kommunikerer om et fælles tredje.
- Du kan opfordre dem til selv at lave en gruppe på sociale medier.
- Du kan oprette et forum hvor de har mulighed for det.
- Måske din arbejdsplads har en teknologi der allerede kan det.
Lav opgaver hvor de studerende har medbestemmelse over hvad de skal lave.
- Hvis de skal lave en undersøgelse kan de være medbestemmende omkring hvad de skal undersøge, selvfølgelig indenfor rammerne af faget.
Giv dine studerende mulighed for at reflektere over din undervisning.
- Dine studerende skal have mulighed for at reflektere over din undervisning og give feedback på den.
- Skab et rum hvor det er muligt.
- Det kan være en opgave du opretter, hvor de skal reflekterer. Senere kan du give mulighed for at de kan give dig feedbacken.
AI
Hvis du gerne vil give dine studerende opgaver hvor de skal lære at bruge AI, så er der nogle ting du kan gøre og nogle tinge du skal være opmærksom på.
Giv dine studerende opgaver der er små i omfang, hvor de skal bruge AI til en specifik del af opgaven.
- Et eksempel kunne være:
- Lav en innovationsplan. Brug AI til at lave strukturen for hele planen, herunder hvad der skal gøres og hvornår det skal gøres.
Det er vigtigt at du beder dem reflektere over deres egen brug af AI.
- De må også godt reflektere over outputtet fra AI, men det vigtige er deres egen brug.
Husk at det er vigtigt at dine studerende kender reglerne for snyd ved brug af AI.
- Det er så træls at snyde ved et uheld.
Når du giver din opgave skal du spørge dig selv om følgende:
- Er det jeg beder dem om at få AI til at gøre, noget der er vigtigt at de lære selv at gøre?
- I så fald skal du genoverveje opgaven eller om AI skal bruges til noget andet.
På sigt vil jeg gerne offentliggøre min projektopgave her, det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt.
Skrevet af Jonas Kring
Sidst ændret d. 17-12-24 kl. 19:59
Denne side er en prototype
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.