Hej og velkommen tilbage! Vi har endnu engang arbejdet på og omkring Vesterbro i København – så VELKOMMEN til PROJECT VÆKSTERBRO!
I denne omgang handler det om Vestre Kirkegård, Danmarks største kirkegård.
Designudfordring og forskningsspørgsmål
Vi har gennem vores empiriundersøgelse udledt, at vores største informant og respondentgruppe er unge og voksne. Disse grupper anvender kirkegården til at finde ro, komme ud i naturen og koble af fra hverdagen. Flere af vores informanter gjorde det klart, at de synes der manglede steder, hvor de kunne slå sig ned og få et hvil. Vi har i en rapport fundet netop sådan et sted på kirkegården. Der er her tale om terapihaven, der er lokaliseret i det syd-østlige hjørne. Denne terapihave er skabt til, at borgerne i Københavns Kommune kan finde ro og styrke deres mentale sundhed. De færreste informanter benytter terapihaven, selvom nogle af dem har kendskab til den og samtidig efterlyste steder, hvor de netop kunne finde ro. Derfor har vi formuleret følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan kan vi imødekomme behovet for at skabe rum til fordybelse og ro blandt unge og voksne gennem adgang til terapihaven på Vestre Kirkegård med fokus på mentalt sundhed?
Designprincipper
Vi har udarbejdet fem foreløbige designprincipper, som forklares i videoerne herunder. Vi er dog i tvivl om vi har forstået konceptet designprincipper rigtigt. Vi søger derfor feedback på om vores designprincipper overhovedet kan bruges.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.