Baggrund og designudfordring
I dette projekt undersøges det, hvordan seksualitet håndteres i socialpædagogisk praksis – særligt i arbejdet med borgere med udviklingshæmning – og hvordan digitale læringsdesigns kan spille en rolle i dette arbejde.
Både litteraturreviewet og det udførte interview peger på, at seksualitet er et komplekst og ofte underprioriteret område. Seksualitet fremstår som et tabubelagt emne, der kan være vanskeligt at italesætte – både for borgere og pædagoger. Samtidig er der tydelige tegn på manglende viden hos borgerne, hvilket kan føre til usikkerhed, misforståelser og øget sårbarhed i relationer.
Derudover viser den indsamlede empiri, at arbejdet med seksualitet ofte er præget af strukturelle udfordringer. Mange pædagoger oplever emnet som grænseoverskridende eller uden for deres arbejdsområde, hvilket betyder, at indsatsen ofte overlades til få specialiserede medarbejdere. Samtidig er der begrænsede ressourcer, hvilket medfører, at arbejdet typisk bliver reaktivt frem for forebyggende.
På den baggrund ses en central designudfordring i følgende spændingsfelt:
Hvordan kan man skabe pædagogiske tilgange til seksualitet, der både er tilgængelige, trygge og fagligt forankrede – i en praksis, hvor tid, kompetencer og åbenhed er begrænsede?

Postdigitalt perspektiv
Med afsæt i et postdigitalt perspektiv (Fawns) ses digitale teknologier ikke som noget, der kan stå alene eller “løse” udfordringerne. I stedet må digitale læringsdesigns forstås som en del af en praksis, hvor teknologi, relationer, didaktik og kontekst spiller sammen.
Det betyder også, at fokus ikke kun er på hvilken teknologi der anvendes, men hvordan den indgår i praksis:
- Hvem bruger den?
- I hvilke situationer?
- Med hvilket formål?
- Og i samspil med hvilke relationer?
