Blogpost 4: Evaluering og forbedring af musikværkstedet

I denne blogpost vil jeg tage afsæt i flg to spørgsmål:  
“Hvordan kan mit forløb forbindes tydligere med det helt uformelle rum på dokk1? Samt “Hvordan kan kroppen træde ind i det post-digitale rum”? Til dette vil jeg komme med mit bud på hvordan ovenstående kan tænkes ind i at forbedre musik-værkstedet så det A: otpræder mere spontant – i forhold til den spontanitet jeg oplever som værende en integreret del af kulturen på Dokk1 og B: I forhold til det kropslige, herunder hvordan jeg tilpasser og designer aktiviteten til at kunne veksle mellem mit udgangspunkt: Den stillesiddende fordybelsesaktivitet, til senere at kunne tage del i mere spontane rum, hvor jeg som pædagog kan træde ind og ud af aktiviteter, og hvor jeg med fx computer, telefon / iPad, let kan tage del i og prompte samtaler, der opstår spontant, med afsæt i fx leg, og hvor børns egne fortællinger om legen bliver afsæt for inputtet til Suno for derefter at kunne danne grobund for nye aktiviteter med afsæt i rytmik, improvisation.

På Dokk1 arbejder jeg netop med ovenstående som følge af en løbende dialog med underviser / tutorer der også er til stede på dokk1. Dommen bliver efter ca. 1 times afprøvning af fordybelsesrummet med hovedtelefoner, at børneafdelingen netop den dag, måske har været for kaotisk til at kunne understøtte dette – måske man næste gang kan finde et rum der ligger mere afsides og som kan understøtte mine tanker om et fordybelsesrum, hvor børnene selv kan få lov at arbejde i Suno. Et konkret eksempel på hvordan jeg arbejder med krop og spontanitet er gennem et barns leg med en slange, hvor vi sammen omsætter fortællingen til musik. Teksten bliver noget a la: Slangen bor på solen, angriber Anton, ser gennem huden og varme, og slænger sig gennem skovbunden, og at dens store drøm er at bo på solen. Legen blev altså omdrejningspunktet for sangen, og gennem processen kunne jeg som pædagog træde mere i baggrunden med computeren, prompte samtaler og lade børnene være børn.

Hør sangene:
https://suno.com/song/992a6321-9a50-4138-a8af-76f9f6570105
https://suno.com/song/1466089b-eab2-4e5d-b1c4-e77cefcf7b72

Vekselvirkningen er med til at understøtte, at børnene kan træffe deres egne valg – i forhold til at de er styre fortællingerne, intet er så og sige givet på forhånd, som jeg så i eksperimentet med bøgerne som kilde til fortælling og musikken. Samtidig kan børnene gennem interview / samtale med mig engageres kropsligt, socialt og kreativt – dette ved at spørge ind til forskellige emner med afsæt i deres fortælling eksempelvis: “Hvordan danser slangen?” “Hvordan bevæger slangen sig når det er varmt / koldt?”. Aktiviteten får dermed karakter af en slags laboratorium, hvor vi undersøger hvordan digitale og analoge materialer spiller sammen, og hvor proces, co-experimenting samarbejde og omsætningen af fortællinger til musik – bliver vigtigere end det endelige produkt, selvom det også gav anledning til en del gode øjeblikke.

Samlet har jeg gennem forløbet lært noget om, hvordan et musikværksted kan fungere som et eksperimenterende fællesskab, der kombinerer spontane, uformelle rum med digitale værktøjer og kropslig deltagelse. Der opstår undervejs et læringsrum, hvor børnene er aktive medskabere og forhåbentligt også oplever ejerskab, samt får øje for de kreative muligheder der ligger og venter i spændingsfeltet mellem den digitale og analoge verden