Blogpost 4: SUNO, fortællingen og dens globale kontekst

I forhold til at videretænke aktiviteten, herunder brugen af SUNO i eksperimenterende fællesskaber, praksisfællesskaber, eller blot som understøttende værktøjer til enkelt-individer, vil jeg med afsæt i Deweys model for skole og samfund, give et bud på, hvad den globale og “online” dimension kan dække over. Hvis vi bliver ved tanken om at aktiviteten allerede er digitalt forankret og derfor passer ind i et online format, kunne den fx indtænkes i skole-regi, i følge med online undervisning eller som led i elevernes egne onlinefællesskaber der relaterer sig til musik og kreativitet. Som social og special pædagog ser jeg dog, og for mig en mere spændende mulighed, for at anvende Suno, fx i specialpædagogiske og psykiatriske praksisser. Man ved allerede fra praksis og forskningen, at musik har en veldokumenteret effekt på patienters trivsel – det kunne derfor være nærliggende at integrerer Suno i den daglige og almenpædagogiske praksis på fx botilbud og opholdssteder rundt omkring i landet, da det kan åbne op for en række didaktiske muligheder, der kan være med til at understøtte de forskellige målgrupper. Med Suno kan borgere selv blive medskabere af musikken og dermed også fortællingen der i dette tilfælde ville være deres egen. Med pædagogisk støtte kan aktiviteten endda rammesættes som en didaktisk proces, der understøtter trivsel, refleksion og kreativ udfoldelse. Hvis man tænker dette ind i Deweys model for skole og samfund kunne det fx se sådan ud:

Deweys dimensioner	Anvendelse af Suno i forhold til en social- og specialpædagogisk kontekst

Erfaring (Experience)

Borgere arbejder med egne livserfaringer, følelser og fortællinger, som omsættes til musik. Dette sikrer, at læringen/faciliteringen tager udgangspunkt i det enkelte menneskes liv og erfaring.

Relevans og interesse

Aktiviteten kan designes af personalet så den understøtter borgerens trivsel, personlighed og udfordringer. Musikken bliver et personligt redskab, som kan senere kan understøtte motivation og engagement.

Social kontekst / fællesskab

Selv i specialpædagogiske eller psykiatriske rum kan borgeren indgå i fællesskaber eller på egen hånd – fx i grupper eller onlinefora, i samråd med egne behandlere – hvor de kan dele og udvikle musik under private og skærmede forhold, hvilket styrker sociale relationer og relationen til dem selv.

Handling og eksperimentering

Deltagerne kan eksperimentere med melodier, tekst, akkordrundgange og arrangementer alt efter funktionsniveau. Fejl og afprøvninger bliver ressourcer for læring, refleksion, dialog og følelsesmæssig bearbejdning.

Kontinuitet

Aktiviteten kan gentages og udvikles over tid, hvor tidligere musikprojekter og erfaringer danner afsæt for nye eksperimenter og fortællinger.

Integration af samfund og skole / livssammenhæng

Aktiviteten forbinder deltagernes erfaringer med en større kulturel og kreativ praksis, fx ved at kunne dele musik online, deltage i digitale fællesskaber eller integreres i skole-musikforløb.

Minimering af waste

Aktiviteterne tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og følelser, giver meningsfuld handling og anvender digitale værktøjer, hvilket reducerer spild af erfaring, indsats og muligheder.

Post-digital kropslighed

Deltagerne kan veksle mellem digitale værktøjer (fx SUNO, onlinefællesskaber) samt analoge aktiviteter (leg, bevægelse, fysisk instrument), hvilket understøtter både kreativitet og kropslig involvering.

Individuelle og terapeutiske rum

Aktiviteten kan tilpasses individuelt – fx til borgere med psykiske diagnoser eller særlige behov – hvor musik og fortællinger bruges til følelsesmæssig bearbejdning, refleksion og trivsel.

I denne kontekst bliver Suno ikke bare et musikværktøj, men en pædagogisk katalysator, der understøtter co-creation, eksperimentering og måske endda trivsel. Kobler digitale, analoge og kropslige rum, Giver mulighed for individuelle og fælles læringsoplevelser. Sikrer relevans, mening og personlig tilpasning – aktiviteten kunne derfor, i dette visionære rum, være et bud på noget der stemmer overens med Deweys principper om at brugere kan udvikle erfaring, relevans, handling og integration med samfundet såfremt det pædagogiske personale kan understøtte dette.