Kære netværk!
Som I ved fra tidligere indlæg arbejder vi med et wicked problem, nemlig problematikken angående transfer af makerkultur fra værksted til skolekontekst – og ingen udfordring kommer uden sved på panden! For at fremprovokerer nye perspektiver, har vi derfor i vores idégenereringsfase valgt at vende problemet på hovedet, hvorfor vi har vi anvendt Dark-side metoden (https://toolkits.dss.cloud/design/method-card/dark-side/):
Her fremgår den reelle designudfordring i grønt, Dark side versionen i rødt og den blå tekst er ideer til løsninger. Her forholdt vi os ekstraordinært divergente og derved ukritiske overfor ideernes begrænsninger. Fx. Tillod vi umiddelbart ubrugelige ideer såsom at “give alle ansatte fri”. Denne proces åbnede vores idégenerering og skubbede til vores forståelse af hvor grænserne og potentialer for projektet lå.
Vi havde altså virkelig glæde af denne metode, men er der mon andre som har erfaring og oplevelser med Dark-side metoden?
Efter en større filtreringsproces transformerede vi negativt ladede ideer til positivt ladede og fandt til vores store overraskelse at langt de fleste ideer faktisk havde pondus bag. Fx. Virkede ideen om at gamificere undervisningen på upædagogisk vis ikke hensigtsmæssig, men ved den positivt ladede version af samme idé så vi et potentiale. Her kunne man vende den traditionelle forståelse af vindere og tabere på hovedet, hvor vinderne er dem, som har fejlet – dette med mål om at ekskludere en nulfejlskultur, hvor selv læreren oplever læring ved egne fejl og herved kan reflektere og revurdere egen position:
Iteration
Efter flere iterationer over utallige ideer og filtrering af samme sad vi dog fast igen. Det gik op for os at vi manglede viden om lærerne som målgruppe, hvorfor vi besluttede os for endnu en iteration – dennne gang helt tilbage til begyndelsen:
Vi vendte tilbage til discover – nu med et bredt fundament af viden, som afsæt for en ny undersøgelse.
Figuren viser denne iteration – en bevægelse hvor vores designproces udviklede sig fra en indledende undersøgelse af Fremtidsværkstedets ressourcer og rolle, over en fase med idéudvikling, til et afgørende skift i fokus, der resulterede i en ny runde af dataindsamling. Iterationen var en forudsætning for at kunne omforme vores foreløbige koncepter til reelle og anvendelige løsningsforslag, da den skabte grundlag for en mere præcis forståelse af domænets brugere – lærerne som målgruppe og deres praksis.
Resultater fra empirisk iteration med lærere som målgruppe
I denne iteration udførte vi et ekspertinterview, med tidligere folkeskolekærer og nuværende konsulent indenfor makerspaces, Carsten Mølbeck – dertil udsendte vi et spørgeskema til vores lærernetværk.
Overordnet peger en sammenligning af de to empiriske grundlag på, at barriererne for transfer af makerkultur til skolekontekst ikke blot handler om konkrete ressourcer, men i høj grad om kulturelle, pædagogiske og institutionelle forhold. Det handler om lærerens faglige identitet, mod til at eksperimentere og behovet for organisatorisk støtte. Herved satte undersøgelsen et stort fokus på lærernes frygt for at repositionere sig samt frygten for at fejle i denne nye position.
Idéudvikling
Med ovenstående nye fokus og fundament gik vi straks i gang med udviklingen af et større idékatalog, med nærværende 4 idéspor:
Et lærernetværk:
Ideen om et lærenetværk relaterer sig til lærernes beskrivelser af hvordan manglende ressourcer gør det svært at overføre maker-tilgange og -aktiviteter til en skolekontekst. Herved indebærer tanken at skabe en platform som imødekommer behovet om en direkte delings-kultur blandt implicerede aktører, mere end top-down fra indirekte aktører såsom Alinea eller andre domæner. Som Moodboardet ovenfor viser generede vi ideer både i form af konkrete løsninger samt funktioner – fx. Er den mørkeblå sticky-note “Et socialt medie” en konkret løsning, hvorimod den lyseblå sticky-note “Dele forløb, ideer og løsninger” mere møntet på en funktion i en konkret løsning.
En APP:
Dette idéspor lægger sig på mange måder op af ideen om et lærernetværk, da app’en også har potentiale for at bestå i et netværk, men her i en mere lukket form. App’en er nemlig tænkt som at skulle imødekomme behovet for evaluering af konkrete forløb, let tilgængelige værktøjer og vurderingsgrundlag for forløb. Herved vil interaktionen på app’en mere bestå mellem værksted og den enkelte skole/klasse, mere end mellem alle lærere, skoler og værksteder. Herved er der i ideen her også større fokus på mere lukkede funktioner, såsom rating-systemer, anonyme besvarelser, refleksioner og feeback over forløb samt lukkede værktøjer til lærerens egen brug. Denne idé har herved også et større fokus på at imødekomme lærernes udfordringer med fx. at positioneres ind i en mere faciliterende/deltagende rolle, hvor netværket i højere grad imødekommer ressourcespørgsmålet.
MOOC-forløb:
Ideen om at skabe et MOOC-forløb opstod i tråd med give Fremtidsværkstedet et redskab til at introducere lærere til makerspace og styrke deres teknologifaglige kompetencer. Et sådant forløb ville kunne skaleres ift. tilgængelige ressourcer og behov. Ideen har herved også form af netværks-tanken, men her endnu mere lukket om sig selv. Vi vidste dog på forhånd at Fremtidsværkstedet tidligere har forsøgt sig med uddannelse af lærere, hvilket de bevægede sig væk fra grundet manglende ressourcer og dedikation fra lærere.
Et spil:
Dette idéspor udsprang af hypoteser fra vores Dark-side proces om at: frustration kan være hensigtsmæssigt ift. En repositionering, spil kan imødekomme modet til at fejle og de åbne processer fra makerkulturen kan simuleres i et spil, hvor tingene vendes på hovedet og vindere og tabere fremstår anderledes end i den virkelige verden. Vi ser her også et potentiale i at skabe et virtuelt maker-space, som kan flyttes ind i klasselokalet. Herved ville der foregå en direkte transfer af værksted, uden at læreren skal opsætte rammen. Opgaven indebærer herved en indre pædagogisk repositionering, som skal afspejles i handlinger man gør sig i det virtuelle værksted og spil.
Resultater fra fokusgruppe-workshop
Inden vi udførte en undersøgelse af vores ideer, filtrerede vi idésporet om et MOOC-forløb fra, da idégenereringen ikke gav nye perspektiver på hensigtsmæssig undervisning ud over de rammer, som Fremtidsværkstedet allerede havde afprøvet. Herved testede vi ideen om et spil/simulering af værksted samt app versus lærernetværk.
Resultaterne herfra var, at deltagerne var begejstrede overfor intentionen om at skabe et netværk med henblik på at vidensdele. Men samtidig så de store implikationer ved denne idé. Fx. Sagde en af deltagerne, som har været del af at skabe maker-netværk at:
“… det er virkelig svært at få lærere til at dele … Hvis I vælger spil eller app, så tænk netværksdelen som en bonus, en “cherry on top”. Det må ikke være det bærende element, for det er svært at få det til at fungere i praksis.” (Laursen, personlig kommunikation d. 11.4.25).
Ved afprøvning af spil blev det tydeligt at lærerne har brug for “kort på hånden” for at opleve motivation, når de selv skal prøve kræfter med transfer af en ny kontekst. Det blev herved også tydeligt at det er essentielt at rolle (position) og opgave (kontekst) skal have en meningsfuld sammenhæng.
Vi fandt ligeledes et potentiale i at karikere spilroller i højere grad for at understøtte mulighederne ved den præmis det er at spille, hvor konsekvenserne ikke er virkelige eller særligt endegyldige.
Arbejdet med principperne er forankret i både empiri og teori. Vi har trukket på indsigter fra vores idéudvikling og koblet disse med centrale begreber fra modulerne Digitale teknologier og Digital læringskontekster. Særligt har vi været inspireret af Fawns (2018) postdigitale perspektiv, hvor teknologiske, sociale og fysiske aspekter af undervisning forstås som tæt sammenvævede. Her ser vi et særligt post-digitalt potentiale ved spil-ideen, da denne netop indebærer en sammenvævning af digitale og analoge pædagogiske perspektiver, ved fx. At inkorporere digitale simulationer af analoge værkstedsprocesser, hvorfor det digitale ikke er styrende for undervisningen, men bliver del af den pædagogiske ramme og didaktiske tilgange. Vi ser ligeledes et potentiale for at trække på samtlige idéspor ved skabelsen af spil/simulation, da dette også har genretræk af et netværk og ikke udelukker muligheder for vidensdeling, målrettede forløb, evaluering mv.
Videreførte designprincipper fra iteration #1
#1. Makerspacekulturen
Designet skal tage højde for undersøgelsesorienterede og iterative arbejdsformer, hvor vidensdeling, fejlmodighed og udvikling af self-efficacy og agency er centrale elementer.
→ Teoretisk fundament: Gee & Hayes (2010), LEGO Foundation (2020)
#2. Forbind det lokale med det globale
Digitale teknologier og platforme kan skabe forbindelser mellem lokale undervisningspraksisser og globale fællesskaber, hvilket kan styrke inspiration og erfaringsdeling mellem lærere og institutioner.
→ Teoretisk fundament: Dalsgaard & Ryberg (2022)
#3. Maker-mindset
Designet skal understøtte, at lærere udvikler et kreativt og eksperimenterende mindset, hvor læring og skabelse ses som gensidigt forbundne – uafhængigt af fysiske rammer.
→ Teoretisk fundament: Garrison (2016), LEGO Foundation (2020)
#4. Organisatorisk og strukturel hensyntagen
Designløsningen skal kunne fungere i læreres praksis på trods af strukturelle eller organisatoriske udfordringer, fx manglende tid, ressourcer eller kollegial opbakning.
→ Teoretisk fundament: Dittert et al. (2021), Jones et al. (2020)
Nye designprincipper i iteration #2
#5. Positionel fleksibilitet og deltagelse
Designet skal give lærere mulighed for at bevæge sig mellem forskellige roller – fx som vejleder, medskaber eller eksperimenterende underviser – og understøtte deltagelsesmuligheder ved aktiv deltagelse i processer med elever.
→ Teoretisk fundament: Baym (2015), Garrison (2016), Gee & Hayes (2010)
→ Empirisk fundament: Fokusgruppe-workshop
#6. Fejlmodighed som læringsstrategi
Designet skal bidrage til en kultur, hvor det er trygt at fejle og eksperimentere. Fejl skal anskues som læringsressourcer, og designet skal stilladssere læreres mod til at træde ind i nye praksisformer.
→ Teoretisk fundament: LEGO Foundation (2020), Fawn (2018), Gee & Hayes (2010)
→ Empirisk fundament: Ekspertinterview med Carsten Mølbeck
#7. Praksisnær og tilgængelig transfer med personlig værdi
Designet skal understøtte læreres mulighed for at overføre makerspace-praksisser til deres egen undervisning gennem praksisnære, relevant forankrede og velformulerede materialer, som er nemme at tilgå.
→ Teoretisk fundament: Dalsgaard & Ryberg (2022), Walan & Gericke (2022)
→ Empirisk fundament: Fokusgruppe-workshop
#8. Sammenvævning af digitale og analoge læringsmiljøer
Løsningen skal tage højde for, at undervisning og læring foregår i samspil mellem digitale og fysiske rum – og at teknologier indgår som en naturlig del af skolens praksis.
→ Teoretisk fundament: Fawn (2018), Baym (2015)
#9 Tab og vind med samme sind
Designløsningen skal have maker-elementer, som vender traditionelle forståelser af undervisning på hovedet og understøtter åbne processer, hvori konceptet omkring at vinderne er dem, som taber (fejler), lægger op til refleksion og diskussion af pædagogisk identitet samt opnåelse af self-efficacy.
→ Empirisk fundament: Ekspertinterview med Carsten Mølbeck
→ Empirisk fundament: Fokusgruppe-workshop
#10 Personlig værdi og fantasi
Designløsningen skal indebære spil-elementer, der bærer præg af fantasi og leg samt lægger op til at lærere og elever anvender egen fantasi, hvorigennem en personlig værdi kan blomstre.
→ Empirisk fundament: Fokusgruppe-workshop
Designprincipper #2 danner tilsammen en ramme, der skal fungere som pejlemærker for det videre designarbejde. Principperne balancerer teori og praksis og tager afsæt i lærernes oplevede virkelighed, samtidig med at de peger frem mod bæredygtige og skalerbare løsninger. Ved både at bygge videre på tidligere principper og formulere nye, sikrer vi kontinuitet i designprocessen – men også, at de løsninger vi udvikler, er relevante og anvendelige.
Spørgsmål til vores medstuderende:
Vi oplever at det har været meget svært at stå i så åben en proces, så længe. Vi har en oplevelse af at projektet stikker i en milliard retninger og vi trænger vældig meget til at samle os om en endelig løsning. Er der andre som har oplevet det samme – og hvordan?
Et par af os oplever dertil at relevansen af den store iteration over empirisk grundlag vi har været igennem kan diskuteres, da vi er i tvivl om vi egentlig har opnået ny viden, mere end blot fået valideret den teoretiske viden vi i forvejen havde. Vi er i tvivl om denne iteration skal være en stor del af vores endelige produkt, mere end en kort validering. Vi overvejer om ikke svaret ligger i, at vi jo skifter målgruppe fra Fremtidsværkstedet som domæne, til lærerne, men vi er i tvivl. Hvad tænker i?
5 svar til “Ideudvikling og Iteration”
-
Kære Fremtidsforskere
Jeres blogindlæg giver et meget autentisk indblik i jeres designproces, hvilket er værdifuldt, da man som læser virkelig kan følge med i de overvejelser og skift, I gennemgår. Selvom indlægget er omfattende i sin længde, hvilket til tider kan gøre det lidt svært at bevare det fulde overblik, bidrager detaljerne til en god forståelse af jeres rejse.
I forhold til jeres spørgsmål om at gå tilbage til den eksplorative fase på grund af et skift i målgruppe, kan vi fra gruppe 1713 godt genkende den situation, hvor en ny idé undervejs kunne have ført os i en lignende retning. Vi valgte dog at fastholde vores oprindelige fokus af to årsager, herunder praktiske hensyn, da en tilbagevende til litteraturreview og evn. ny empiriskundersøgelse, ville havde været svær at gennemføre indenfor tidsrammen. Yderligere havde vi en anden ide, som vi havde en “positiv energi” på, hvorfor vi gik med den. Derfor kan jeg desværre primært bekræfte, at vi forstår jeres dilemma med at stå ved en potentiel kursændring, selvom vi ikke selv tog det skridt.
Når det kommer til at indsnævre fokus og træffe beslutninger, kan det være lidt uklart for os præcis, hvor I befinder jer i jeres proces. Vi har selv anvendt EDR-modellen (McKenney og Reeves, 2019), og vi har arbejdet bevidst med at bevæge os i en form for “tragt”, hvor vi startede bredt med divergerende processer for at udforske mange muligheder, og gradvist er blevet mere konvergerende for at indsnævre og beslutte. Denne tilgang har hjulpet os med at styre processen, men vi oplever også, at det kan være udfordrende at navigere i.
Ligesom jer har vi haft mange samtaler om spændingen mellem at følge meget strukturerede processer og samtidig forblive åbne for nye indsigter og muligheder, der opstår undervejs. Denne balancegang mellem struktur og åbenhed er jo nok noget vi skal lære i arbejdet med designprocesser, måske det bliver nemmere med tiden:)
Jeg glæder mig til at følge jeres videre proces for at se, hvor det ender.
Hilsner
Birgit -
Hejsa Fremtidsforskerne!
Dejligt blogindlæg I har fået lavet. I har tydeligt demonstreret at I har bevæget jer gennem de forskellige faser i DD modellen, især i jeres skift fra fokus på Fremtidsværkstedet til lærerne som en målgruppe. Det er dejligt at se jeres korte præsentation af jeres empiriske fund gennem ekspertinterview og spørgeskemaer. Det får mig helt lyst til at se alt jeres empiriske empiri. Jeg har ikke selv den store erfaring med dark side-metoden, men det ser ud til at være en interessant måde at tilgå designprocessen på. Jeg savner dog at se jeres reviderede designprincipper på baggrund af det I har fundet ud af gennem jeres fokusgruppeworkshop og jeres arbejde med dark side metoden.
Overordnet set vil jeg sige at I demonstrerer en gennemarbejdet designproces med en god anvendelse af både divergente og konvergente processer. Jeres sidstnævnte udfordring med at navigere i den åbne proces er velkendt og kan til tider være frustrerende, men I håndterer det godt ved at være reflekterende og stille de rigtige spørgsmål til både jer selv og jeres netværk. I linje med dette: I skal sørge for I har en klar strategi for hvordan Fremtidsværkstedet fremover skal spille en rolle i jeres løsning, så I ikke mister fokus på jeres oprindelige problem.Mvh Asta og Sniksnakkerne
-
Hej Fremtidsforskerne
Rigtig spændende og gennemarbejdet post.
Det er meget inspirerende at få et tæt indblik i jeres arbejde med dark-side metoden. Vi har ikke selv brugt den i vores designprocess, men vi er inspirerede, og det kan være at vi kommer til at bruge den i næste fase.Det er en rigtig god måde, I har kortlagt jeres og formidlet denne del af jeres designproces. De konkrete eksempler og illustrationer gør det nemt at følge jeres iterative tilgang, og vi vil helt klart lade os inspirere af den struktur i vores eget projekt.
Det er også interessant at se, hvordan jeres projekt parallelt med vores, understreger lærerens position som helt central – og at det kræver en form for mod at kaste sig ud i processer man ikke ved hvor ender. Det bekræfter også vores egne erfaringer, og vigtigheden af at inddrage undervisere aktivt i udviklingen.
Vi kan genkende det, I beskriver. Vi oplever også, at det har været svært at navigere i en så åben proces over så lang tid – det kan føles, som om projektet hele tiden åbner flere døre end det lukker. Vi befinder os i mulighedernes verden, og det giver en form for kreativ energi, men det kan også skabe en følelse af usikkerhed og manglende retning, som vi helt klart også har mærket.
I forhold til jeres refleksion omkring iteration og empiri, så kan vi også sagtens følge jeres tanker. Vi har haft en lignende oplevelse: Meget af det vi har fået ud af vores empiriske iterationer, føles mere som en bekræftelse af det allerede kendte, end som noget helt nyt.
Men vi tænker, at det stadig er af væsentlig værdi – også fordi det er en måde at vise, hvordan vi har arbejdet i designprocessen. Derudover lyder jeres ‘validering’ som en analyse, der jo kan tilføjes til bilag i den endelige aflevering.Tak for et spændende indlæg.
Mvh AltF3
-
Hej Fremtidsforskerne,
Jeg vil starte med at sige, at det er et fedt og indsigtsfuldt blogpost I har lavet, I kommer ind på alle de processer I har været i og jeres tanker omkring dem. Hvortil at jeg ofte tænkte: “hey, sådan kunne vi da også have gjort” eller “burde vi have haft samme tanke”.
I Dynamisk Flow vendte vi kort Dark Side, da vi diskuterede ideer til vores idegenererings-workshop, som lød spændende og på en lidt alternativ måde kunne hjælpe med at belyse og give nye ‘løsningsforslag/ideer’ og se ens udfordring på en ny måde, netop fordi man vender problemet om og prøver at lave den værste løsning. Vi endte med en anden løsning, nok lidt fordi vi tænkte, at Dark Side lød lidt for spacey. Så, det var super fedt at læse at det virkede godt for jer og det har da givet mig mod på at prøve den af i fremtidige designprocesser.
Det giver rigtig god mening at gå helt tilbage til Discover, da I fandt ud af hvilken viden I manglede pga. målgruppe skiftet, der på den måde legitimerede jeres store iteration. Jeg ville nok selv have fået en smule stress af at gøre det, så hatten af for at i greb bolden, da i så behøvet, selvom der er et tidspres.
Uanset hvilket af jeres spændende idespor i går med, virker det til at empirien peger på at måske bliver en udfordring med en ‘cold-start’ og få lærerne til at bruge/få øjnene op for jeres produkt. Det glæder jeg mig til at læse/høre mere om hvordan i løser- Jeg synes i hvert fald at jeres nye designprincipper peger jer i den rigtige retning.
Ift. til jeres spørgsmål til sidst. Så står vi i Dynamisk Flow, nok lidt i samme situation, hvor vi skulle være ekstremt åbne og ikke finde konkrete løsninger. Ud fra vores idegenerering opstod der dog nogle nøglebegreber, der var med til at pege os i en retning, men løsningen/produktet kan stadig ende meget steder, så det håber vi både for os og for jer kommer en ro ift. Jeg har jo svaret lidt på det, men jeg synes i hvert fald, at det virker til at jeres iteration var det mest hensigtsmæssige at gøre for arbejde hen imod den bedste designløsning, fordi at målgruppen ændrer designbriefet: lærerne er nu dem der definerer implementeringsbetingelserne (kultur, tid, rolleangst osv).
Hilsen Nikolaj/Dynamisk Flow
-
Hædr! Dark side – metoden har het tydeligt fået det til at eksplodere i hovederne på jer, så det viser bare den metodes værdi. I har set nyt eller i virkeligheden, der egentlig foregår.
Om det er fremtidsværkstedet eller mere bredere lærere, der har svært ved at gå ind i processer med mange fejlmuligheder? Ja, for mig at se, er det det samme. Fremtidsværkstedet er jeres case, men problemet gælder langt bredere. I har ramt et ømt punkt i de her forandringsprocesser, der ligger begravet langt nede i transformationen fra værksted til klasseværelse. Det er et selvstændigt punkt for læreren at kunne være i det uoverskuelige, det endnu uafklarede, det endnu ikke præcis, hvor læringsmål synes at forsvinde. Så I har ramt hovedet på sømmet vil jeg mene. Det bærer jeres nye designprincipper også præg af. Det gælder både 6, 7, 8 og 9.
Så uanset hvilke introduktioner, I laver, hvilke teknologier, I vælger ud eller hvilke processer, I iscenesætter så er det fejlmodigheden, det omvendte, der er vigtige. 7 taler meget om at gøre det nemt at gå til. her ville jeg tænke, at det handlede om at sætte eksperimentet i centrum. I siger det også i 6éren. 8 om analogt og digitalt snakker ikke om det med fejl, osv, men jeg ved jo af erfaring, at det post-digitale i sig selv skaber rum for mange fejl, før det lander i en god praksis.
2 og 3 handler jo nogle teknologier, jævnfør jeres ide om at gøre fremtidsværkstedet ind i klasseværelset. også her vil det afgørende greb være det at kunne fejle – altså det virtuelle/online får en særlig karakter, kan noget særligt i jeres projekt.
Det med selv at være i de millarder muligheders land er svært, sjovt og nødvendigt. I har jo fået nogle gode reflektioner fra de andre grupper. Herfra vil jeg blot sige, at I nu har lært vanskeligheden i og nødvendigheden af at være i en designproces, hvor noget, ingen har tænkt på, dukker op. I viser med DD-modellen, at i kan se det og at I kan bevæge jer i det. Selvfølgelig er I hyperpressede på tid og det kan betyde, at I skærer nogle ideer til realisering fra, men det kan gøres uden at miste det med at lærerne har svært ved fejl og skal lære det.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.