Fremtidsværkstedet – et møde mellem to kulturer
I Farum findes et særligt tilbud til skoler i Furesø kommune, nemlig et makerspace – hidden in plain sight. Missionen med Fremtidsværkstedet lå oprindeligt i en tanke omkring at inspirere elever til at vælge erhvervsuddannelser. Med det nye fag Teknologiforståelse har målet siden da, taget nye former. Fremtidsværkstedet har derfor også arbejdsformer som kreativ brug af teknologi og entreprenørskab på paletten. For et par år siden oplevede Fremtidsværkstedet hvordan mange lærere var lettere afskrækkede ift. At vælge tilbuddet, og når nogen alligevel bookede et forløb, indtog lærerne ofte en passiv rolle i baggrunden. Siden da er tilbuddet blevet meget mere populært og Fremtidsværkstedet er booket de fleste dage. Men ansatte oplever fortsat hvordan lærerne indtager en “hands-off” position, og faktisk at forløb ofte genbookes, da lærerne ikke inddrager aktiviteter og tilgange i egen undervisningen og derfor har behov for Fremtidsværkstedet som facilitatorer. Skæver man til teorien, findes svar der peger på at lærere fx. ikke vælger teknologiske værktøjer i mangel på self-efficacy (Jones et al., 2019) eller at de åbne processer ikke stemmer overens med formelle strukturer, fx. I form af curriculum (Walan & Gericke, 2022) og derfor er det svært for lærerne at vurdere en fluffy størrelse som en elevs kreative proces. Under vores besøg på Fremtidsværkstedet beskriver en ansat hvordan problemet handler om en gradvis kulturændring ift. at overføre disse tilgange til skolekonteksten, men spørgsmålet er om det overhovedet er hensigtsmæssigt at institutionalisere makerkulturen (Walan & Gericke, 2022)? Omvendt kunne man spørge om ikke vi trænger til at ryste posen siden den gamle reforms fejlagtige konkurrencefokus og (om)danne institutionerne?
Centrale fund fra empirisk undersøgelse
I vores observationer på Fremtidsværkstedet oplevede vi hvordan lærerne kontinuerligt henvendte sig til de ansatte, som afviklede et igangværende stopmotion forløb, når elever bad om hjælp ift. alt fra teknologiske eller analoge processer. Var det et udtryk for manglende self-efficacy eller en forvrænget forståelse af ansvar? For at blive klogere interviewede vi en af ansvarshaverne for stedet, som kunne fortælle hvordan der ofte hersker forvirring over hvem som er tovholder da lærere “pludseligt” kastes ind i en ukendt rolle i egen undervisning: “så smider vi en løve ind i buret … og den underviser skal jo ligesom alle mulige andre lærere opleve med teknologi og kende til det hele.” (T. Smith, personlig kommunikation, 19. februar 2025). Man har forsøgt at arbejde aktivt med problemet ved at tildele særligt engagerede elever fra skolerne rollen som Tech-ambassadører som får ansvar for at videreføre makerkulturen til skolerne, men problematikken synes ikke løst, da det fortsat er vigtigt at “… den lærer der booker det (forløb red.), har en rolle i det” (T. Smith, personlig kommunikation, 19. februar 2025). På Fremtidsværkstedet har man et håb om “det store vendepunkt”, hvor skolerne begynder at overtage makerkulturen. Men når de tiltag, man allerede har gjort sig ud fra de ressourcer man har adgang til, ikke virker tilstrækkeligt, kunne man spørge om der findes en løsning, som kan afhjælpe Fremtidsværkstedet med deres umiddelbart uløselige problem?
Alt dette, og mere til, har inspireret og givet os modet til et aktivt designarbejde med “the wicked problem”, hvorfra vi har skabt følgende designudfordring og forskningsspørgsmål:
Designudfordring
Hvordan kan vi skabe en løsning til Fremtidsværkstedet, der giver ansatte mulighed for at facilitere lærernes overførsel af makerspace-aktiviteter og -tilgange til deres skolekontekst?
Forskningsspørgsmål
Hvilke muligheder og begrænsninger eksisterer der på Fremtidsværkstedet ift. at facilitere overførsel af makerspace-aktiviteter og –tilgange til en skolekontekst og hvordan kan denne viden bidrage til implementering i andre kontekster?
Hvad siger forskningen?
Vi har gennemgået en række tekster om makerspaces, læring og lærerens rolle i kreative teknologiske læringsmiljøer.
Her er nogle af de vigtigste pointer fra vores litteraturreview:
Gravel & Puckett (2023) peger på, at lærere står i krydsfelt mellem krav fra elever, skolens ledelse og systemet generelt. Det skaber afstand – både praktisk og mentalt – til makerspaces, især når teknologien føles fremmed, eller det er uklart, hvad læreren skal gøre. For at få lærerne mere med, skal vi bygge bro mellem deres hverdag og makerspace-logikken.
Jones et al. (2020) argumenterer for, hvordan lærere gennem deltagelse i maker-orienterede efteruddannelsesforløb gradvist bevæger sig fra usikkerhed til handlekraft. Det sker gennem en kombination af formel læring (fx workshops), uformelle netværk og selvstændige eksperimenter.
Thestrup & Sandvik (2019) mener at makerspaces skal forstås som eksperimenterende og deltagelsesorienterede fællesskaber. Her indgår lærere sammen med elever og andre aktører som medskabere i udvikling af praksis.
Hsu, Baldwin & Ching (2017) fremhæver, at lærere har brug for både tekniske og pædagogiske færdigheder for at kunne facilitere åbne og eksperimenterende læringsforløb. De understreger at dette kræver tid, og praksisnære erfaringer.
Petrich, Bevan og Wilkinsom (2016) undersøger hvordan tinkering, og maker-pædagogik kan overføres til digitale læringsmiljøet. De viser hvordan lærere også online, kan facilitere kreative og samskabende processer.
Walan & Gericke (2022) gør os opmærksomme på, at lærere ofte fokuserer på det praktiske i makerspaces, men at de dybere læringsteorier bag ikke altid er tydelige.
Det skaber udfordringer i overførslen til skolens hverdag.
Walan & Brink (2023) viser at læreres rolle er afgørende for, hvad eleverne får ud af makerspace-aktiviteter. Deres deltagelse har betydning for elevernes samarbejde, refleksion og problemløsningsevne.
På tværs af alle teksterne ser vi altså, at det ikke er nok at give lærere adgang til materialer og aktiviteter. De har brug for støtte, tid, øvelse og en forståelse for hvordan de skal være en del af makerspace-kulturen.
Designprincipper #1
#01 Makerspacekulturen
Designløsningen skal tage højde for domænets arbejdstilgange hvor man arbejder undersøgelsesorienteret, anvender iterative processer, hvor vidensdeling og kollaboration er i højsæde, hvor fejl består af positive erkendelser mod ny læring, og baseret på dette hvor der hersker et mål om at opbygge deltageres self-efficacy og agency. Dertil anvender aktiv deltagelse og kreativ brug af teknologi.
#02 Forbind det lokale med det globale
Digitale teknologier og platforme kan udnyttes til at skabe forbindelser mellem lokale praksisser og globale fællesskaber af børn, undervisere og institutioner.
#03 Maker-mindset
Designløsningen skal baseres på en forståelse af makerspace som et mindset mere end et rum hvor enhver kontekst – fysisk eller digital – kan fungere som makerspace.
#04 Facilitering og positionering
Designløsningen bidrager til tanken om facilitering fra de forskellige aktører på Fremtidsværkstedet, hvor undervisere positioneres i en rolle, hvor de kan vurdere fra flere perspektiver. Dette med mål om at understøtte en kultur for medskabelse og selvudvikling fra både børn og voksne.
#05 Organisatorisk og strukturel hensyntagen
Designløsningen skal tage højde at overførslen af makertilgange samt aktiviteter kan overføres på trods af organisatoriske eller strukturelle udfordringer, såsom fx. Mangel på ressourcer.
4 svar til “Makerkultur til skolekontekst ”
-
Jeg synes det er spændende at læse om jeres arbejde med at få makerkultur med ind i skolekonteksten – og det er super genkendeligt i min egen praksis, at det kan være svært at få det til at spille med både skolens rammer og ens rolle som underviser.
Som underviser i fag som ikke nødvendigvis er præget af teknologi i samme omfang som dem jeg selv underviser i, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor vigtigt det er at undervisere ikke føler de skal være teknologieksperter, og måske handler det i virkeligheden mere om, at man får mulighed for at være nysgerrige sammen med eleverne og kunne stille åbne spørgsmål, som makerkulturen lægger op til?Personligt synes jeg det kunne være fedt med små praksisfællesskaber, hvor undervisere selv får lov til at eksperimentere og være kreative, uden at det skal føre til et færdigt produkt med det samme. I og for sig skal man som underviser give slip på kontrollen, og det er nok også her at kulturen på den enkelte skole gør en kæmpe forskel, for hvis der er plads til at prøve ting af, og fejle (og ressourcer), tror jeg at langt flere undervisere ville kaste sig ud i det.
Det lyder i hvert fald spændende, god vind med jeres projekt 🙂
-
Hej Fremtidsforskerne,
Det er et super interessant felt, I har bevæget jer ud i. Jeres observationer på Fremtidsværkstedet rejser nogle spændende spørgsmål om self-efficacy og ansvar i undervisningen – Som I selv skriver: er det primært lærernes manglende teknologiske kendskab/selvsikkerhed eller et spørgsmål om uklare roller og forventninger, der udløser udfordringen?
Jeg synes, det er interessant, hvordan jeres projekt omhandler “mødet mellem to kulturer” og herunder særligt facilitators rolle. Hvis lærerne pludselig “kastes ind i buret”, som I beskriver det, hvordan kan man så styrke deres ståsted, så de ikke bare er passive deltagere, men også føler sig som en aktiv del af makerkulturen? Kan faciliteringen af deres rolle tilpasses, så de i højere grad oplever agency og tager ejerskab over processen?
Jeres designprincipper rammer bredt, og jeg ser frem til at følge med og læse mere om jeres projekt! 🙂
-
Hej Fremtidsforskerne
Hvor er det fedt, at I arbejder med et sted som Fremtidsværkstedet – jeg kendte ikke til det før, men er så absolut blevet draget af jeres introduktion dertil.
Særligt bliver jeg fanget af jeres overvejelser omkring lærerens rolle, når de booker et forløb hos Fremtidsværkstedet. Jeg ved ikke om det findes i forvejen, men er der nogle “guidelines” eller “3 gode råd-ish” til lærerne, når de booker forløbet? Jeg forestiller mig, at det kan være særligt svært at kende sin “rolle” i et nyt læringsrum, hvor spillereglerne er nogle andre, end dem man er vant til. Måske kunne det også være relevant at se på, om nogle lærere oplever en form for “rolletrussel”, når de skal bevæge sig væk fra den traditionelle lærerrolle og ind i en mere eksperimenterende og usikker position?
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om I måske har kigget ind i co-teaching? Måske det kunne tænkes ind i mindre forløb mellem lærere og medarbejdere på Fremtidsværkstedet, så forløbene ikke “bare” bliver på Fremtidsværkstedet, men at tilgange og mindset måske kommer med tilbage på skolen? Det kunne i hvert fald være interessant at se om det kunne medvirke til en styrket self-efficacy hos lærerne.
Jeg glæder mig til at følge med i jeres arbejde og proces, for der er ingen tvivl om, at I ikke bare har store ambitioner med jeres projekt, men også tusindvis af ideer!
-
Hej Fremtidsforskerne
Spændende projekt i har gang i!
Vi lægger mærke til jeres fokus på facilitering af læreres overførsel af aktiviteter/tilgange og hvordan det er et ‘wicked problem’ – godt indfanget.
I har allerede berørt det lidt ift. makerspaces, men perspektivet på læring i eksperimenterende fællesskaber virker super relevant her – vi står lidt et sted som jer hvor vi skal finde ud af hvordan lærerne kan ‘facilitere’ AI med deres elever, og har fundet ud af at det kræver mod, nysgerrighed og villighed til at eksperimentere.
Så måske kan I tænke ind i hvordan I kan facilitere en ramme for det eksperimenterende fællesskab og modige lærere, som vejen til overførsel af aktiviteter/tilgange?
Vi tænker især her på ‘at smide en løve ind i buret’ – stakkels undervisere 😀
Jeg tænker at mange lærere ikke har den her makerspace-forståelse/tilgang, og måske slet ikke er klar over at det er en ting – har i tænkt over om i kan ‘forventingsafstemme’ (or something like it) med lærerne før de kommer?Gode og interessante overvejelser og åbning af perspektiver om, om det er hensigtsmæssigt at institutionalisere makerkultur – virkelig relevant og viser at i er ‘tro’ mod domænet.
Opklarende spørgsmål: I skriver “(…) hvor undervisere positioneres i en rolle, hvor de kan vurdere fra flere perspektiver” – hvad tænker i konkret med at underviseren kan vurdere fra flere perspektiver?
Super godt arbejde!
Vi glæder os til at følge jeres proces – og i er velkommen til at skrive for uddybninger/opklarende spørgsmål 🙂AltF3
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.