PF4: Kompetencer i forandring
Udgangspunkt og formål
Den sidste portfolio-opgave handler om at reflektere over læringspotentialerne i nogle af de IT-værktøjer og praksisser, som er blevet introduceret i dette kursus (og ligeledes i forbindelse med jeres projekter på Digitale Læringskontekster), samt de kompetencer der bliver påkrævet, dem som mister deres relevans, og dem som er i forandring.
NB: digitale kompetencer
Undervisningsaktiviteter
[Tyvstart_slides_og_video er tilgængelige fra fredag d. 28. november]
Mandag d. 1. december
kl. 12.00-13.30: videomøde med opgavestart til PF4
kl. 23:59: deadline til at angive Hvad skriver du om?
Tirsdag d. 2. december
kl. 13.00: deadline til annotering af tekster
kl. 14:00-15:30: videomøde med diskussion om tekster og annoteringsopgave
Fredag d. 5. december
kl: 12:00: deadline til aflevering af udkast (PF4 + samlet portfolio)
kl. 12.00-16.00: lærerne kommenterer skriftligt
kl. 16.00-17.00: videomøde med generel feedback (se noter og optagelse)
DEADLINES
Mandag d. 1. december kl. 23:59: Hvad skriver du om?:
Tirsdag d. 3. december kl. 12.00: Annotering af pensums tekster
Fredag d. 6. december kl. 12.00: aflevering af udkast af PF4 + prøve-udskrift af samlet portfolio
NB: Aflevering af portfolio: fredag d. 13-12-2024 kl. 12.00 (men i burde være allerede færdige d. 6.12!)
Opgaveformulering portfolio #4
Portfolio #4: Diskussionsopgave om digitale kompetencer – 2 sider
I denne runde skal I skrive, hvad der svarer til et diskussionsafsnit i en større opgave. Det betyder, at opgaven fx ikke rummer en systematisk indsamling af empirisk materiale og analyse heraf. I stedet skal I trække på de erfaringer, I har gjort jer med jeres cases og projekter og diskutere disse ud fra relevant teori.
NB: vælg ÉN af de tekster om digitale kompetencer og ÉN case, eller foreslå en ny case efter aftale med underviserne.
Diskutér: Hvordan kan man forstå digitale kompetencer og hvilke kompetencer kommer i spil i jeres undersøgelser? Tag udgangspunkt i de cases/projekter og de pointer i er kommet frem til. Det kan både være cases fra litteraturen, fra jeres tidligere portfolio-opgaver eller fra jeres erfaring som lærere og/eller mediebrugere mm.
Du kan læse et forslag til format og struktur for opgaven
Hvad overvejer du at skrive om? – vi indsamler jeres ideer i denne fil (linket kommer)
(deadline: –> mandag d. 2.2 kl. 23.59).
Litteratur til Portfolio #4
Litteratur
1. Se annoteringsopgave
2. Hver studerende skimmer og gerne (gen)læser
Fra tekstbogen (Dalsgaard & Ryberg, 2022), kapitlet 1 (især side 26-33) og
det centrale afsnit om ”Det Digitale Læringsrum” (s. 61-121),
som rammesætter praksisser og værktøjer. Det anbefaler vi at I læser før i går i gang med at skrive
mindst to af teksterne i “pakkerne” eller en af de ”ekstra læsninger”.
3. Derudover skal I finde jeres egen case med afsæt i jeres tidligere portfolio-afleveringer, egne erfaringer eller litteratur. Nedenstående litteratur indeholder eksempler, og I skal læse 1-2 tekster til inspiration for jeres egen case (eller finde egen litteratur).
Ekstra læsninger – tekster til inspiration til cases
Video til inspiration: CD om Kompetencer og digitale kompetencer (+ PDF-fil med slides og links)
CD/FCs EMU-artikler om digitale kompetencer og digitale fællesskaber:
NB: det handler om ’formidlingsartikler’ med litteraturhenvisninger til uddybning
– Samskrivning som vej til kollaborativ vidensopbygning
– Informationsvurdering: Lateral læsning som byggesten til flokimmunitet
Artikler som rammer flere vinkler om kompetencer og teknologi
Jensen, Jakob Linaa, & Tække, Jesper (2018). Ch. 8. Cognition, undervisning og læring. I Sociale medier. Samfundslitteratur, s. 121-132. (OneDrive)
Med et overblik over Paulsen og Tækkes teori om tre faser af mediebrug i skolen.
Artiklen er skrevet tidligere, men kan godt læses “i dialog” med Fawns overvejelser om “entangled pedagogy”.
Wineburg, S., & McGrew, S. (2017). Lateral Reading: Reading Less and Learning More When Evaluating Digital Information (SSRN Scholarly Paper No. ID 3048994). Rochester, NY: Social Science Research Network. Retrieved from https://papers.ssrn.com/abstract=3048994 [ca 50 s.] (vælg “Open in Browser”)
En kritik af traditionelle tilgange til informationsvurdering og læsning på nettet.
Undervisningsmaterialer er tilgængelige her: https://sheg.stanford.edu/ -se især Civic Online Reasoning (registrering påkrævet)
Haider, J., & Sundin, O. (2019). Invisible Search and Online Search Engines: The ubiquity of search in everyday life. New York: Routledge. https://doi.org/10.4324/9780429448546 [150 s.] (nu i OneDrive)
En ny vinkel til informationssøgning og -vurdering, med “infrastrukturel meningsdannelse” som læringsmål. En vigtig og ambitiøs bog.
Kapitel 3 forklarer, hvordan en søgemaskine fungerer.
Se også Olof Sundin i denne video om kildekritik (på svensk, med danske og engelske undertekster)
Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) (2018). Teknologiforståelse, digital dannelse og computational thinking. Årg. 11 Nr. 19 https://tidsskrift.dk/lom/issue/view/7430
Tidsskriftet udgiver en række artikler med fokus på forskellige uddannelsestrin og faglige vinkler.
Caeli, Elisa Nadire (2020). Teknologiforståelse. Aarhus Universitetsforlag.
Mehlsen, C., & Hendricks, V. F. (Red.). (2019). Like: Shitstorme, fake news, fear of missing out, what’s not to like? Center for Information og Boblestudier (CIBS), Københavns Universitet. https://digitaluddannelse.org/bogen-like/ (direkte link – kan annoteres med Hypothes.is)
Tekstbog finansieret af TrygFonden med stor vægt på psykologien bag online adfærd.
O’Donovan, M. (2019). A commentary on digital academic literacy. Towards a definition that honours agency in social practices.Aarhus Universitet. (OneDrive)
Et fint overview og opsummering af frameworks for ‘digital literacy’ på universiteter rundt i verden, som også er relevant for andre uddannelsestrin og professionel udvikling ift. fokus om ‘agency’.
Ito, M. (2010). Hanging out, messing around, and geeking out: kids living and learning with new media. Cambridge, MA: MIT Press. (OneDrive) [link til library.au.dk] Læs ‘introduction’ + ‘Media Ecologies’ (s. 30-78)
Når i læser denne tekst kan I forsøge at reflektere over, hvilke potentialer de forskellige uformelle ‘participation genres’ kan have for formel, institutionel undervisning.
Anderson, T., & Dron, J. (2010). Three generations of distance education pedagogy. The International Review of Research in Open and Distance Learning; Vol 12, No 3 (2011): Special Issue – Connectivism: Design and Delivery of Social Networked Learning. http://www.irrodl.org/index.php/irrodl/article/view/890 (til annotering: OneDrive)
I denne artikel opsummerer Dron & Anderson tre pædagogiske tilgange til fjernundervisning. Herunder den lidt radikale Connectivism-tankegang, som har som udgangspunkt at læring sker, når man skaber relationer mellem informationer. Her har man taget ideen om selvstyrede læringsaktiviteter meget langt… Artiklen er især relevant for dem, som har erfaring med MOOCs.
Horn, M. S. (2018). Tangible Interaction and Cultural Forms: Supporting Learning in Informal Environments. Journal of the Learning Sciences, 27(4), 632–665. http://ez.statsbiblioteket.dk:2048/login?url=https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/10508406.2018.1468259 (kan annoteres direkte)
Også om ressourcer til læring i museer og andre uformelle sammenhænge.