didaktik.tak

#5 CDC-modellen 🛠️🏠🏠🏠

Udarbejdet af didaktik.tak:

Vi har lavet en kollaborationsmodel, der skildrer hvordan samarbejder kan opstå på tværs af lande, regioner, skoler, kulturer mm. I vores model har vi konkret skildret samarbejde på tværs af lande, med en fælles digital ramme, som er skildret med de tre programmer i midten. Hvert hus medbringer sin egen individuelle medieøkologi, som både sættes i spil individuelt, men som også kan udvide praksisfællesskabet og blive til en fælles medieøkologi.

Det er en dynamisk proces, hvor hvert hus har en selvstændig rolle samtidig med, at de har en værdi i det større fællesskab. I dette eksempel har vi udvalgt Zoom, CoSpaces og Padlet som den fælles digitale ramme for det kollaborative samarbejde. I fremtiden kunne man (vi) dog designe en platform, der integrerer elementer fra alle tre programmer. Det kunne desuden være relevant med en sprogoversættende AI, der kunne bidrage til bedre internationalt samarbejde. Denne fremtidige platform ville gå under navnet “didaktik.tak” 😉

Hvordan ville modellen fungere I det uformelle rum?

Hvilke fordele/ulemper finder I ved modellen?


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

6 svar til “#5 CDC-modellen 🛠️🏠🏠🏠”

  1. saband Avatar
    saband

    Hej Didaktik-tak

    Spændende projekt I har haft gang i og meget inspirerende. Jeres visuelle blogposts er indbydende og vi ser tydeligt, at I har gjort et stort stykke arbejde i jeres proces.

    I det uformelle rum ser vi mange muligheder med både cospaces og padlet. De giver nogle gode muligheder for leg og samspil, men hvor der ikke decideret er et læringsformål, men snarere en mulighed for sjovt samspil og samarbejde mellem børnene. Derudover kunne man med eller uden fagpersonen gøre det mere eksperimenterende. Der er mulighed for at børnenes individuelle interesser kan komme i spil og som de her kan få muligheden for at dele med hinanden. Der kunne skabes et uformelt værksted hvor børnene kan komme og gå, deltage synkront (og asynkront for børn der måske ikke har mulighed for at komme afsted). Overordnet ville aktiviteten være afhængig af en fagperson som skal guide og støtte børnene i deres digitale kompetencer.

    Tak for spændende læsning og inspiration 😊

    God jul,

    //STJJ

    1. soflju Avatar
      soflju

      didaktik.tak for jeres svar!

      Vi er glade for at I kunne lide det. CoSpaces er en mangfoldig teknologi!

      God jul! Vi er sikre på at julemanden og nissefar når frem med gaverne i år 😉

      /didaktik.tak

  2. marcey Avatar
    marcey

    Hej didaktik-tak.

    Super fint at tænke skolen ind i det uformelle rum, her opnår eleverne en større praktisk forståelse og udfordrer, på en anden måde end vanligt, deres selvstændige tænkning i en længere proces. Det globale samarbejde kan skabe netværk på tværs af landegrænser, hvilket vil udvide elevens viden og (netværks)ressourcer, og åbne for nye kreative processer.

    Hvordan tænker i at man kan motivere lokalt, til global kollaboration; hvad skal fordre elevernes motivation/drivkraft?

    Med venlig hilsen

    Det turbo didaktiske taktiske hold

    1. jetbec Avatar
      jetbec

      Kære Det turbo didaktiske hold

      didaktik.tak for jeres spørgsmål.

      Ifølge Resnick er passion for projektet afgørende. Derfor er det et godt spørgsmål I stiller.
      I vores workshop tog vi udgangspunkt i julemanden, hvem kan ikke blive motiveret af ham 😉

      Men ellers tænker vi at Klafkis epokale nøgleproblemer kunne være et sted at starte, for at vælge nogle problemstillinger som eleverne måske kender til, fra verdenen udenfor skolen. Og på denne måde kan det skabe noget drivkraft. (Herunder 3. bølge)

      Glædelig jul

      /didaktik.tak

  3. emmjen Avatar
    emmjen

    Fed model, som rummer gode muligheder for internationalt samarbejde. Umiddelbart tror vi at den vil fungerer fint. Dog er det en model, som kræver meget planlægning, hvilket vi tænker kan blive en udfordring i det uformelle rum. Vi er nysgerrige på hvordan I tænker, at man kan styre i et uformelt rum? Vi tænker at det uformelle rum ikke kan planlægges. Det der sker der kan ikke styres.

    Hvilke fordele/ulemper finder I ved modellen?

    En fordel er klart de muligheder som modellen skaber i forhold til internationalt samarbejde. Via teknologier åbner den op for kollaborativ læring og vidensdeling mellem skolerne. En ulempe kan opstå når hver skole skal medbringe deres egen medieøkologi til den fælles. Det kræver at alle parter forstår medieøkologierne, hvilket jeg tænker kan være påvirket at kultur.

    Vh. Didaktisk Fusion

  4. claste Avatar
    claste

    Kære Didaktik-tak

    Vi synes, at I har udarbejdet en rigtig flot model, som er godt og kreativt illustreret.
    Det lyder rigtigt interessant, at hvert land/skole kan medbringe sin egen medieøkologi, som både kan blive til en fælles medieøkologi. Der er også mulighed for, at ligheder og forskelle træder markant frem for eleverne.
    Det lyder rigtig spændende med jeres tiltænkte platform, hvor I virkelig får sammensat fællesskabet i jeres sprogoversættende AI-idé. I det uformelle rum kan modellen udvides til en bred vifte af muligheder, hvor man virkelig kan tilpasse det i mange temaer og fag.
    Vi foreslår, at I gør det endnu tydeligere i modellen, at man både kan arbejde synkront og asynkront på kryds og tværs.

    Med venlig hilsen
    Cklasfananas

Skriv et svar