didaktik.tak

#2: Alene sammen i køkkenet 🍝

didaktik.tak har været en tur i køkkenet. Klik på billedet for at se den fulde video:

Creativity arises not exclusively in individuals, or in culture, but in the interaction between the two” (Thomsen & Gauntlett, 2013) 


Gennem en udforskning af en online madlavningssession har vi fordybet os i samspillet mellem personlig og kollektiv kreativitet, med teknologi som bindeled.

Vi oplevede, at selvom vi var fysisk adskilte, blev vores aktivitet en fælles oplevelse – madlavning blev en kultur, selv i den virtuelle verden. Kreativiteten er ikke en ensom rejse, men snarere en kollektiv udforskning, hvor nye perspektiver og ideer opstår. Her kan COC modellen være en fordelagtig måde at anskue processen på. (Fig. 1) 

Undervejs i forløbet hjalp og inspirerede vi hinanden, via onlineplatformen Zoom. Vi kommunikerede synkront i planlægningen og under selve madlavningssessionen. Forberedelserne op mod sessionen foregik asynkront . (Baym, 2015)

Online madlavning kan anvendes i mange pædagogiske sammenhænge og vi har haft spændende diskussioner herom. F.eks. vores idé om “Online Social Dining” – En online platform, hvor der laves mad og spises sammen. Et forum hvor alle, men særligt ensomme kan deltage. Udover deltagerne foreslår vi, at der skal være en didaktisk tovholder, som kan være med til at inddrage og støtte samtalen deltagerne imellem 😃

I medierne debatteres skærmtid! Vi skal væk fra skærmene for at skabe ægte nærvær. Men hvad er ægte nærvær, og er det rent faktisk også muligt at skabe ægte nærvær ved at gøre noget sammen online?

Figur 1 – Cultures of Creativity (COC)
(Thomsen & Gauntlett)
Litteratur

Baym, Nancy. K. (2015). Personal connections in the digital age. Cambridge, UK ; Malden, MA: Polity. s.1-23

Goffman, E. (1959). The presentation of self in everyday life. Bantam Doubleday Dell Publishing Group.

Thomsen, B. S. & Gauntlett, D. (2013). Cultures of Creativity: LEGO Fonden. Lokaliseret 12.05.2021 på https://www.legofoundation.com/media/1073/cultures-of-creativity-lego-fonden-2013.pdf


Udgivet

i

af

Kommentarer

13 svar til “#2: Alene sammen i køkkenet 🍝”

  1. klaust Avatar
    klaust

    aha! her er det! vi ses senere

  2. klaust Avatar
    klaust

    Interessant format. En med opskriften og 4 med madlavningen. Kunne det være sket, mens den med opskriften også lavede maden? Hvis nu den ene person vidste en masse om retten, der skulle laves, så ville hun eller han jo kunne demonstrere muligheder og metoder – udvidet tv-kok…

    Den med hvidløget fungerer fint. Alle ved, at det ikke kan lade sig gøre, så derfor gør vi det. En leg med hvad nærvær er og hvad skærm er. interessant spørgsmål det med nærvær og skærm. Jeg oplever faktisk, at zoom kan være meget privat, nært. Det oplever jeg også, at messenger kan, fordi der både er billeder og tekst og når jeg sidder i en sofa og snakker med nogen et andet. Eller en telefon for den sags skyld.

    Jeg ville ikke undvære disse muligheder. men jeg tænker hele tiden i at formattere. hvad skal vi sammen og hvordan kan vi gøre det? Hvilke elementer skal kombineres, som f.eks. mad og zoom, analog og digital.

    Det er konstruktionen, det kommer an på i en både-og tænkning og ikke i en enten-eller tænkning, hvor skærm er en ting og ikke-skærm er en anden. i den her enten-eller tænkning er der kun to tilstande. nær eller fjern. i en både-og tænkning er der et utal af muligheder og nogle aktualiseres så.

    Jeg må reflektere over et medies muligheder for at kunne skabe en måde, jeg vil anvende noget på. Jeg nøjes ikke med at spørge, hvad en teknologi kan, men hvad jeg vil have den til at kunne…

    1. jetbec Avatar
      jetbec

      didaktik.tak for dit bidrag i debatten om mediers potentialer🤓
      Vi er enige i, at debatten om skærmtid er voldsomt forenklet i medierne. Det skal, som du skriver, ikke anskues som enten-eller, men både-og. Derfor må vi være særligt interesseret i, hvornår skærme kan give mening.. Og det mener vi bl.a, de kan være for ensomme personer. Endvidere kan netop det, at gøre/lave noget sammen og være sammen om et fælles tredje, være med til at skabe ny kultur og være ikke mindst være relationsdannende.
      Men hvad skulle der til, for at du dukkede op til online dining?😁

      Venlig hilsen didaktik.tak

  3. marcey Avatar
    marcey

    Super god madlavnings video, hyggeligt med en lille melodi over👍. Det fungerer rigtig fint med en tovholder, som jo også illustrerer jeres idé om at spise sammen online med en tovholder. Det giver videoen charme, at nogle vælger at sætte sit eget præg på retten (Jette det vil vi også prøve😊😊😊) I forlængelse af dette kunne det være interessant at spørge nærmere ind til, om jeres kulturelle forskelle har haft indvirkning på jeres bearbejdelse af retten?

    I relation til Jeres spørgsmål:
    Kort opsummeret, definerer Retskrivningsordbogen at nærvær; er at rette sin opmærksomhed og interesse mod andre.
    Men definerer vi nærvær således, eller oplever man nærvær forskelligt alt efter hvilken social arenaer man bevæger sig i, og/eller er nærvær kulturelt betinget?

    Med venlig hilsen

    Det turbo didaktiske hold

    1. sebvin Avatar
      sebvin

      Tak! 🙂 Ift. dit første spørgsmål, så har det da helt sikkert haft en indvirkning. Vi fik jo ChatGPT til at udvælge retten og give instruktioner til, hvordan maden skulle laves. Men her fik vi så frie tøjler til at vælge, hvordan vi ville lave retten, og hvorvidt/hvor nøje vi ville følge de instrukser. Selvom det var en simpel pastaret, så var vores tilgange og slutresultatet relativt varieret. Undervejs udvekslede vi mange idéer og forslag til, hvordan man fx skulle skære sin basilikum, hvordan man laver frisk pasta etc. Vores forskellige tilgange og dertilhørende resultater skildrer meget godt, at vi har nogle kulturelle forskelle. Et eksempel kunne være, at Sebastian hældte vodka i pastasaucen, hvilket skyldes en kulturel påvirkning af TikTok-trends, som i dette tilfælde har påvirket hans tilgang til maden. Dette inspirerede Jette, der tilføjede vodkaen til sin egen ret. Man kan måske ikke helt kalde det vi fik skabt for en fælles kultur efter en enkel pastaret, men vi fik i hvert fald skabt en masse vidensdeling og læring på baggrund af vores forskellige kulturer, både ift. tips til madlavning, men også om hinanden på tværs af gruppen.

      Ift. dit andet spørgsmål, så er der jo talrige subjektive definitioner på, hvad nærvær er, eller om ikke andet, hvad der giver en enkeltperson følelsen af nærvær. Men skal man se nærværs-definitionen ud fra et større samfundsmæssigt perspektiv, så vil forskellige kulturer da helt sikkert også kunne definere det forskelligt. Andre følelsesmæssige elementer som fx kærlighed, ville nok også kunne defineres på mange forskellige måder i forskellige kulturer, så vi tænker, at det samme må gælde nærvær. Vi vil umiddelbart mene at nærvær kræver mere end interesse og opmærksomhed, men at et handlingsmæssigt/fysisk element også er nødvendigt.

      Tager man de helt store meta-briller på, har mennesket selvfølgelig også nogle fællestræk, så på et basalt niveau, vil nærvær opleves/forstås på samme måde. Den måde hvorpå en nyfødt baby føler nærvær og/eller tryghed hos sin mor, er universelt på tværs af kulturer. Men hvordan den baby vokser op, og senere i livet kommer til at forstå nærvær, vil nok bl.a. afhænge af kultur og de dertilhørende sociale arenaer denne kommer til at tilhøre.

      Med venlig hilsen didaktik.tak!

  4. Szlegaard Avatar
    Szlegaard

    Hej med jer!

    Et bud er, at det for mange mennesker, de mere sårbare og/eller letpåvirkelige af slagsen, er nemmere at overskue nærvær og være mere nærværende, når man har mulighed for at trække sig og ikke skal forholde sig til andre fysisk. Afhængigt af nærværets definition i den specifikke kontekst, er der måske mulighed for en decideret opkvalificering, da der er mange faktorer man er fritaget for at tage stilling til. Så i et online-fællesskab, hvor fx tale er uformelt vedtaget som værende en stor del af definitionen af nærvær, er et bud, at her kan nærværet stortrives. Det modsatte gør sig selvfølgelig også gældende i andre online-fællesskaber. Og så er vel en del komponenter, som man ikke kan overføre til online-fællesskabet. Hvis man eksempelvis vægter muligheden for berøring højt, som værende nærvær, kan man ikke lige hente oxytocin gennem skærmen. Et bud er, at eksempelvis også spejlneuroner ikke fyrer lige så stærkt afsted, når man ikke sidder fysisk samme sted.

    /STJJ

  5. julkris Avatar
    julkris

    God video. Lidt ærgerligt, at man bliver nødt til at forlade siden for at se den …
    God idé med ’Online Social Dining’! Det tror jeg egentlig, at der var mange der gjorde brug af under COVID-19. Og når der så bliver spurgt indtil ’ægte nærvær’, så findes der allerede mange online-fællesskaber, hvor de deltagende aldrig har mødt hinanden i virkeligheden, men kun online. Det er også en form for nærvær, men den fysiske del er ikke en del af ligningen. Jeg tror specielt Millinials og Gen Z (måske lidt generaliserende??) har gjort brug af dette fællesskab i form af Twitch, Discord osv. Så spændende koncept-tanke!

  6. malstru Avatar
    malstru

    Tak for at vi måtte se med 🙂

    Vi starter lige med at svare på jeres spørgsmål:

    Vi synes I selv gennem jeres video formår at være nærværende. Det at være nærværende tænker vi i høj grad handler om at være synkrone, da det giver mulighed for bedre at kunne aflæse hinanden følelser og fornemme de mennesker man er i “rum” med. Nærvær skabes af, at man er tilstede og deltagende i det man er i, hvilket også kan skabes via skærm eller online tilstedeværelse.

    1. malstru Avatar
      malstru

      Vh. Didaktisk Fusion

  7. malstru Avatar
    malstru

    Som feedback på jeres video synes vi det er en god video som fint beskriver jeres proces. Vi savner dog lidt at Nikolines rolle var lidt mere tydeliggjort, i det hun ikke laver mad. Samtidig synes vi, at Nikoline med sine deltagende spørgsmål er god til at skabe nærvær. Det samme gør sig gældende med Camilla og Jette, som deler hvidløg (sjovt indslag).

    Derudover er jeres video meget uformel. Både i forhold til forskellige ingredienser men også i forhold til Sebastian, som græder pga. løg. Det giver noget dybde. Samtidig skaber I en legende tilgang og personlighed til opgaven ved at benytte farver og GIFs som en del af jeres design.

    Vh. Didaktisk Fusion

  8. freros Avatar
    freros

    Super sjovt at I har fået ChatGPT til at lave opskriften på jeres ret. Det leger med den fysiske og digitale verden på et andet niveau end blot digitale teknologier som kommunikationsmiddel, som opgavebeskrivelsen lægger op til. Sjovt at I leger med Zoom, hvor Jette får hvidløg fra Camilla. Det gør, at I får et mere afslappet rum, der formentlig gør oplevelsen mere ægte og hyggelig.
    Det er interessant med hele “vodka i sovs”-oplevelsen, hvor Sebastian fortæller om sin verden (og tør man sige kultur), og Jette så inspireres og tager det med ind i sin verden. Dermed bliver der skabt en fælles kultur mellem de to og fællesskabet styrkes.
    Vi studser os lidt over, at Nikoline ikke laver mad/spiser. Er dette planlagt? Det er nu ikke fordi det ødelægger fællesskabet, tværtimod, så er det lidt sjovt, at hun bliver tovholder og observerer de andre og kommenterer herpå.
    Meget interessant at diskutere “Online Social Dining”. Det kendte vi ikke til, men det har da uden tvivl sat nogle tanker i gang, især omkring ensomme, der forhåbentligt kan få noget socialt gennem det.
    Vi har i vores gruppe analyseret en del på denne her opgaves indvirkning på vores interne kultur i studiegruppen, så det er en anden tilgang til kultur, at I forstår madlavningen som en kultur i sig selv og ikke som en aktivitet, der skabes af og påvirker en kultur. Det har givet os stof til eftertanke 🙂

    For at besvare jeres spørgsmål omkring hvad nærvær er, og om det kan være online: Vi tænker umiddelbart både og. For det ligner jo, at I skaber nærvær, når I står og laver mad sammen, men som Nikoline også siger i videoen, så er det jo forskellige retter, I egentlig ender med. Det bliver måske et opstillet nærvær, der til tider kan være nok for folk, f.eks. ensomme, som I også skriver, men kan det erstatte fysisk nærvær? Vi tænker, at det kan bidrage til kulturen i et fællesskab, men at det ikke nødvendigvis er rammer, hvori der let kan opstå lige så meningsfyldt nærvær, som der kan opstå fysisk.

    1. freros Avatar
      freros

      Hilsen Cklasfananas

Skriv et svar