Blog post 4- Fra Udkantsdanmark til Uganda

Sjusk med den sociale agent 

I runde 2 har vi planlagt den samme praksis som ved runde 1. vi sætter børnene i gang med at lege og stopper dem. Pædagogen fra stuen er kaldt til et møde, og vi har derfor børnene alene. Børnene spørg efter pædagogen allerede fra start. 
Da børnene har leget i 20 min. Samler vi dem ved bordet. Børnene er lidt mere “levende” i dag og urolige. Børnene spørg forsat efter pædagogen. 

Vi forsøger at generere billeder og fastholde børnenes interesse, trods uro. Pludselig hopper en dreng ned fra stolen og legen bliver fysisk. I forlængelse af den fysiske leg, forbliver børnenes arousal høj, og vi må til sidst sande, at vi ikke kan gennemføre aktiviteten og lave børnebogen sammen med børnene. Vi sender derfor børnene ud på legepladsen til de andre og går i tænkeboks.  

Vi sad begge tilbage med følelsen af at have været dagens magtesløse vikar. Det må betyde at relationen til de voksne betyder noget for børnenes miljø i det uformelle, eksperimenterende rum.  
Vi er enige om at vi må ændre praksis i billedegenereringsfasen. Vi må ned i børnehøjde, og fange børnenes fortællinger og leg, imens den sker, så børnene ikke oplever at legen sættes på pause mens der generes. Vi skal respektere det uformelle, og stilladsere frem for at bremse legen. Vi bliver derfor også nødt til at hjælpe den voksne mere på vej, være mere tydelig omkring, hvad vi forventer af deres relation til børnene- vi har brug for de griber børnene og stilladsere, der hvor vi som facilitatorerer, uden relationer, ikke har forudsætningerne for at nå dem.  

Denne oplevelse kan understøttes med teorien om Den deltagende pædagog, og hvad den deltagende pædagog- som en del af det eksperimentelle fællesskab skal byde ind med, som værende deltageren med erfaring.  
 

Transformationen 

Vi bliver undervejs meget overraskede over at børnenes leg er så parallelt som de viser os. Vi finder dog ud af at det ikke er en barriere for vores projekt. Vi formår at bringe børnene sammen ved at skrive deres forskellige lege-historier ned i AI og beder AI om at skabe en fortælling hvor børnenes universer smelter sammen. Det lykkedes, og børnene begynder at hive de andre børns karaktere til sig, og reflektere sammen over det output der kommer fra sangene. Da børnene kommer tilbage til runde 2, ser vi pludselig at børnene er mere sammen om det de bygger. Nogle bygger de samme ting, men orienteret i hinandens byggerier, andre bygger hver for sig, til deres fælles output i AI. Et eksempel på dette er bondegårdsholdet, der ender med at lave et fælles billede, hvor de hver især bygger mere og mere der skal ind i billedet.  

Børnene er dybt engageret i processen, de kaster om sig med promts, beder de voksne om at tage billeder, og spare med hinanden om legens udvikling.  

Kan kroppen komme med?
Hvis vi skulle videreudvikle forløbet, kunne vi forestille os at lade børnene arbejde endnu mere kropsligt og performativt med deres fortællinger. Et konkret greb kunne være, at børnene leger, at de producerer musikvideoer til de sange, de fik lavet dagen inden, samtidig med at vi promptede. På den måde kan børnene forblive i deres egen leg og i det kreative flow, mens teknologien understøtter og forstærker deres ideer. Dette vil give mulighed for at bygge videre på barnets egen energi og engagement, som vi erfarede var en afgørende faktor for deltagelse og fællesskab. 

Vi vil også gerne udforske brugen af Augmented Reality, eksempelvis gennem en app som EyeJack, hvor børnene kan fotografere deres figurer og sig selv. Her kan figurerne enten optræde i virkelige omgivelser eller blive til små animationer og GIFs, som børnene selv designer med hjælp fra de voksne og generativ AI. Ved at kombinere fysisk leg med digitale udtryk får børnene mulighed for at tage deres figurer og historier med ud i rummet på nye måder og opleve en tydelig sammenhæng mellem deres handlinger og det visuelle output. 

På denne måde kan vi i afhjælpe, at teknologien ikke fungerer som en “pause klods” eller et krav om omstilling, men derimod bliver et naturligt redskab og en kreativ forlængelse af børnenes egen fortællelyst. Resultatet bliver et mere dynamisk læringsmiljø, hvor krop, leg og teknologi arbejder sammen om at skabe en fortælling i bevægelse. 

Det globale blik

Spørgsmål:

Hvilke resultater fra vores aktivitet kunne være interessante at dykke ned i?

Valget af målgruppen er baseret på åbenheden for den kreative eksperimenterende tilgang, i rammer der tillader en aktivitet der ikke er målstyret. Vil vi kunne gennemføre aktiviteten i indskolingen?

Vi er nysgerrige på hvilke spørgsmål der dukker op hos jer- spørg løs:)