Blog post 4- Fra Udkantsdanmark til Uganda

Sjusk med den sociale agent 

I runde 2 har vi planlagt den samme praksis som ved runde 1. vi sætter børnene i gang med at lege og stopper dem. Pædagogen fra stuen er kaldt til et møde, og vi har derfor børnene alene. Børnene spørg efter pædagogen allerede fra start. 
Da børnene har leget i 20 min. Samler vi dem ved bordet. Børnene er lidt mere “levende” i dag og urolige. Børnene spørg forsat efter pædagogen. 

Vi forsøger at generere billeder og fastholde børnenes interesse, trods uro. Pludselig hopper en dreng ned fra stolen og legen bliver fysisk. I forlængelse af den fysiske leg, forbliver børnenes arousal høj, og vi må til sidst sande, at vi ikke kan gennemføre aktiviteten og lave børnebogen sammen med børnene. Vi sender derfor børnene ud på legepladsen til de andre og går i tænkeboks.  

Vi sad begge tilbage med følelsen af at have været dagens magtesløse vikar. Det må betyde at relationen til de voksne betyder noget for børnenes miljø i det uformelle, eksperimenterende rum.  
Vi er enige om at vi må ændre praksis i billedegenereringsfasen. Vi må ned i børnehøjde, og fange børnenes fortællinger og leg, imens den sker, så børnene ikke oplever at legen sættes på pause mens der generes. Vi skal respektere det uformelle, og stilladsere frem for at bremse legen. Vi bliver derfor også nødt til at hjælpe den voksne mere på vej, være mere tydelig omkring, hvad vi forventer af deres relation til børnene- vi har brug for de griber børnene og stilladsere, der hvor vi som facilitatorerer, uden relationer, ikke har forudsætningerne for at nå dem.  

Denne oplevelse kan understøttes med teorien om Den deltagende pædagog, og hvad den deltagende pædagog- som en del af det eksperimentelle fællesskab skal byde ind med, som værende deltageren med erfaring.  
 

Transformationen 

Vi bliver undervejs meget overraskede over at børnenes leg er så parallelt som de viser os. Vi finder dog ud af at det ikke er en barriere for vores projekt. Vi formår at bringe børnene sammen ved at skrive deres forskellige lege-historier ned i AI og beder AI om at skabe en fortælling hvor børnenes universer smelter sammen. Det lykkedes, og børnene begynder at hive de andre børns karaktere til sig, og reflektere sammen over det output der kommer fra sangene. Da børnene kommer tilbage til runde 2, ser vi pludselig at børnene er mere sammen om det de bygger. Nogle bygger de samme ting, men orienteret i hinandens byggerier, andre bygger hver for sig, til deres fælles output i AI. Et eksempel på dette er bondegårdsholdet, der ender med at lave et fælles billede, hvor de hver især bygger mere og mere der skal ind i billedet.  

Børnene er dybt engageret i processen, de kaster om sig med promts, beder de voksne om at tage billeder, og spare med hinanden om legens udvikling.  

Kan kroppen komme med?
Hvis vi skulle videreudvikle forløbet, kunne vi forestille os at lade børnene arbejde endnu mere kropsligt og performativt med deres fortællinger. Et konkret greb kunne være, at børnene leger, at de producerer musikvideoer til de sange, de fik lavet dagen inden, samtidig med at vi promptede. På den måde kan børnene forblive i deres egen leg og i det kreative flow, mens teknologien understøtter og forstærker deres ideer. Dette vil give mulighed for at bygge videre på barnets egen energi og engagement, som vi erfarede var en afgørende faktor for deltagelse og fællesskab. 

Vi vil også gerne udforske brugen af Augmented Reality, eksempelvis gennem en app som EyeJack, hvor børnene kan fotografere deres figurer og sig selv. Her kan figurerne enten optræde i virkelige omgivelser eller blive til små animationer og GIFs, som børnene selv designer med hjælp fra de voksne og generativ AI. Ved at kombinere fysisk leg med digitale udtryk får børnene mulighed for at tage deres figurer og historier med ud i rummet på nye måder og opleve en tydelig sammenhæng mellem deres handlinger og det visuelle output. 

På denne måde kan vi i afhjælpe, at teknologien ikke fungerer som en “pause klods” eller et krav om omstilling, men derimod bliver et naturligt redskab og en kreativ forlængelse af børnenes egen fortællelyst. Resultatet bliver et mere dynamisk læringsmiljø, hvor krop, leg og teknologi arbejder sammen om at skabe en fortælling i bevægelse. 

Det globale blik

Spørgsmål:

Hvilke resultater fra vores aktivitet kunne være interessante at dykke ned i?

Valget af målgruppen er baseret på åbenheden for den kreative eksperimenterende tilgang, i rammer der tillader en aktivitet der ikke er målstyret. Vil vi kunne gennemføre aktiviteten i indskolingen?

Vi er nysgerrige på hvilke spørgsmål der dukker op hos jer- spørg løs:)

Skriv et svar

5 svar til “Blog post 4- Fra Udkantsdanmark til Uganda”

  1. caap25 Avatar
    caap25

    Kære alle der skal kommentere

    Jeg beklager dybt det rod jeg har fået lavet på siden. Erik sover længe og jeg har forsøgt så godt jeg kunne at rette op, men må sande at det kræver hans ekspertise 🙂 Kl.11.30 burde der være struktureret på siden 😉

  2. jose25 Avatar
    jose25

    Spændende projekt hvor teknologi møder Lego.

    Jeg tror sagtens at jeres aktiviteter ville kunne afvikles i indskolingen eller for den sags skyld på mellemtrinnet i skolen. Man kan selvfølgelig diskutere i hvilket alderssegment hos børnene at den kreative og eksperimenterende tankegang hæmmes og begynder at dale, men omvendt tror jeg at I vil have grobund for dybere reflektion, samtale og abstrakte produkter, hvis børnene er lidt ældre. Graden af parallelleg vil nok også være mindre og legen dermed mere harmonisk og sammenflettet på kryds og tværs. Måske åbenheden overfor jer som udefrakommende, uden relation, også vil være mindre betydelig, når børnene er det større?

  3. klaust Avatar
    klaust

    1000 tanker til et spændende projekt…

    der hvor de går i gang med rollelegen…. det virker som om at det de bygger og ser på skærmen er en medieleg (som jeg ville kalde det – se min nye hotte artikel om fænomenet i Tidsskriftet BUKS, som udkommer fredag 12.12 og som jeg har skrevet sammen med Ane Odd Bjerregaard. Online på Tidsskrift.dk). Altså de går igang med en leg inspireret af det, de selv været med til at lave, ikke kun en film eller en bog produceret af andre. Det er jo også en måde at reagere på prompts og billeder på. Ja, det kunne jo også ske med de historier, I så rent faktisk har lavet.

    den anden er slutbilledet i børnehaven. jeg ville gerne vide mere om de processer, der foregår her – for det ser komplekst ud. billeder, prompts og legofigurer er altsammen under produktion, i leg – samtidig. Det er vel her den nye viden ligger – som den også er antydet i jeres video med Uganda.

    Når det helt uformelle og i høj grad selvstyrede dukker op, sker der noget, måske uventet. Børnene vil lege, som de gjorde det i Dokk1, bl.a. i jeres workshop og så er de selv med til at sætte retning i rummet og skal ikke have det hele og vide i trin-for-trin processer ledet af underviseren. Ikke hele tiden ihvertfald.

    Ligger det i LEGO, ligger det i opsætningen af sted og rum, ligger det i pædagogens/lærerens roller, ligger det i de muligheder for rækkefølger, som er der?

  4. maso25 Avatar
    maso25

    Det er virkelig interessant, hvordan børnenes reaktion ændrede sig, når pædagogen ikke var til stede – det understreger, hvor vigtig relationen til de voksne er i det uformelle eksperimenterende rum. Jeg tænker på, om I kunne eksperimentere med, hvordan forskellige voksne – med forskellige relationer til børnene – påvirker engagementet og legens flow?

    I spørger til, om forløbet kunne gennemføres i indskolingen – jeg tror bestemt at det kan, især hvis aktiviteterne tilpasses den motoriske og sociale udvikling. For yngre børn kunne mere kropslige elementer (som I også peger på) være med til at fastholde engagementet og gøre AI-output til noget, de selv kan bevæge sig med.

  5. asno25 Avatar
    asno25

    1. Der flere perspektiver som kunne være interessante at dykke ned i. På DOKK1 lavede I bl.a. et virtuelt univers/by på baggrund af børnenes tegninger med “BEEbots”. Det var meget spændende at kunne følge med I de fysiske tegninger og herefter se det digital. Det element kunne man godt arbejde videre med og måske bruge som en form for opslagstavle i børnehaver/indskoling.

    2. Jo ældre børnene bliver desto mindre nemmere vil aktiviteten blive. Med jeres format vil det formentligt kunne direkte overføres til indskolingen, men rykker man lidt med indholdet kunne denne aktivitet godt laves blandt udskolingselever.


Udgivet

i

af

Tags:

Kommentarer

5 svar til “Blog post 4- Fra Udkantsdanmark til Uganda”

  1. caap25 Avatar
    caap25

    Kære alle der skal kommentere

    Jeg beklager dybt det rod jeg har fået lavet på siden. Erik sover længe og jeg har forsøgt så godt jeg kunne at rette op, men må sande at det kræver hans ekspertise 🙂 Kl.11.30 burde der være struktureret på siden 😉

  2. jose25 Avatar
    jose25

    Spændende projekt hvor teknologi møder Lego.

    Jeg tror sagtens at jeres aktiviteter ville kunne afvikles i indskolingen eller for den sags skyld på mellemtrinnet i skolen. Man kan selvfølgelig diskutere i hvilket alderssegment hos børnene at den kreative og eksperimenterende tankegang hæmmes og begynder at dale, men omvendt tror jeg at I vil have grobund for dybere reflektion, samtale og abstrakte produkter, hvis børnene er lidt ældre. Graden af parallelleg vil nok også være mindre og legen dermed mere harmonisk og sammenflettet på kryds og tværs. Måske åbenheden overfor jer som udefrakommende, uden relation, også vil være mindre betydelig, når børnene er det større?

  3. klaust Avatar
    klaust

    1000 tanker til et spændende projekt…

    der hvor de går i gang med rollelegen…. det virker som om at det de bygger og ser på skærmen er en medieleg (som jeg ville kalde det – se min nye hotte artikel om fænomenet i Tidsskriftet BUKS, som udkommer fredag 12.12 og som jeg har skrevet sammen med Ane Odd Bjerregaard. Online på Tidsskrift.dk). Altså de går igang med en leg inspireret af det, de selv været med til at lave, ikke kun en film eller en bog produceret af andre. Det er jo også en måde at reagere på prompts og billeder på. Ja, det kunne jo også ske med de historier, I så rent faktisk har lavet.

    den anden er slutbilledet i børnehaven. jeg ville gerne vide mere om de processer, der foregår her – for det ser komplekst ud. billeder, prompts og legofigurer er altsammen under produktion, i leg – samtidig. Det er vel her den nye viden ligger – som den også er antydet i jeres video med Uganda.

    Når det helt uformelle og i høj grad selvstyrede dukker op, sker der noget, måske uventet. Børnene vil lege, som de gjorde det i Dokk1, bl.a. i jeres workshop og så er de selv med til at sætte retning i rummet og skal ikke have det hele og vide i trin-for-trin processer ledet af underviseren. Ikke hele tiden ihvertfald.

    Ligger det i LEGO, ligger det i opsætningen af sted og rum, ligger det i pædagogens/lærerens roller, ligger det i de muligheder for rækkefølger, som er der?

  4. maso25 Avatar
    maso25

    Det er virkelig interessant, hvordan børnenes reaktion ændrede sig, når pædagogen ikke var til stede – det understreger, hvor vigtig relationen til de voksne er i det uformelle eksperimenterende rum. Jeg tænker på, om I kunne eksperimentere med, hvordan forskellige voksne – med forskellige relationer til børnene – påvirker engagementet og legens flow?

    I spørger til, om forløbet kunne gennemføres i indskolingen – jeg tror bestemt at det kan, især hvis aktiviteterne tilpasses den motoriske og sociale udvikling. For yngre børn kunne mere kropslige elementer (som I også peger på) være med til at fastholde engagementet og gøre AI-output til noget, de selv kan bevæge sig med.

  5. asno25 Avatar
    asno25

    1. Der flere perspektiver som kunne være interessante at dykke ned i. På DOKK1 lavede I bl.a. et virtuelt univers/by på baggrund af børnenes tegninger med “BEEbots”. Det var meget spændende at kunne følge med I de fysiske tegninger og herefter se det digital. Det element kunne man godt arbejde videre med og måske bruge som en form for opslagstavle i børnehaver/indskoling.

    2. Jo ældre børnene bliver desto mindre nemmere vil aktiviteten blive. Med jeres format vil det formentligt kunne direkte overføres til indskolingen, men rykker man lidt med indholdet kunne denne aktivitet godt laves blandt udskolingselever.

Skriv et svar