Af Erik og Camilla
Vores refleksioner gik på at det kunne være sjovt at lave en musikvideo ud fra dette billede. Billedet gav os en vibe af glade grøntsager der havde det trygt og godt i et sæt underbukser.
Vi var samtidig fanget af de sange der var lagt op hvor AIsonggenerator havde lavet en sang om bla. ITDD’ere i transformation. Vi lavede derfor et promt til gemini om en sangtekst, og satte sangen ind i AIsonggenerator. Resultatet er her:
Vi besluttede os for at arbejde videre med sang ideen. Da vi skulle finde det analoge element, var vi enige om at avokadotransformationen var inspirerende. Vi besluttede derfor at vores aktivitet skulle have lego som analog element.
Vores videre refleksioner ud processen mod aktiviteterne var at vi både var fangede af det at bringe børnenes leg ind i musikken, men også i det visuelle.
Vi prøvede forskellige AI teknologier for at finde ud af hvordan vi kunne få bragt børnenes historier til at leve. Disse aktiviteter er målrettet børnehavebørn.
Aktivitet 1:
Børnene bygger med legoklodser en historie, vi laver en sang ud fra det deres historie
Trin 1: Børnene får en stor potion lego. Børnene får et tema som kunne være “Slot”. Børnene bygger og leger i ca.20 min.
Trin 2: Børnene fortæller om deres leg/historie til den voksne, som noterer historien i et AI program (Chatgbt, Gemini mf.) Den voksne beder AI om at lave historien om til en sangtekst.
Sangteksten læses med børnene som kan komme med tilføjelser, til det der er deres univers. Ligeledes kan den voksne sætte rammen for snakken og spørge nysgerrigt ind til hvilke følelser og sanser der kan være på spil i historien.
Trin 3: Den færdige sangtekst uploades i Suno.ai eller aisonggenerator. Sangen spilles for børnene.
Vi sidder tilbage med spørgsmålene om, om børnenes leg udvikles bagefter? Hvilke stemninger skaber sangen i børnegruppen? Danser de til musikken? Ligger aktiviteten op til at blive udvidet evt. Med andre analoge materialer? Formår børnene at interagere med teknologien, eller vil deres kreativitet blive bremset
Aktivitet 2:
Børnene bygger med lego klodser en historie, vi tager billeder af historien og uploader i et visuelt program.
Trin 1: Børnene kan bruge sangteksten fra aktivitet 1, til at udvide deres leg ind i denne aktivitet.
Børnene kan også starte forfra med en ny historie. Den voksne kan igen lave en ramme med et tema.
I denne aktivitet må børnene selv vælge materialer. Måske vil de bygge et hus af magnatiles, træer af PLUS PLUS, bjerge af kinetisk sand, eller andet.
Trin 2: Børnene skal tage billeder af det de har bygget med en tablet eller en telefon.
Trin 3: Billederne uploades i et visuelt program. (feks. RunwayML eyejack eller chatgpt) børnene er med ved computeren og får lov til at give AI promts til at gøre billederne til de billeder de ønsker.
Aktivitet 3:
Børnene kan bruge deres sange og billeder til at lave enten musikvideoer eller bøger ved hjælp af AI. Produkterne kan sendes til forældrene i aula eller printes ud og tages med hjem.
Teoretiske overvejelser
Aktivitet 1 er et eksempel på de dynamikker, vi ser i sammenfiltrede pædagogiske processer (Entangled processes on-line). Læring foregår ikke lineært. I stedet bevæger vi os i en spiralformet cyklus, hvor den analoge del- den fysiske leg, og digitale GAI-værktøjer konstant flettes ind i hinanden og beriger den næste runde af skabelsen.
Aktiviteten starter i krydsfeltet mellem arbejdsgruppen og det Individuelle Rum (Dalsgaard & Ryberg, 2022). Legoklodserne fungerer som det primære analoge redskab – en kognitiv partner for barnet, der hjælper med at materialisere fortællingens indhold. Her træder den deltagende pædagog ind. Pædagogen lytter aktivt og oversætter handlingen til en historie, som indtastes i tekst-GAI’en. GAI’en fungerer som en co-designer, der strukturerer det narrative råmateriale til en sangtekst, hvilket skaber den kollaborative vidensopbygning. denne spiralformede proces gentages indtil børnene er tilfredse med Historien/sangteksten.
Transformationen fra krop/klods til tekst/vokal er selve essensen af sammenfiltringen. Det fysiske materiale, den sociale interaktion og det digitale medie smelter sammen.
Når sangen, skabt via et musik-GAI, afspilles, flyttes aktiviteten over i Interessefællesskabet (Dalsgaard & Ryberg, 2022). Det fælles lydmedie udgør nu et delt socialt rum, hvor børnenes affektive og kropslige respons fx. dans eller yderligere leg validerer deres bidrag og synliggør fortællingen. Den auditive feedback leder aktiviteten tilbage til de fysiske materialer i en ny og fordybet runde. Gennem fokus på følelser og sanser udvides legen til at inkludere nye perspektiver.
Vores brug af GAI i et redskabs-perspektiv nødvendiggør en kritisk refleksion. Vi skal sikre, at GAI’en udelukkende anvendes til at udvide og ikke til at erstatte barnets egen kreative handlekraft.
Vi sidder tilbage med spørgsmålene om hvorvidt børnenes leg udvikles bagefter? Hvilke stemninger skaber sangen i børnegruppen? Danser de til musikken? –Ligger aktiviteten op til at blive udvidet evt. Med andre analoge materialer?
spørgsmål til holdet
- Tror i børnene formår at interagere med teknologien, eller vil deres kreativitet blive bremset?
- Hvordan kan den voksne sikre sin faglige dømmekraft, når GAIen transformere børnesproget til et formateret produkt?
6 svar til “Blogpost 2 – Fra klods til musik og tilbage”
-
Sprg.1)
Ja, børn kan interagere meningsfuldt, hvis vi holder teknologien i børnehøjde og lader den tjene legen (ikke omvendt). Det kan måske blive svært, hvis AI “overtager” og polerer børnesproget væk eller når valgmængden bliver uendelig. I jeres design ligger det fede allerede i den analoge → digitale spiral og i, at den voksne er aktivt lyttende “oversætter”
Sprg.2)
AI skal vel forstærke barnets udtryk og dermed aldrig erstatte det. Kan man bygge en lille, synlig “kvalitetsbom” før publicering/viderebrug? -
Spørgsmål 1: Børnene interagerer med teknologien (AI’en) gennem den voksne, og står derfor ikke med det alene. På den måde kan den voksne også bidrage til den kreative proces ud for den voksnes forkendskab til det enkelte barn, og forsøge at undgå at den kreative proces går i stå.
-
Jeg kan godt se det legende og sanselige i jeres idé med at lade børnenes leg blive til musik, men jeg bliver nødt til at stille mig kritisk over for brugen af generativ AI sammen med børnehavebørn.
Vi sætter jo ikke børn til at bruge Word, Excel eller Google, netop fordi det kræver en forståelse af formål og funktion, de ikke har endnu. Hvorfor skulle AI så være anderledes?Generativ AI fremstår umiddelbart kreativ og sjov, men den bygger på abstrakte logikker, børn ikke kan gennemskue. Det betyder, at teknologien risikerer at overtage meningen i stedet for at udvide den. Når børns fortællinger oversættes og “pakkes ind” i et AI-format, flytter ejerskabet sig – væk fra barnet og over mod teknologien og den voksne, der styrer den.
Jeg er heller ikke overbevist af forskningen endnu. Meget af det, der skrives, handler om potentialer og designprincipper – men ikke om, hvordan børn faktisk oplever teknologien i praksis. The Alan Turing Institute (2025) peger selv på, at børn i kreative aktiviteter ofte foretrækker håndgribelige, analoge materialer, og at AI kun bør bruges, hvis det sker under tydelig voksenstyring og med børnenes trivsel og rettigheder i fokus.
Så jeg er i tvivl, om AI her reelt udvider børnenes kreative rum – eller blot bliver en voksenskabt fortælling om leg.
Reference
The Alan Turing Institute. (2025). Understanding the impacts of generative AI use on children. London: The Alan Turing Institute.-
Spændende perspektiv Karina:) Jeg får lyst til at udfordre det lidt:)
Forstår jeg- som iøvrigt nu har to minikurser i AI- hvad formålet er med AI? Det er jeg ikke sikker på… Jeg må undersøge hvordan det kan give mening for mig.
Erik og jeg har haft mange drøftelser om det her. Men vi bliver ved med at vende tilbage til, at vi får lyst til at undersøge hvad leg og AI kan sammen. For at finde dem der leger bedst, går vi ned i børnehaven. Det ved vi jo fra cultures of creativity er der hvor kreativiteten har de bedste forudsætninger.
Som pædagog kan jeg ikke lade være med at “drille” lidt;) Jeg bliver nødt til at stille mig på den anden side og anskue læring fra en anden vinkel. Læring i mit praksisfelt er sjældent målstyret efter et facit. Det er oftere eksperimenterende. Min erfaring med teknologi i pædagogisk praksis er at aktiviteterne fungere bedst, hvis den voksne følges med børnene, og er undersøgende sammen med dem. Nogle gange også ved at trække sig lidt tilbage.
Hvad vil jeg med den forklaring? Jeg tror du har ret i at vi skal være konkrete i hvad der rent pædagogisk giver mening. Teknologien må ikke stå alene, den skal tjene et pædagogisk formål i samspil med den analoge del.
Jeg har arbejdet en del med SFObørn og teknologi de seneste 13 år. Jeg har oplever at de 5-6 årige ofte er at finde i “værkstedet”, og hvis nogle kan omsætte teknologien til en kognitiv partner i deres leg- så er det dem. Jo ældre børnene er jo mere bliver deres kreativitet udfordret og det kommer til at handle om “hvordan skal man bruge den” frem for “hvad kan vi få den til at gøre”.Det er en spændende diskussion, og jeg er bestemt enig med dig i at der er nogle udfordringer.
-
-
1) Tror i børnene formår at interagere med teknologien, eller vil deres kreativitet blive bremset?
– Jeg synes jeres forløb er mega fedt, men jeg kan godt have tvivl om hvorvidt børnehavebørn vil kunne forstå overgangen fra leg til sang, samt at koble disse. Personligt tror jeg at læringsprocesserne, dybden og den kreative udfoldelse ville blomstre mere hos ældre elever – både på mellemtrinnet og i udskolingen. Jeg tror det teknologiske element i aktiviteterne ville blive en opgave for den voksne fagperson, mens jeg tror at ældre elever vil dyrke produktet og undersøgelseselementet i højere grad, hvilket jeg synes jeres rigtige gode aktiviteter faktisk ligger op til – netop at man prøver en masse ting af og gør AI til en kognitiv partner.2) Hvordan kan den voksne sikre sin faglige dømmekraft, når GAIen transformerer børnesproget til et formateret produkt?
– I jeres forløb, skal den voksne self. sørge for at prompte til målgruppen. Læring bør altid – og først og fremmest, have sin målgruppe for øje! -
1) Vi mener, at det både kan fremme nogle elevers kreativitet og hæmme andres. Vi tror, det afhænger af, i hvor høj grad pædagogen har succes med at tilrettelægge undervisningen. Vi anser det for vigtigt, at man er opmærksom på ikke at fratage børnene muligheden for at interagere med teknologien. Man kunne godt forestille sig, at de bliver optaget af mange andre ting på en tablet, men vi tænker, at man skal være tålmodig for at sikre sig, at de er med til at følge deres sang til ende.
2) Den voksnes dømmekraft kommer til udtryk når produktet er lavet, her kan pædagogen “filtrere” i det materiale, som AI’en har lavet, for at se om det er børnevenligt. Den voksne skal også fungere som oversætter mellem børnegruppens spontane kreativitet og prompten til AI. herunder hvad der går tabt og hvad der skal med. Kunne det blive en udfordring at få alle nuancer med fra børnenes ideer til det strukturede sprog i en AI?
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.