Processen
Vi havde i brainstormprocessen mange retter oppe at vende og kom frem til at lave tunsalat. Vi valgte at filme med Zoom på pc og telefon for at kunne lave mad og spise sammen fire forskellige steder i verden. Dette gjorde vi, da vi gerne ville understøtte fællesskabet i gruppen og have mulighed for at se hinandens ansigter, men også hvad vi hver især lavede med hænderne.
Kultur
Ud fra Anne Scott Sørensens model om kultur, som er genskabt af David Gauntlett og Bo Stjerne Thomsen i LEGO Fondens rapport “Cultures of Creativity” (Thomsen & Gauntlett, 2013), har vi forsøgt at få en retroperspektiv forståelse af, hvordan vi skaber et fællesskab og en kultur ud fra vores madlavningsvideo. Vi tager udgangspunkt i deres forståelse af kultur som noget, der karakteriseres ved ligheder frem for forskelligheder og af, at eksterne systemer som f.eks. litteratur og internet kan benyttes til at forbedre kulturen (ibid., s. 6).
At gøre og at have
Vores fokus på ‘at gøre’ opstår i den praksis, vi mødtes omkring. Tre havde mulighed for at handle, mens én havde kunne medbringe tun og mayonnaise på sin udendørs tur. Med udgangspunkt i LEGO fondens beskrivelse af ‘at gøre’ opstår der en symbolsk gøren gennem f.eks. indkøb af samme varer. Her aftaler vi asynkront at foretage os det samme for at kunne mødes synkront i ‘at have’. Selve processen omkring fælles madlavning og spisning har sociale frem for fysiske aspekter, da vi over Zoom mødes og laver mad sammen udelukkende for at bruge tid sammen og ikke for at fysisk mødes eller for madlavningens skyld (ibid., s. 24).
Spørgsmål
Hvilken rolle ville det spille, hvis vi ikke havde zoom eller udelukkende havde andre kommunikationsmidler, og dermed ikke kunne lave mad synkront, men kun nærsynkront og asynkront? Hvordan ville det påvirke fællesskabet?
Litteraturliste:
Thomsen, B. S. & Gauntlett, D. 2013. Cultures of Creativity: LEGO Fonden. Lokaliseret den 18 sep 2023 på https://www.legofoundation.com/media/1073/cultures-of-creativity-lego-fonden-2013.pdf
15 svar til “How To: Tunsalat”
-
Jeg kan vist ikke lige kommentere på jeres del om jer selv. Så den kommer lige her. Sjov ide med at gøre jer selv til en del af en ret – eller en opskrift. God pointe, at alle dele tilsammen gør en god middag… jeg bliver også nysgerrig efter at vide mere hos hver af jer. Gad vide, hvad det I kan og gør, kommer til at betyde for jer som kommende it-didaktiske designere?
-
Kommentar præsentation:
Jeres præsentation af jer hver især, giver et rigtig fint indblik i ‘hvem I er’. Vi kunne godt have ønsket os et billede af jer, det ville hjælpe vores forestillinger lidt på vej, og bidrage til et mere indbydende layout.Kommentar madlavning:
Det er rigtig rart, at I har inddelt jeres tekst med underoverskrifter, det giver en god overskuelighed, herudover er vi glade for, at I kilde henviser direkte i teksten, det giver mulighed for nemmere at fremsøge mere information.Vi er vilde med, at I viser brugen af to vinkler samtidig, det fungerer rigtig godt, og illustrerer rigtig fint, hvad optagevinkel gør for formidlingen.
At I laver mad ud fra en fælles opskrift, og tilføjer ingredienser synkront, giver ikke meget rum for kreativitet, da denne tilgang ofte efterlader en forudbestemt slutning (jf. Gudiksen, S & Skovbjerg, 2020, s. 18-23), og deraf fremstår jeres dialog (den del vi får adgang til i videoen) en anelse instruerende.
I relation til jeres spørgsmål:
Da vi ikke ved, hvilken effekt det havde for Jer at anvende zoom (mht påvirkning af jeres fællesskab), er det (næsten) umuligt at forestille os, hvad en asynkron proces ville have gjort for jeres fællesskab.Hvis vi må tolke jeres spørgsmål frit som; Hvad vil asynkrone processer gøre for et fællesskab?
Gennem asynkrone-processer kan individet lave en fremstilling af sig selv, som ikke er ‘umiddelbar’, da der er ‘tid’ og mulighed for, at iscenesætte sig selv på en bestemt måde, eller med fokus på hvordan man ‘bør’ agere i konteksten.
Så derfor kunne vi spørge jer: Mener I, at asynkrone processer underbygger muligheden for anvendelse af forskellige identiteter, afhængigt af, hvilken kontekst man befinder sig i? Og hvilken indflydelse har denne tanke omkring identitet-shopping for fællesskabet?MVH Det Turbo Didaktiske Taktiske hold
-
Vi var faktisk opmærksomme på vores kildeangivelser som en informativ del af en blog modsat som en krævet del med standarder i en skriftlig afleveringsopgave.
Udgangspunktet var en dåse tun fra en feltration og en kursus-undervisningspause på 45 minutter, og dermed spørgsmålet; hvordan kan man tune en dåse tun og spise resultatet i fællesskab på maksimalt 40 minutter inkl. opstart af teknisk grej, etablering af hotspot, osv.? Vi havde i fællesskab besluttet os for en forudbestemt slutning, nemlig tunsalat, varieret til en tunsalatmad på forskelligt brød og med forskellige ingredienser for alle gruppemedlemmer afhængigt af grundressourcer, indkøbsmuligheder herunder geografisk, adgang til køkkenfaciliteter, m.m.
De gruppemedlemmer, der havde mulighed for det, koordinerede online kameravinkler, indkøb, opsætning af ingredienser, rækkefølge for tilsætning af ingredienser, osv. At lege med det tekniske aspekt er en anderledes slags leg og kræver andet grej og en anden indgangsvinkel end at slå hinanden med rollespilssværd. Når der bliver sagt; ”slås” til rollespillere, så kan det måske også virke en anelse instrueret og dermed kunstigt, til rammerne bliver glemt og aktørerne kan frigøre sig fra tid og rum, indenfor de rammer, der trods alt også er sat og/eller aftalt for legen.
Vi skippede en hel del i optagelsen af vores fællesspisning til præsentationen på WordPress, af tidshensyn, men også fordi det blev rigtig meget snak med nysgerrighed og besvarelse af spørgsmål – både koordineringsmæssigt, teknisk og personligt og bare vældig meget hygge.
Gruppens koordinering og forberedelse frigav ressourcer til at overkomme pludseligt opståede tekniske problemer og stadig få gennemført spisningen som en klar fællesskabsskabende aktivitet med fokus på det menneskelige behov for socialisering såvel som indtagelse af næring som et resultat af interaktion mellem gruppemedlemmerne 100% hjulpet på vej af kameraer/mobiler/computere og internet.
Hvis selve spisningen havde været asynkron, kunne de forskellige identiteter være kommet i fokus på helt andre og uforudsete måder – en mulighed for en kunstinteresseret kunne f.eks. have været inspireret af Andy Warhols burger (https://www.youtube.com/watch?v=sUd4L1oSXoE) eller alle andre inspirationer, der ville have blotlagt mere social kapital, jf. Bordieau, og dermed mere bagvedliggende personlighed og blotlæggelse af en (SoMe-) identitet.
Med venlig hilsen
Clasfananas
-
-
Jeg er vildt fascineret af jeres tekniske løsning. 3 billeder af ansigt og overkrop og 3 billeder af selve madlavningsprocessen. I er endda klædt i sort alle 3, måske tilfældigt, men det tror jeg faktisk ikke… Jeg har mere tid til at se jer og se madlavningprocessen. Kunne dette bruges til opskrifter, der er mere komplicerede at lave?
Der er noget med, hvad vi skal se og fokusere på som publikum til dette eksperiment, men det må også betyde noget for de 3 af jer, når vi er igang og hvordan I selv oplever mødet. Hvilken redigeringssoftware brugte I?
Karina er nærmest en joker. En figur med andet tøj, andet sted og måske en en anden opskrift. Jeg er ikke sikker på, at hun er synkron med jer, for det er formodentlig redigeret sammen? Men der er noget med stedets betydning hos jer. man kan se, noget af hvor hun er og at hun er noget andet i sit tøj. Der er nogle glimt i videoen fra indkøbet og her ser man også lidt. Hvad ville der ske, hvis man så mere fra byerne, gaderne, menneskerne? en kulturel oplevelse af forskelle og ligheder?
Synkront? ja det er et godt spørgsmål. Hvor er fællesskabet, hvis det ikke er synkront? Måske er vi ude i noget, hvor det fælles defineres ved det asynkrone – altså vi er nogle, der er sammen om et felt, et tema, men kun møder andre, vi endda ikke kender personligt, a-synkront. f.eks ved at følge en youtuber sammen med en 100000 andre uden at vide hvem de er.
Der kan også være en bevægelse fra “set”, (fælles interesser) “net” (netværk) over mod “group” (mere forpligtende gruppe a la praksisfællesskaber). Nogen mødes og kan blive til et fællesskab.
I flere af mine projekter har det nærsynkrone fungeret godt. To børnehaver er på samme software og indenfor 14 dage skal de have kigget på, hvad andre har oplevet og lagt op af tekst og video – og reagere på det ved at kommentere og lægge noget op. I hver børnehave er der allerede et fællesskab (group) og mellem hver af børnehaverne er der måske en fælles interesse (set) eller et voksende netværk (net). I det system er det min oplevelse, at det asynkrone og det synkrone umiddelbart fungerer bedre end det synkrone.
-
Hej Klaus.
Vi havde en 100% synkron planlægning af vores fælles madlavningsblog via Zoom, en 75%’s-ish synkron forberedelse med tilberedelse af vores fællesspisning (igen via Zoom) og så igen en 100 % synkron fællesspisning via Zoom. Fællesspisningen mødte udfordringer i et ødelagt eksternt kamera som, kombineret med udpakningen af en feltration i et bagagerum under tidspres, kan få præsentationen til at se asynkron ud (på grund af det enlige kamera fra det ene gruppemedlem), men det var en superhyggelig fællesspisning med masser af fællesskabsfølelse på trods af de tekniske udfordringer. Fordi jokeren var på kursus, og af tidsmæssige hensyn ikke kunne være med i den fælles madlavningsproces, blev rollen som starter og afslutter lagt hos jokeren. Vi valgte at fokusere på lighederne i stedet for forskellene.
Udgangspunktet for middagen var en dåse tun fra en feltration (også af diætmæssige hensyn), der kan blive udviklet forskelligt i køkkener forskellige steder i verden, herunder med sardiner og panini i Italien, alt efter hvad man tilsætter af forskellige råvarer.
Redigeringen af optagelserne og opsætningen af WordPress, samt kommentarer til andre grupper, blev delt ud og samlet, fællesbehandlet, kommenteret, sovet på og fællesbehandlet igen, altså både synkront og asynkront via bl.a. gdoc og Messenger.
Med venlig hilsen
Cklasfananas
-
-
Først og fremmest: Lækkert gruppenavn 👏
Dernæst var det en hyggelig video, godt klippet og med god stemningsmusik. Spole-elementet fungerede rigtig fint, og det klippetekniske arbejde undervejs var super smooth. I var gode til at guide seeren igennem hele indkøbsprocessen og vise de forskellige kulturer I befandt jer I, uden at I behøvede at supplere med tekst eller tale. Hvis vi skal stille jer et spørgsmål, så kunne det være, hvilke overvejelser I havde ift. at spole hen over dialogen imellem jer under madlavningen? I var selvfølgelig begrænset af tid, men det kunne have været sjovt at opleve jer lidt mere back- og/eller sidestage, og få en fornemmelse af dynamikken imellem jer 😊
Vi beklager, hvis I allerede har fået det spørgsmål, men vi har ikke adgang til at se andres kommentarer på jeres video, men kun hvor mange der har svaret.
Med venlig hilsen didaktik.tak!
-
Hej didaktik.tak.
Vores gruppenavn er resultatet af helt naturlig intelligens (NI), så vi er glade for, at I kan lide det 😉
Vi har allerede skrevet til turbo-didaktikerne:
”Vi skippede en hel del i optagelsen af vores fællesspisning til præsentationen på WordPress, af tidshensyn, men også fordi det blev rigtig meget snak med nysgerrighed og besvarelse af spørgsmål – både koordineringsmæssigt, teknisk og personligt og bare vældig meget hygge.”,
Men vi er bevidste om, at ethvert valg er et fravalg, så vi har rigtig meget frontstage, jf. Goffman, som vi valgte for at give et bedre flow med færre forstyrrelser.
Med venlig hilsen
Cklasfananas
-
-
Nå, det gik lidt stærkt 😅 I får også lige et svar på jeres spørgsmål:
Vi tænker, at det ville blive en mere ensom proces, hvor meget, hvis ikke det meste, af fællesskabsfølelsen ville gå tabt. Så ville det i højere grad blive en koordineringsøvelse frem for en øvelse, hvor fælles kultur og kreativitet kommer i spil.
-
Mange tak – vi er i hvert fald enige i, at fokus ville være et helt andet sted end det sociale; et sted, hvor personlig kultur/inspiration/kreativitet kunne være/blive/give en ensom følelse, men det kunne også blive morsomt/skævt/skørt på en overraskende måde.
Med venlig hilsen
Cklasfananas
-
-
Hej igen 😊 Der er ikke umiddelbart et kommentarfelt i jeres gruppe-introduktion, så i får jeres respons på den her ✌️
Meget fint at have den liggende på forsiden, så man med det samme får et indblik i, hvem der står bag siden. Jeres tekst er også meget beskrivende, og man kan hurtigt få en fornemmelse for, hvem i er som enkeltpersoner, ud fra de ting i vælger at fremhæve. Meget informativt og lettilgængeligt!
-
Igen, tak for kommentaren – vi har oprettet et kommentarfelt på forsiden nu 😊
Let tilgængeligt og overskueligt var hvad vi gik efter, og så et par oplysninger fra vores fritid.
Med venlig hilsen
Cklasfanana
-
-
Tak for video og blogpost. Meget overskuelig og lineær video af processen samt læsevenlig tekst. Tre meget ens udførsler og så Karina i det fri. Processen forekommer os meget gnidningsfri og den flotte og stramt klippede video vidner om dette. Var det sådan det forholdt sig eller er det et designmæssigt/det-vælger-vi-at-vise-seeren valg? Hvor høj grad af “konstruktion” har der været efterfølgende?
Et bud på hvordan det ville have været uden Zoom eller andre kommunikationsmidler, er, at jeres fællesskab/kultur var blevet mere påvirket af jeres individuelle kultur, da der i en nær- og asynkron proces ikke har været lige så høj grad af fokus på at følge hinanden og nå til noget nær samme resultat. Måske var der i processen opstået spontane og eksperimenterende afstikkere i det talte, som havde tilført fællesskabet noget unikt socialt, fx små historier undervejs. Det ved vi ret beset ikke om der gjorde, da det ikke fremgår. Spændende!
/STJJ
-
I giver jo virkelig et bud på hvordan man kan befinde sig forskellige steder fysisk om end indendørs eller i den primitive felt. Det giver en god effekt den måde jeres video starter på.
Eftersom tre af jer følges synkront igennem hele opskriften, kunne man formode at jeres fokus primært ville være på madlavningen… Hvordan var jeres oplevelse af “building meanings together” alle fire?
I skriver I havde mange retter oppe at vende, men kan I fortælle lidt om hvilke tilgangsmåder I var omkring i forhold til udførsel af aktiviteten?
/STJJ
-
Didaktisk Fusion starter lige med at svare på jeres spørgsmål:
Vi tænker, at det er svært at opnå det samme fællesskab gennem nærsynkrone eller asynkrone aktiviteter, da nærværet ikke på samme måde er til stede. Ved ikke at kunne aflæse kropssprog, øjenkontakt og fokus kan det være svært at connecte med de andre i rummet og dermed indgå i fællesskabet.
Derudover tænker vi, at sprog ville fylde mere, da man i højere grad er nødsaget til at forklare hvad man gør, og hvad man bruger af ingredienser.
-
Derudover har vi lidt feedback til jeres video:
Vi synes det var en fin måde at inddrage Karina på og udnytte det hun havde til rådighed. Hun virkede derfor også deltagende og tilstede under processen.
Derudover synes vi at der skabes en synkron effekt når I handler ind sammen på trods af, at det er en asynkron handling.
Vi savner lidt mere kreativitet og eksperimenterende tilgang, da det virker lidt formelt og meget planlagt. Dertil savner vi nogle refleksioner over hvad I har tænkt i forhold til at lave tunsalat sammen og hvordan processen generelt skulle foregå.
Vh. Didaktisk Fusion
15 svar til “How To: Tunsalat”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.