Når lærere og elever opdager AI sammen – idéer til postdigital pædagogik
Vores Designprojekt
I takt med at AI-værktøjer som ChatGPT og Copilot bliver en del af skolens virkelighed, rejser der sig et vigtigt spørgsmål:
Hvordan kan vi skabe rammer, hvor både lærere og elever lærer med – og af – teknologien?
I vores designprojekt har vi undersøgt, hvordan AI allerede er på spil i folkeskolens hverdag. Gennem observationer, uformelle samtaler og interviews med både lærere, elever og IT-vejledere har vi set, at AI ikke er noget, man venter på – det er her allerede. Elever bruger det. Lærere eksperimenterer. Men ofte uden rammer, retningslinjer eller fælles refleksion.
Særligt én oplevelse gjorde indtryk: en biologilærer i 7. klasse, der under vores observation valgte at ændre sin undervisning spontant og opfordre eleverne til selv at inddrage AI-værktøjer i løsningen af en opgave. Hun kendte ikke værktøjerne særlig godt – men turde alligevel åbne op og lære sammen med sine elever.Det blev et afgørende vendepunkt for os. For hvad nu hvis netop dét – nysgerrighed, åbenhed og fælles eksperimenter – er vejen ind i en meningsfuld AI-praksis i skolen?
Forskningsspørgsmål
På baggrund af vores undersøgelse har vi formuleret følgende designudfordring:
Hvordan kan vi designe en ramme eller et rum, hvor lærere og elever sammen kan udforske og lære med AI?
Vi ønsker at undersøge, hvordan vi kan skabe læringsrum – fysiske, digitale eller pædagogiske – hvor AI ikke bare er noget, man “implementerer”, men noget, man samskaber omkring.
Herfra udspringer også vores forskningsspørgsmål:
Hvad karakteriserer de undervisningssituationer, hvor AI bliver brugt meningsfuldt og konstruktivt?
Designprincipper
Tre foreløbige designprincipper
Som led i vores designproces har vi udviklet tre foreløbige principper, der skal fungere som pejlemærker i det videre arbejde:
1. Gør det nemt at komme i gang
Mange lærere bruger allerede ChatGPT, men kender ikke til Copilot. Vi foreslår at bygge videre på de vaner, der allerede eksisterer – med enkle vejledninger og praksiseksempler fra hverdagen, frem for store, abstrakte strategier.
2. Skab refleksionsrum
Både elever og lærere har brug for at tale om AI – ikke kun bruge det. Derfor skal undervisningen indeholde plads til at stille spørgsmål som: Hvornår er AI en hjælp? Hvornår bliver det en genvej? Hvad er vi egentlig i gang med, når vi bruger det?
3. Understøt fælles opdagelse
Vi tror ikke, at læreren skal være AI-ekspert. Tværtimod. De mest meningsfulde situationer opstår ofte, når læreren siger: “Jeg ved ikke alt om det her – lad os finde ud af det sammen.” Det kræver mod – men det skaber engagement og læring på tværs.
Hanghøj, T., Misfeldt, M., Ramberg, R., & Uhrskov, T. N. (2022). Exploring the messiness of design principles in design-based research. British Journal of Educational Technology, 53(6), 1479–1494. https://doi.org/10.1111/bjet.13261
Hvorfor postdigital uddannelse?
Vi ser vores designprincipper som et bidrag til en postdigital forståelse af skolen – hvor teknologi ikke længere er noget “nyt”, men noget, der allerede er filtret ind i hverdagen. Det handler ikke længere om om vi skal bruge AI i undervisningen – men hvordan. Og hvordan vi sikrer, at det sker med både nysgerrighed, kritisk bevidsthed og medinddragelse.
Vi er stadig nysgerrige…
- Hvordan arbejder du med AI i undervisningen?
- Hvad skal der til, for at lærere og elever kan udforske det sammen – uden at nogen skal være eksperter på forhånd?
- Hvordan ser det gode læringsrum ud, hvor teknologien er med – men ikke styrer?
Vi håber, du har lyst til at dele dine tanker eller erfaringer. Vi er stadig i gang – og vi lærer hele tiden. Både med og af dem, vi undersøger.
—
Indlægget er skrevet af ALTF3 som en del af et designbaseret forskningsprojekt om AI i folkeskolen.
GET IN TOUCH
Schedule a Visit
6 responses to “Når lærere og elever opdager AI sammen – idéer til postdigital pædagogik”
-
OKAY, hvor spændende! Jeg har tusind spørgsmål 😀 – som fx: hvad fik mon den lærer til spontant at opfordre elevener til anvendelse af AI?
Jeg er vildt interesseret i hvorfor I er landet på at det er en “ramme” eller et “rum” I skal designe? Jeg tænker at det både kan forstås eksplicit eller metaforisk, med jeres “fysiske, digitale eller pædagogiske”?
Så er jeg super spændt på at se hvad som kommer ud af jeres undersøgelse.. Jeg har selv både været med i meningsfulde og mindre hensigtsmæssige sammenhænge. Særligt synes jeg det fungerede godt for 3-4 år siden før alting var blackboxed (jeg antager her – måske tager jeg fejl). Men måske kunne man dykke ned i om der findes AI, som ikke er så blackboxed endnu? Jeg synes personligt det var langt mere spændende (og givtigt) at arbejde med AI da man i langt højere grad kunne eksperimentere med det bagvedliggende. Men det er nok bare mig som ikke ser fordelene helt så klart når jeg lader mig provokere af Tech-giganternes kommercielle og kapitalistiske intentioner… Sorry, nu gik der Shoshana Zuboff i den – NEVER MIND!
———————–
Designprincip 1:
Jeg bliver inspireret af jeres lavpraktiske tilgang til den første designudfordring – det er til at forstå og forholde sig til. Men hvordan er i landet på dette princip? Viser empirien/litteraturen jer at det er svært at komme igang og hvorfor?
Jeg bliver selv inspireret til at gennemgå egne principper, da de måske nok synes vældigt bombastiske og på en måde også out-of-reach, når jeg læser dette – og det skal virkelig forstås som noget positivt og godt at I ikke slår et gigantisk metaforisk brød op!Designprincip 2:
Jeg synes det er spændende at i er landet på “rum”-metaforen – hvordan er i havnet der? Altså, helt enig i fx. tanken bag refleksionsrum, men er det lidt som om at I lægger jer fast på en mulig løsning allerede? Eller måske mangler jeg lidt kontekst? er det i øvrigt i dette princip at den kritiske bevidsthed inddrages?Designprincip 3:
Mega inspirerende at I taler MOD ind i princippet! I kunne evt. se på Nietzsches lege-mod <3———————–
For at lærere og elevers roller re-defineres til mere ligeværdige ift. fælles udforskning mere end “mentor”/“apprentice” tror jeg at der skal anlægges en autoritativ ledelsesmæssig stil, hvor underviseren fralægger sig “retten til at styre” og indgår som ansvarlig deltager. Det handler om tillid – en evig tillid til sine elever om at deres bidrag er lige så godt som dit eget og om tillid til at denne tillid skaber engagement og motivation. Der er ingen som ønsker at blive mødt med mistillid – det er bare demotiverende.
For at kunne svare på hvordan det gode læringsrum med inddragelse af teknologi ser ud, skal i måske også definere hvad i mener med teknologi? Er det alle former for teknologi? Eller taler vi kun om kunstig intelligens? Og måske endda filosofere lidt over om AI overhovedet kan styre undervisningen? – og i så fald hvordan? Jeg tror kun den er styrende hvis vi ikke forholder os til den. Hvis vi ukritisk accepterer “dens” tilstedeværelse. Men hvis AI pludselig bliver en del af læringsrum er spørgsmålet vel om vi overhovedet kan forholde os ignorante ovenpå så heftige debatter? Måske giver en 7. klasses elev ikke en F*** men det er jo det der med tillid igen, ikke?
-
OKAY, hvor spændende! Jeg har tusind spørgsmål 😀 – som fx: hvad fik mon den lærer til spontant at opfordre elevener til anvendelse af AI?
Jeg er vildt interesseret i hvorfor I er landet på at det er en “ramme” eller et “rum” I skal designe? Jeg tænker at det både kan forstås eksplicit eller metaforisk, med jeres “fysiske, digitale eller pædagogiske”?
Så er jeg super spændt på at se hvad som kommer ud af jeres undersøgelse.. Jeg har selv både været med i meningsfulde og mindre hensigtsmæssige sammenhænge. Særligt synes jeg det fungerede godt for 3-4 år siden før alting var blackboxed (jeg antager her – måske tager jeg fejl). Men måske kunne man dykke ned i om der findes AI, som ikke er så black-boxet endnu? Jeg synes personligt det var langt mere spændende (og givtigt) at arbejde med AI da man i langt højere grad kunne eksperimentere med det bagvedliggende. Men det er nok bare mig som ikke ser fordelene helt så klart når jeg lader mig provokere af Tech-giganternes kommercielle og kapitalistiske intentioner… Sorry, nu gik der Shoshana Zuboff i den – NEVER MIND!
Designprincip 1:
Jeg bliver inspireret af jeres lavpraktiske tilgang til den første designudfordring – det er til at forstå og forholde sig til. Men
hvordan er i landet på dette princip? Viser empirien/litteraturen jer at det er svært at komme igang og hvorfor?
– jeg bliver selv inspireret til at gennemgå egne principper, da de måske nok synes vældigt bombastiske og på en måde også out-of-reach, når jeg læser dette – og det skal virkelig forstås som noget positivt og godt at I ikke slår et gigantisk metaforisk brød op!Designprincip 2:
Jeg synes det er spændende at i er landet på “rum”-metaforen – hvordan er i havnet der? altså, helt enig i fx. tanken bag refleksionsrum, men er det lidt som om at I lægger jer fast på en mulig løsning allerede? Eller måske mangler jeg lidt kontekst? er det i øvrigt i dette princip at den kritiske bevidsthed inddrages?Designprincip 3:
Mega inspirerende at i taler mod ind i princippet! I kunne evt. se på Nietzsches lege-mod, om I vil vide mere om mod <3————
For at lærere og elevers roller re-defineres til mere ligeværdige ift. fælles udforskning mere end “mentor”/“apprintice” tror jeg at der skal anlægges en autoritativ ledelsesmæssig stil, hvor underviseren fralægger sig “retten til at styre” og indgår som ansvarlig deltager. Det handler om tillid – en evig tillid til sine elever om at deres bidrag er lige så godt som dit eget og om tillid til at denne tillid skaber engagement og motivation. Der er ingen som ønsker at blive mødt med mistillid – det er bare demotiverende.
For at kunne svare på hvordan det gode læringsrum med inddragelse af teknologi ser ud, skal i måske også definere hvad i mener med teknologi? Er det alle former for teknologi? Eller taler vi kun om kunstig intelligens? Og måske endda filosofere lidt over om AI overhovedet kan styre undervisningen? – og i så fald hvordan? Jeg tror kun den er styrende hvis vi ikke forholder os til den. Hvis vi ukritisk accepterer “dens” tilstedeværelse. Men hvis AI pludselig bliver en del af læringsrum er spørgsmålet vel om vi overhovedet kan forholde os ignorante ovenpå så heftige debatter? Måske giver en 7. klasses elev ikke en F*** men det er jo det der med tillid igen, ikke?
-
Super spændende blogindlæg om et yderst relevant emne! Man fornemmer tydeligt jeres engagement i at undersøge, hvordan AI integreres i folkeskolens hverdag, og jeg synes, det er særligt interessant, at I lægger op til en ligeværdig relation mellem lærere og elever i denne opdagelsesproces. Ideen om, at læreren ikke behøver at være eksperten, men i stedet kan undersøge teknologien sammen med eleverne, virker både motiverende og inkluderende.
Jeg bliver nysgerrig på, hvilket vidensgrundlag I har haft, da I gik i gang med at undersøge dette felt. Har I for eksempel foretaget en systematisk litteratursøgning for at se, hvad der allerede findes af forskning og erfaringer omkring AI i uddannelseskontekster? Det kunne være interessant at høre, om det har formet jeres tilgang eller de spørgsmål, I stiller.Derudover skriver I om observationer, uformelle samtaler og interviews som jeres metode til at se, hvordan AI allerede er til stede i skolen. Er disse indsamlinger at betragte som jeres primære empiriske undersøgelse? Hvis ja, hvilke fordele og eventuelle ulemper ser I ved denne tilgang til at indfange praksis ‘her og nu’?
I forhold til de spørgsmål, I stiller til os om, hvad der skal til for, at lærere og elever kan udforske AI sammen, og hvordan det gode læringsrum med teknologi ser ud, tænker jeg på, om I har kigget på pædagogiske tilgange som SEEDS-pædagogikken eller idéen om eksperimenterende fællesskaber, som vi blandt andet beskæftigede os med i Digitale læringskontekster hos Klaus? Disse tilgange lægger jo netop vægt på fælles undersøgelse, refleksion og en eksperimenterende tilgang til læring, hvilket kunne være relevant i jeres videre arbejde.
Et refleksionsspørgsmål til jer kunne være: Hvordan ser I, at skabelsen af disse “refleksionsrum”, hvor både elever og lærere taler om AI, konkret kan organiseres i en travl skolehverdag? Og hvordan kan man sikre, at disse samtaler fører til konkrete handlinger og justeringer af undervisningspraksis?
Det bliver spændende at følge jeres videre proces! -
Kære ALTF3
Hold nu op et spændende emne! 🙂
I undersøger konkret brugen og inklusionen af AI i skolen, men jeg ser også hvordan dette kan overføres til andre digitale teknologier eller emner i skolen, som man som lærer ikke har en force inden for, men hvor man tør ligge sig fladt ned når man som lærer ikke er eksperten. Her får i min tankestrøm da jeg læste jeres indlæg:Lige netop det, har jeg selv oplevet gennem mit tidligere arbejde som lærer. At der i et omfang også bliver pillet ved en faglig stolthed når der er noget man er usikker i. Der sker også noget med dynamikken i lærer-elev forholdet. Som mennesker har vi en oplevelse af, hvordan spillereglerne er når man træder ind i et klasserum hvor kender vi på forhånd rollefordelingen, men hvordan er rollefordelingen når læreren ikke er den der styrer slagets gang, men åbner op for medindflydelse? Og medindflydelse er jo netop det vi ser eleverne efterspørge i rapporten Motiverende undervisning ifølge eleverne af LEGO Fonden og Tænketanken Mandag Morgen. Gad vide hvad der sker med en sådan kulturændring, når man udfordre det vi kender og ændre i dymanikken?
Dette kunne også perspektiveres til et eksempel, hvor idrætslæreren skal undervise i fodbold, men ikke nødvendigvis er super god til fodbold, men måske en gruppe elever er, som kan hjælpe med de gode agility øvelser?At inkludere en teknologi, eller en ny teknologi kan måske opleves som en større udfordring når ingen kender spillereglerne, hverken lærere eller elever. Man kan nogle gange som lærer undervurdere en opgave, hvor “at lave en powerpoint” er en del af opgaven – men det forudsætter selvfølgelig, at eleverne ved lidt om hvad powerpoint er, og hvordan man kan lave en powerpoint. At lave et læringsforløb, eller en opgave, hvor man skal bruge AI forudsætter måske også i et omfang, at man har en viden om hvad AI er, medmindre opgaven måske er; Lad os finde ud af hvad AI kan sammen? Jeg kan se hvordan det kan være svært at løse en opgave hvor man skal anvende AI som en del af løsningen, hvis man ingen viden har om fx prompting, eksempelvis bare det, at man godt må udfordre AI til at komme med et nyt bud, hvis man ikke er tilfreds med det første.
Jeg glæder mig så meget til at læse mere om, hvad I finder ud af i jeres Designprojekt ! 🙂
-
Hejsa altf3!
Det er en spændende problemstilling, I kaster jer over – hvordan I arbejder med relationen mellem lærere og elever i mødet med AI. Jeg kommer til at tænke på, hvordan magtbalancen måske ændrer sig, når teknologien er ny for begge parter – måske skaber det et mere ligeværdigt læringsrum, når eleverne og lærerne lærer sammen?Jeg er lidt nysgerrig på, hvordan I forestiller jer, at man bedst understøtter lærerenes mod på at eksperimentere. Det kan nogen gange være svært at få gamle lærere til at lære nye tricks.
Hertil kunne det måske også give mening for jer at inddrage elevernes egne erfaringer med AI fra deres fritid? Jeg tænker, det ville være en fin genvej til at åbne samtalen og få gang i refleksionerne.
Til sidst sidder jeg lidt med et ønske om, at der var lidt mere visuel formidling – det kunne være flere citater fra elever og lærere eller andre eksempler. Dertil savner jeg lidt fra jeres litteraturreview og undersøgelse i jeres designprincipper. Principperne er gode – det virker bare lidt, som om der mangler noget.
Jeg glæder mig til at følge jeres proces. Tak for jeres fine blogpost 😀
-
Hej Altf3,
Tak for et spændende indlæg! Det er virkelig relevant at undersøge dette område, og som uddannet folkeskolelærer synes jeg, det er særligt interessant at følge jeres projekt.
Selvom jeg ikke har megen erfaring med AI i undervisningen, vil jeg alligevel prøve at besvare jeres spørgsmål ud fra mine refleksioner og vores projekt.
Mine erfaringer med AI i undervisningen:
Indtil videre har jeg primært brugt AI eksperimenterende – for at vise eleverne, hvad AI er, og give dem en grundlæggende forståelse af, hvordan det kan anvendes. I vores projekt undersøger vi, hvordan AI-baserede værktøjer kan understøtte undervisningen, især i forhold til differentiering og sprogudvikling hos tosprogede elever.Hvordan kan lærere og elever udforske AI sammen:
Jeg tror, den bedste tilgang er at skabe et eksperimenterende læringsmiljø, hvor AI ses som en medspiller frem for en færdig løsning – noget vi også har arbejdet meget med i efteråret. Det handler om at give plads til nysgerrighed og undersøgelse, hvor både lærere og elever stiller spørgsmål og afprøver AI’s muligheder og begrænsninger sammen.Hvordan ser det gode læringsrum ud med AI:
For mig er et godt læringsrum med AI et sted, hvor teknologien understøtter refleksion og læring – ikke styrer den.Jeg kan meget godt lide jeres designprincipper og jeg er meget enig i det. Jeg synes, det er utrolig vigtigt at have en åben samtale om AI i undervisningen. AI kan være et fantastisk redskab, men det kræver, at læreren skaber et refleksivt rum, hvor eleverne ikke bare bruger teknologien, men også forstår dens muligheder og begrænsninger.
Jeg er især enig i, at læreren har en central rolle i at vejlede eleverne, så AI ikke bliver en “black box”, men et redskab, de kan forholde sig kritisk til.
Jeg glæder mig til at følge med i jeres arbejde 🙂
Leave a Reply
You must be logged in to post a comment.