SwingITterne


SwingITternes bog

Johanna

Hej!

Jeg hedder Johanna, er 26 år og uddannet pædagog med praktisk erfaring fra dagtilbudsområdet. Jeg er oprindeligt fra Tyskland, men har slået rødder i Hanstholm sammen med min familie – helt ude ved Vesterhavet.

Jeg læser ITDD for at få en dybere og mere nuanceret faglighed i arbejdet med mennesker; et område, jeg oplever fortjener meget mere plads, end det fik under pædagoguddannelsen.

Når jeg ikke fordyber mig fagligt, finder du mig gående langs vandet, på eventyr i naturen med min søn eller samlet om et godt bord med venner.

Claus

Kapitel. 2, vers 1: I de dage i 2007, da de nyudklækkede lærere forplantede sig på deres respektive arbejder med fast kurs mod dødsløn, fulgte jeg trop. 27 år ung og fuld af ideologiske tankegange om at jeg nok skulle redde ungdommen mod sig selv.

Kap. 2, vers 2: Men jo mere jeg arbejdede jo yngre blev jeg og nu er det mig selv der skal reddes fra teknologiens ubalancerede komme.

Kap 2, vers 3: Druknende i teknologiens storme og orkaner, hvirvlende frem og tilbage i usikkerhed om jeg har valgt rigtigt, åbenbarede svaret sig,

Kap. 2, vers 4: ITDD vær dit navn

Kap. 2, vers 5:Bevæbnet med tålmodighed, 20 års lærererfaring, autodidakt pædagogisk IT konsulent, Arbejdsmiljørepræsentant, er jo nu, i mit livs sensommer, discipel i SwingITterne.

Kap. 2, vers 6: Jagten på fremtiden er begyndt i mit forkvaklede (ja det ord fandt jeg selv lige på) og tvivlende sind.

Martin

Hej 

Jeg hedder Martin, er 36 år og uddannet pædagog.

Jeg bor i København og har erfaring fra skole og fritidsområdet.

Jeg læser ITDD for at udvikle min faglige viden og kombinere min pædagogiske erfaring med min interesse for teknologi. 

Jeg håber at finde ud af hvordan teknologi kan bruges meningsfuldt i den pædagogiske hverdag, og måske være med til at skabe en ny superkraft for hverdagens helte. 

Caroline

SwingITternes bog
Kapitel 3 – Carolines bog

Kap. 3, vers 1: Og det skete i året 2026, at Caroline, 32 somre gammel, endelig vandrede ud af læreruddannelsens ørken med eksamensbeviset i hånden og hovedet fyldt med lyse ideer.

Kap. 3, vers 2: Hun havde set undervisningens gamle tavler, hørt maksimet “sådan plejer vi” og mærket en voksende uro i sit hjerte. Der måtte findes andre veje.

Kap 3, vers 3: Ude i horisonten rejste det digitale hav sig; teknologier, fortællinger, spil og nye muligheder skyllede ind over landet.

Kap. 3 vers 4: Og således drog hun mod nye endnu ukendte stier i det IT didaktiske design univers, for at forstå teknologiens kræfter, stille spørgsmål til dens løfter og finde ud af, hvordan den bedst kunne tjene mennesket fremfor omvendt.

Kap. 3 vers: Forbi de forældede læringsforståelser og mellem tvivlsomme internetforbindelser og lyse forhåbninger for fremtiden blev hun discipel i SwingITterne. Bevæbnet med nysgerrighed fortsatte hun vandringen, for vejen er endnu ikke kortlagt.