{"id":363,"date":"2025-04-28T08:16:58","date_gmt":"2025-04-28T08:16:58","guid":{"rendered":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/?p=363"},"modified":"2025-04-28T08:16:58","modified_gmt":"2025-04-28T08:16:58","slug":"digital-dannelse-med-eleverne-som-meddesignere","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/2025\/04\/28\/digital-dannelse-med-eleverne-som-meddesignere\/","title":{"rendered":"Digital dannelse med eleverne som meddesignere"},"content":{"rendered":"\n
\n
\"\"<\/span>
\n
<\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div><\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Hvordan designer vi undervisning i en tid, hvor kunstig intelligens og digitale teknologier ikke l\u00e6ngere er fremtid, men nutid?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det sp\u00f8rgsm\u00e5l har v\u00e6ret omdrejningspunktet for vores udvikling af Designprincipper#2, som tager udgangspunkt i gymnasieelevers erfaringer med digital dannelse og brug af AI. Men f\u00f8r vi kunne definere principperne, m\u00e5tte vi forst\u00e5 elevernes virkelighed. Det kr\u00e6vede en anderledes id\u00e9udviklingsproces, og et bevidst valg af metode. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
<\/span>
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Menneskelige v\u00e6rdier som afs\u00e6t for didaktisk design<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Som afs\u00e6t for vores arbejde valgte vi at tage del i et allerede eksisterende undervisningsforl\u00f8b, hvor eleverne spillede Digichat, et spil designet til at fremme refleksion over digitale dilemmaer. Her \u00f8nskede vi at f\u00e5 et indblik i elevernes erfaringer og refleksioner, for at finde ud af om hvordan vi kunne udvide vores designprincipper yderligere hvis n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n

Vi arbejdede ud fra Value Sensitive Design (VSD) som metodisk ramme (Friedman & Hendry, 2019). VSD tager menneskelige v\u00e6rdier alvorligt i hele designprocessen, ikke som pynt, men som etisk fundament. Vores fokus l\u00e5 is\u00e6r p\u00e5 VSD’s empiriske dimension: Hvordan mennesker forst\u00e5r og interagerer med teknologi i praksis.<\/p>\n\n\n\n

Vi observerede to 3. g klasser (henholdsvis en HTX med 10 deltagende elever, og en HHX klasse med 17 deltagende elever) i deres m\u00f8de med spillet. Eleverne blev opdelt i grupper p\u00e5 max 4 personer, s\u00e5 der var flere spil i gang p\u00e5 samme tid, her observerede to gruppemedlemmer via Zoom (de blev skiftevis placeret hos de forskellige grupper), mens det tredje gruppemedlem var fysisk til stede og faciliterede aktiviteten. Efter eleverne endte deres spil, blev der faciliteret en diskussion i plenum, hvor eleverne kunne dele deres tanker, ikke kun om spillet, men ogs\u00e5 om hvilke overvejelser deres diskussioner i spillet havde ledt til. <\/p>\n\n\n\n

Gennem observationerne og plenum diskussionerne fik vi indblik i elevernes v\u00e6rdier som fx ansvar, bekymringer, tillid og autonomi. Flere elever n\u00e6vnte, hvordan AI b\u00e5de kunne v\u00e6re et v\u00e6rkt\u00f8j og en trussel mod faglighed og selvst\u00e6ndighed.<\/p>\n\n\n\n

Observationerne viste ogs\u00e5 store forskelle i teknologiforst\u00e5else og engagement. Det styrkede vores erkendelse af, at \u00e9t undervisningsdesign aldrig passer til alle. Vi oplevede behovet for fleksible og differentierede tilgange.<\/p>\n\n\n\n

Med udgangspunkt i vores sp\u00f8rgeskema, elevperspektiver og observationer formulerede vi designprincipper #2, som kan l\u00e6ses nedenfor.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
<\/span>
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n\n\n\n

Teoretisk forankring:<\/strong>
If\u00f8lge Bundsgaard (2017) og Caviglia et al. (2019) handler digital dannelse ikke blot om tekniske f\u00e6rdigheder, men ogs\u00e5 om at kunne agere etisk og ansvarligt i digitale milj\u00f8er. Teknologier – is\u00e6r generativ AI – kr\u00e6ver en kritisk tankegang, og det er skolens ansvar at skabe rammer, hvor eleverne udvikler digital d\u00f8mmekraft. S\u00e4ljo (2010) beskriver teknologier som kognitive partnere, hvilket betyder at de ikke blot er v\u00e6rkt\u00f8jer, men medskabere af viden og handling. Dette aktualiserer behovet for, at eleverne udvikler en forst\u00e5else for hvordan teknologi p\u00e5virker deres faglige og sociale praksis.<\/p>\n\n\n\n

Empirisk grundlag:<\/strong>
Eleverne eftersp\u00f8rger i sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen undervisning, der forbereder dem p\u00e5 etisk brug af AI og \u00f8nsker refleksion snarere end ren teknologiforbrug. Vores observationer med Digichat viste, at AI blev brugt aktivt, men eleverne savnede tydeligere rammer for etisk refleksion.<\/p>\n\n\n\n

Designprincip:<\/strong>
Designet skal indeholde aktiviteter, hvor elever tr\u00e6ner etisk refleksion, fx gennem elevengagerede dilemmaer, etikspil og stillingtagen til konkrete AI-scenarier.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
<\/span>
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n\n\n\n

Teoretisk forankring:<\/strong>
If\u00f8lge Dalsgaard et al. (2010) og Bundsgaard (2017) skal digital dannelse integreres i faglige l\u00e6ringsm\u00e5l, i en postdigital forst\u00e5else er teknologien ikke ekstern men flettet ind i hverdagspraksis. Derfor b\u00f8r det indg\u00e5 som en integreret del af undervisningen, hvor elevernes digitale kompetencer og d\u00f8mmekraft udvikles i relation til faglige m\u00e5l og opgaver. Derudover peger Petrucco et al. (2024) p\u00e5, at en meningsfuld integration af AI og teknologi i undervisningen kr\u00e6ver, at teknologien f\u00e5r en funktion i elevernes faglige arbejde \u2013 ikke kun som tilf\u00f8jelse, men som en aktiv del af l\u00e6ringsaktiviteter.  <\/p>\n\n\n\n

Empirisk grundlag:<\/strong>
Vores sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse viste at alle elever som havde besvaret bruger b\u00e6rbar computer, og mange bruger ogs\u00e5 smartphones, som l\u00e6ringsv\u00e6rkt\u00f8jer. I vores observationer var der efterf\u00f8lgende dialog i plenum, her efterspurgte eleverne, at teknologier som apps og AI integreres aktivt og fagligt i undervisningen, s\u00e5 de ikke blot ses som st\u00f8j men som l\u00e6ringsredskaber.<\/p>\n\n\n\n

Designprincip:<\/strong>
Undervisningsdesignet b\u00f8r st\u00f8tte gymnasiel\u00e6rerne i at integrere digitale v\u00e6rkt\u00f8jer og dannelsesaspekter i konkrete aktiviteter, samtidig med at teknologier, som eleverne allerede bruger (fx smartphones, apps og sociale platforme), gives faglig mening. Det kan fx ske gennem undervisningsforl\u00f8b, skabeloner og elevaktiviteter, der tager afs\u00e6t i elevernes digitale praksis og oms\u00e6ttes til refleksion og l\u00e6ring.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
<\/span>
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n\n\n\n

Teoretisk forankring:<\/strong>
If\u00f8lge S\u00e4ljo (2010) fungerer digitale teknologier som kognitive v\u00e6rkt\u00f8jer, der ikke blot underst\u00f8tter l\u00e6ring, men aktivt former m\u00e5den, vi t\u00e6nker, kommunikerer og tilegner os viden p\u00e5. I en undervisningskontekst betyder det, at det ikke er tilstr\u00e6kkeligt, at eleverne anvender teknologier som fx AI \u2013 de m\u00e5 ogs\u00e5 l\u00e6re at reflektere over, hvordan teknologierne p\u00e5virker deres forst\u00e5else, arbejdsproces og faglige identitet. 
Petrucco et al. (2024) bekr\u00e6fter perspektivet i deres unders\u00f8gelse af l\u00e6reres erfaringer med AI i undervisningen. Her fremh\u00e6ves det, at brugen af AI b\u00f8r ledsages af kritisk refleksion og didaktisk guidning, hvis den skal underst\u00f8tte elevernes selvst\u00e6ndighed og faglige udvikling.  <\/p>\n\n\n\n

Set i forl\u00e6ngelse heraf bliver metakognition et centralt aspekt, eleverne skal ikke blot l\u00e6re med teknologien, men ogs\u00e5 l\u00e6re om, hvordan og hvorfor de l\u00e6rer den.  <\/p>\n\n\n\n

Empirisk grundlag:<\/strong>
St\u00f8rstedelen af eleverne oplever ikke, at de undervises i etisk og kritisk brug af AI, if\u00f8lge vores sp\u00f8rgeskema. De peger selv p\u00e5 behov for kompetencer som kildekritik og ansvarlig anvendelse. Vores observationer viste, at eleverne savner refleksionsrum.<\/p>\n\n\n\n

Designprincip:<\/strong>
Der skal indarbejdes refleksionsunderst\u00f8ttende metoder – fx logbogsskrivning, “t\u00e6nk h\u00f8jt”-\u00f8velser eller korte videorefleksioner under og efter aktiviteter. Man kan ogs\u00e5 bruge en struktur som “f\u00f8r-under-efter” refleksion.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
<\/span>
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n\n\n\n

Teoretisk forankring:<\/strong>
Digital literacy handler ikke kun om evnen til at finde information, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad om at kunne vurdere dens trov\u00e6rdighed, forst\u00e5 dens kontekst og anvende den (Caviglia et al. 2019; ICILS, 2023). Kritisk informationss\u00f8gning og kildevurdering er derfor centrale aspekter af digital dannelse. Dalsgaard et al. (2020) supplerer dette perspektiv med begrebet komplement\u00e6r faglighed, hvor digitale kompetencer som kildekritisk og s\u00f8gestrategier ikke ses som ekstra f\u00e6rdigheder, men som en integreret del af fagligheden. Dermed bliver elevernes evne til at navigere kritisk i komplekse informationsmilj\u00f8er en aktiv og legitim del af deres faglige arbejde og refleksion.  <\/p>\n\n\n\n

Empirisk grundlag: <\/strong>
Eleverne viser i vores sp\u00f8rgeskema at en stor del af dem anvender AI til informationss\u00f8gning, men har sv\u00e6rt ved at vurdere kvalitet og kontekst. De udtrykker \u00f8nske om at l\u00e6re kildekritik og kritisk t\u00e6nkning som en integreret del af undervisningen.<\/p>\n\n\n\n

Designprincip:<\/strong>
Undervisningen b\u00f8r inkludere autentiske kildevurderingsopgaver, hvor elever fx vurderer output fra AI og sammenligner det med autoritative kilder, eller unders\u00f8ger, hvordan s\u00f8gemaskiner og algoritmer prioritere viden.<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
<\/span>
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

\"\"<\/p>\n\n\n\n

Teoretisk forankring:<\/strong>
Litteraturen peger p\u00e5, at elevernes digitale kompetencer og foruds\u00e6tninger varierer markant, og at undervisningen derfor m\u00e5 tage h\u00f8jde for forskellige behov og niveauer (DEG, 2023; EVA, 2017). If\u00f8lge Dalsgaard et al. (2020) er det vigtigt at udvikle fleksible didaktiske designs, hvor digital dannelse ikke antages som en forventet f\u00e6rdighed, men snarere som en l\u00e6ringsproces, der kan tilpasses forskellige elevtyper. Derfor er det v\u00e6sentligt med differentierede l\u00e6ringsformer, der b\u00e5de underst\u00f8tter de elever, der er fortrolige med teknologier, og dem, der oplever usikkerhed eller modstand. Denne tilgang underst\u00f8ttes af en postdigital didaktisk t\u00e6nkning, hvor det ikke handler om at presse det samme teknologiske niveau ned over alle elever, men om at \u00e5bne for forskellighed og give plads til individuelle tilgange til teknologi og l\u00e6ring (DEG, 2023).  <\/p>\n\n\n\n

Empirisk grundlag: <\/strong>
Nogle elever oplever teknologien som en barriere, mens andre eftersp\u00f8rger frihed til at udforske selv. Observationerne viste stor spredning i deltagelse, forst\u00e5else og behov for st\u00f8tte. <\/p>\n\n\n\n

Designprincip:<\/strong>
Designet skal kunne differentieres, s\u00e5 eleverne kan v\u00e6lge mellem opgaver p\u00e5 forskellige niveauer, men forskellige medier og tilgange. Hertil kan man fx benytte stationsbaseret undervisning, eller digitale “learning paths” med mulighed for progression. <\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
<\/span>
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div><\/div><\/div>\n<\/div>\n\n\n\n
\n
\n
\n

Hvad l\u00e6rte vi af id\u00e9udviklingen?<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Processen l\u00e6rte os noget vigtigt: Id\u00e9udvikling handler ikke kun om at finde p\u00e5, men om at lytte.
Elevernes oplevelser og perspektiver var ikke blot \u201cdata\u201d, men en aktiv del af den designproces, vi \u00f8nskede skulle v\u00e6re ansvarlig og inkluderende.<\/p>\n\n\n\n

Vi l\u00e6rte ogs\u00e5, at digital dannelse ikke kan designes som en standard l\u00f8sning. Den skal tage form i samspil med eleverne, de efterlyser relevans, aktualitet og tydelig kobling til deres egen digitale hverdag.<\/p>\n\n\n\n

Det efterlader os med mange overvejelser, for hvordan skaber man undervisning, der b\u00e5de er faglig, relevant og etisk reflekteret i en postdigital tid?<\/p>\n\n\n\n

Hvad t\u00e6nker du?<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvordan designer vi undervisning i en tid, hvor kunstig intelligens og digitale teknologier ikke l\u00e6ngere er fremtid, men nutid? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l har v\u00e6ret omdrejningspunktet for vores udvikling af Designprincipper#2, som tager udgangspunkt i gymnasieelevers erfaringer med digital dannelse og brug af AI. Men f\u00f8r vi kunne definere principperne, m\u00e5tte vi forst\u00e5 elevernes virkelighed. Det kr\u00e6vede […]<\/p>\n","protected":false},"author":51,"featured_media":435,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-363","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-design","entry","has-media"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/363","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/users\/51"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=363"}],"version-history":[{"count":62,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/363\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":445,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/363\/revisions\/445"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/media\/435"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=363"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=363"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/itdd.au.dk\/sniksnakkerne\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=363"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}