Viden, kunnen og væren

Indhold

At aktivere det akademiske blik på praksis og forbinde det til egen oplevelse af at være en faglig person

  • Finder fagligheden og personligheden sig til rette i en professionel sammenhæng?
  • Og hvordan…?

Det akademiske ‘kvarter’: Empiri og analyse samt status på eksamensopgaven – hvor er jeg i det?


Undervisningsaktiviteter

Webseminar: onsdag den 29/10-25 kl. 12.30-15-30


Made with Padlet

Opgave

Opgave 2a: Levet erfaringsbeskrivelse
Upload dit dokument i OneDrive i mappen: Opgave 2a Levet erfaringsbeskrivelse, senest fredag den 24/10. kl. 12.00. Læs de andre studerendes tekster forud for webseminaret.

Opgavebeskrivelse
2a: Levet erfaringsbeskrivelse:
A: Tænk over og udvælg en arbejdssituation, du oplevede som succesfuld. Beskriv situationen som en levet erfaringsbeskrivelse af en succesfuld oplevelse.
Vejledning til hvordan du skriver en levet erfaringsbeskrivelse:
Fortæl den situation du oplevede frem i din beskrivelse, så præcist som du oplevede den fra start til slut og uden at forklare den. Dvs. skriv ikke OM det du oplevede, men skriv i oplevelsen, som du husker den og forsøg at ‘genafspille’ den på skrift. Uden forklaringer af og argumenter for, hvad der skete og hvorfor noget skete.
1: Udvælg en situation, fordi den står særlig klar eller tydelig for dig eller en situation hvori oplevelsen måske skiller sig ud på en måde, som gør, at du kan referere den detaljeret.
Oplevelsen skal ikke være særlig i sig selv, den kan sagtens være helt almindelig, det vigtige er, at den kan beskrives fra start til slut.
Oplevelsen kan både rumme behagelige, rare, fantastiske, svære, dårlige, problematiske mm…. elementer.
2: Beskriv hvordan du gennemlevede situationen fra start til slut – straightforward. Hvad var det du oplevede: hvor var du, hvad var du i gang med, hvem var der, hvad skete der, hvad sagde du, hvad hørte du, hvad sagde de andre, hvem sagde noget, hvad skete der så, hvad lagde du mærke til, hvad gjorde du…?
Altså giv en beskrivelse af hvad der skete i situationen, siden succesen viste sig/opstod?
3: Skriv ”indefra” oplevelsen, næsten som om det var dine tanker, dine følelser, dit humør… og hvad lagde du mærke til undervejs; lugte, farver, lyde, hvordan reagerede kroppen…. Hvad tænkte du imens? Hvordan oplevede du succesen i den specifikke situation?
4: VIGTIGT: Skriv i 1. person (ental) og gerne med direkte tale.
Omfang: max en hel side.
Læs de andre studerendes tekster forud for webseminaret.
Et eksempel til inspiration

Herunder et eksempel på en levet erfaringsbeskrivelse:
“Jeg sidder i studieområdet med min veninde for at lave lektier. hun er færdig med den engelsk oversættelse vi har for så hun ser bare paradise. Det er dagen inden vi skal aflevere opgaven printet ud og jeg har ikke tid i morgen. Jeg glider egentlig meget fint igennem de første afsnit men det bliver sværere og sværere for mig at læse det der står som om mine øjne ikke kan flytte sig fra linje til linje så jeg læser det samme igen. Jeg har på forhånd besluttet mig for at opgaven bare skal overstås så jeg bruger ikke nogle af de grammatikbøger vi har og fokuserer på ingen måde på de regler vi skulle tage højde for. Det var reglen om which, who, that osv. men jeg freestyler bare. Jeg bruger den røde ordbog på nettet når jeg er i tvivl om et ord og så spørger jeg min veninde om hvad hun har skrevet. Jeg har ikke de store forventninger til opgaven og kan godt mærke at jeg ikke er helt stolt af min indsats. Jeg ved jeg kan gøre bedre og hvis jeg nu bare tog mig sammen og brugte regel bøgerne ville jeg kunne aflevere en korrekt besvarelse. Til sidst opdager jeg at der rent faktisk var en gloseliste i bunden af teksten som jeg kunne have brugt. Nu Sidder jeg og retter alle de ord jeg har fundet på ordbogen og behandlet i et sketchy synonymordbog program. Jeg ender med at bruge lige så lang tid på opgaven som jeg ville have gjort hvis jeg nu bare havde gjort det grundigt fra starten og føler at jeg har snydt mig selv. Men nu er opgaven afleveret og så er der i det mindste en mindre aflevering at tænke på i denne uge”.


DEADLINES
Upload dit dokument i OneDrive i mappen: Opgave 2a Levet erfaringsbeskrivelse, senest fredag den 24/10. kl. 12.00. Læs de andre studerendes tekster forud for webseminaret.