Et virtuelt hav af idéer: Hvordan vores værksted blev levende

Hvordan var værkstedet stillet op?

Vi afprøvede Det Virtuelle Akvarium fem steder: to gange i et privat hjem i Thailand, i en børnehave og en fritidsklub i København og til sidst på DOKK1 i Aarhus. Selvom rammerne var forskellige – fra spisebordet i Thailand til store krea-borde på DOKK1 – var grundopstillingen den samme: et åbent bord fyldt med materialer (først papir, lim og tusser; senere også store LEGO-bunker), og et digitalt akvarium på en skærm, hvor børnenes kreationer straks kunne få liv. Rummet ikke var tænkt som et klasselokale, men som et åbent makerspace, hvor materialer og muligheder stod fremme og inviterede til leg. I nogle forløb havde børnene også iPads og egne telefoner, så de selv kunne interagere direkte med akvariet.

Hvor langt kom I med jeres lille forløb?

I alle fem afprøvninger nåede børnene gennem hele processen:
(1) opdage skraldet i havet, (2) skabe egne løsninger og væsner, (3) se deres idéer blive levende digitalt og (4) lege og reflektere over, hvordan havet kunne blive “rent” igen:

I det første forsøg i Thailand opstod opdagelsen som det allerførste skridt. Børnene blev præsenteret for skraldet i havet, før de begyndte at skabe, og deres reaktioner satte straks nysgerrighed og problemforståelse i gang. Processen fulgte den planlagte rækkefølge: først opdage problemet, derefter skabe løsninger, se figurerne blive levende og til sidst lege og reflektere over, hvordan havet kunne blive rent.

I de senere afprøvninger ændredes tilgangen, så opdagelsen ikke længere skete først, men kunne dukke op på forskellige tidspunkter i processen. Vores makerspaces i børnehaven, på klubben og på DOKK1 var mere uformelle læringsrum, hvor børnene kom og gik som det passede dem.

Børnene gik ofte i gang med at skabe, før de blev opmærksomme på problemet, som pludselig viste sig, når skraldet blev tilføjet det digitale akvarium eller de fik øje på det. Denne mere åbne model lod opdagelsen vokse frem af børnenes egen leg og eksperimenter, hvilket skabte spontane reaktioner som “Hallo vi skal lige fjerne skraldet” og “AD det er skrald.” Denne model viser opdagelsen ske forskellige steder i processen:

Alle værksteder som fungerede som åbne makerspaces og kreative læringsplatforme som beskrevet hos Culpepper & Gauntlett (2020). Processen starter med børnenes nysgerrighed, fortsætter i fri skabelse, bliver forstærket gennem den digitale forvandling og ender i leg og refleksion, hvor børnene udforsker idéer om havet og deres egen rolle i det. Trinene hænger sammen som en cirkulær proces, hvor materialer, teknologi og fantasi inviterer børnene til at undersøge, skabe og dele mening med hinanden.

Hvad deltagerne begyndte at kunne og forstå

Selvom vores materiale ikke kan sige noget sikkert om læring i traditionel forstand, så viste alle fem afprøvninger tydelige tegn på, at børnene begyndte at opdage nye måder at forstå både havet og deres egen skaberkraft på. De mødte især to ting, som vi mener er værdifulde at udvikle videre i kommende værksteder:

1. Børnene udviklede en begyndende fornemmelse af deres egen kreative handlekraft. Mange skiftede fra at være tilskuere til at blive aktive medskabere. Når de sagde “Jeg har en idé, jeg har en idé!” eller begejstret pegede “Der er min!” efter upload, viste de netop den “mini-c creativity”, Gauntlett fremhæver den personlige, meningsfulde kreativitet, hvor børn opdager, at deres idé kan ændre det fælles digitale rum.
2. Børnene mødte en form for fælles fortællende fællesskab, som er kernen i det makerspace-mindset Culpepper & Gauntlett (2020) beskriver. De byggede videre på hinandens figurer, kommenterede “Den ligner mere en ubåd”, hjalp hinanden, fandt på regler og delte historier om, hvad deres fisk “kunne” og “ville”. I stedet for at arbejde parallelt begyndte de at skabe noget sammen – et fælles hav, hvor deres individuelle bidrag fik betydning.

På tværs af Thailand, København og Aarhus så vi derfor, hvordan børnene begyndte at kombinere fantasi, materialer og digitale muligheder på måder, der gav dem en oplevelse af deltagelse, ejerskab og nysgerrighed. Det er netop disse spirer af kreativitet, handlekraft og fælles idéudvikling som rummer et stærkt potentiale for udvikling i fremtidige værksteder.

Den kreative læringsspiral

Resnick (2017) visualiserer den kreative proces som en spiralformet læringsmodel. Denne model består af seks faser: Imagine, Create, Play, Share, Reflect og igen Imagine. Opbygningen af spiralen tager udgangspunkt i den måde, børnehavebørn leger på. Deres leg kan strække sig over længere tid, og undervejs bevæger de sig gentagne gange gennem spiralens forskellige faser. Hver runde styrker deres kreative tænkning. Derfor betragter Resnick den kreative proces som en cirkulær bevægelse, der kan gentages igen og igen (s. 10–13).

Denne model bruges til at undersøge vores anden afprøvning i Thailand og afprøvningen på DOKK1 i Aarhus. Først kigges der på afprøvningen i Thailand:

Denne afprøvning gjorde brug af samme akvarie, som var brug i børnehaven i København. Børne her havde været i gennem dele af spiralen ind til Reflect. Børnene i Thailand fortsatte dermed spiral herefter.

Reflect: Børnene ser de ting, som de danske børn har sat i akvariet. Her er der en samtale om, hvad de tror de forskellige forstiller, og hvad de kan.

Imagine: På baggrund af reflektionen overvejer børnene, hvad de vil have i akvariet.

Create: Børnene bygger ting med LEGO, som de får i Akvariet.

Play: Akvariet bliver åbnet på Ipads, hvor børnene kan interagere med det (rykke fisk og fjerne skrald)

Share: De ser hinandens ting og snakker om, hvad det er og hvad det kan.

Vi oplevede her, at en af børnene så en figur, som en anden havde lavet. Hun valgte her at bruge figureren og bygge videre på den, hvilket ender ud med en ny figur, der kommer ind i akvariet. Her går hun igennem spiralen igen.

Dernæst kigges der på afprøvningen på DOKK1 i Aarhus:

Vi startede med et tomt akvarie, LEGO klodser og tegne-ting.

Imagine: De første børn kunne forstille sig, hvad der kunne være i akvariet.

Create: Børnene bygger fisk med LEGO eller tegner fisk, som de får i Akvariet.

Play: Akvariet kan åbnes på forældres smartphones, hvor børnene kan interagere med det (rykke fisk)

Share: De ser deres fisk og snakker med os/deres forældre om dem.

Reflect: Der kommer skrald ind i akvariet. Hvordan er det for fiskene? Hvordan kan det fjernes?

I løbet af dagen kommer der mange børn på forskellige tidspunkter. Flere af børnene virker interesserede i det, de andre har lavet. Nogle kom med udsagn såsom “Ej, den er fed. Sådan en vil jeg også lave”. Et specifikt eksempel er senere på dagen, hvor er der mange fisk i akvariet, og et barn vælger at bygge et fængsel. Da vi spørger ind til dette forklarer han, at det er til de onde fisk, som der må være i akvariet på grund af antallet. Han fortsætter her legen og spiralen indtil Share. Senere ser et andet barn fængslet, og vælger selv at bygge et fængsel. Dette barn fortsætter dermed spiralen fra Reflect indtil en ny Share.

Litteraturliste

Culpepper, M. K. & Gauntlett, D. (2020). Making and Learning Together. Where the makerspace mindset meets platforms of creativity. Global Studies of Childhood, 10(3), s. 264–274.
Resnick, M. (2017). Creative Learning. I: Resnick, M., Lifelong kindergarden. (s. 2-29). MIT Press.